Uge 6, 2016

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Japansk

Kold mad

Tirsdag:

Sennepsbøf med pestobagte kartofler

Onsdag: Alexander til svømning

Ciabatta boller med ost, sennep og skinke plus grønt i skiver og stave

Torsdag: Forældrerådsmøde i Lillevang

Chop suey med ris (opskrift følger) – børnene får nok en rest Kylling i asparges

Fredag: Dejlige mennesker til mad og hygge

Forret: Legeret aspargessuppe med kuvertflutes

Hovedret: Gammeldags oksesteg i Römertopf med Grov kartoffelmos

Dessert: Crepes Suzette til de voksne og Mormors Pandekager med syltetøj, vanilleis og chokolade sauce

Lørdag: Jeg skal til tøsemiddag, så mand og børn skal måske have

Hotdogs

Søndag:

Kylling i karry med ristaffel

Æbleskiver med chokolade og skumfiduser

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)

ca. 30 stk.

3 æggehvider, 2 æggeblommer, 3 spsk sukker, 2½ dl kærnemælk, 2 dl fløde, 2 tsk bagepulver, 250 g mel, små skumfiduser, 1 plade god chokolade

  1. Del æggene i blommer og hvider, og pisk hviderne stive.
  2. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig creme.
  3. Rør kærnemælken og fløden i æggeblommerne.
  4. Bland bagepulver med mel, og rør de sammen med æggeblomme-blandingen (HUSK vådt i tørt så undgår du klumper i dejen)
  5. Vend derefter æggehviderne i blandingen.
  6. Varm en æbleskivepande op, og kom en lille smule smør i bunden.
  7. Hæld dejen i, men ikke helt op til kanten.
  8. Prop 2 små skumfiduser og et stykke chokolade ind i midten.
  9. Når æbleskiven kan slippe, da vendes den.
Print denne post Print denne post

 

Uge 5, 2016

604345_old_recipe_card.jpgEn ny måned allerede 🙂 som tiden dog flyver

Mandag: Victoria til Japansk – vi er inviteret på lækker aftensmad ved farmor – prøv at lave

Sprød fulkornspizza

Tirsdag:

Kyllingefrikadeller med gulerodssalat og nudler

Onsdag: Alexander til svømning

Kalkunsteg i appelsinsauce med ris og salat

Torsdag:

Mexikansk tortilladag

Fredag: Victoria til Japansk kultur og klaverundervisning

Grillede svinekoteletter med gulerødder i ovn

Lørdag: Lægge gulvtæppe, kantlister, lægge sidste hånd på Valdemars fastelavnskostume

Krydret rispilaf med kylling og fennikel

Søndag: samle stole…….

Lasagne med blandet grøn salat og hvidløgsflutes

Sprøde snackruller (20 stk.)

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)

1 løg, 2 gulerødder, 150 g selleri, 150 g hvidkål uden stok, 1 spsk olivenolie, 1 tsk stødt karry, 1 fed hvidløg, 100 g feta eller salattern, 1 håndfuld persille, salt og friskkværnet peber, 2 spsk hvedemel+ lidt koldt vand til pensling, 5 plader filodej, ½ dl vindruekerneolie til stegning

Tilbehør:  1 dl sød chilisauce

  1. Hak løget. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Riv sellerien, og snit kålen fint.
  2. Varm olien på en slip-letpande, og rist karryen af.
  3. Steg løg, gulerødder, selleri og kål sammen med presset hvidløg. Steg til kålen er næsten mør.
  4. Tag panden af varmen, og vend grønsagerne med fetaost i tern og hakket persille.
  5. Smag til med alt og peber.
  6. Rør mel og vand til en klistret masse.
  7. Skær hver filodej ud i 4 stykker.
  8. Kom fyld på den smalle side af dejen.
  9. Pensl kanterne med melet.
  10. Fold kanterne ind og rul tæt omkring fyldet.
  11. Varm en gryde med vindruekerneolie.
  12. Steg rullerne sprøde i olien i ca. 5 minutter, og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
  13. Server med sød chilisauce.
Print denne post Print denne post

Uge 4, 2016

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Japansk undervisning for Victoria

Tikka Chicken Masala

Tirsdag:

Lækker økologisk medister med katoffelbåde i ovn og og Stuvet blomkål

Onsdag: Moster har fødselsdag og svømning for Alexander

Biksemad på flæskesteg

Torsdag: Mormor fylder år

Stegt flæsk med persillesauce

Fredag: Victoria til Klaver og Japansk overnatning, Jesper til julefrokost i det nordlige Jylland

Børnefavorit, garneret med en masse frisk grønt, for at højne næringsværdien i måltidet væsentligt.

Lørdag: Victoria holder fødselsdag for sine veninder, mormor holder fødselsdag

Menu undervejs 🙂

Søndag:

Wokret med timian og ovnbagte kartofler

Uge 3, 2016

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Japansk undervisning for Victoria

Italiensk tomatsuppe med flutes

Tirsdag:

Svinekød i Soyasauce med nudler

Onsdag: Alexander til Svømning

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grønsager,

Torsdag:Victoria bliver 14 år  HURRA vi skal have

Sushi til hovedret og Ben and Jerry is til dessert

Fredag: Klaver og japansk undervisning med spisning for Victoria, Alexander til fødselsdag med spisning, så resten af os nøjes med kold mad…..me lav for eksempel

Pastasalat med varmrøget laks og sauce verte

Lørdag: Holde fødselsdag for Victoria – kaffebord og aftensmad

Kaffebord: Mormors bollerBedstefars skæg, Lækre havregrynsflarn, farmors roulade, Brownies, kurisumasu keeki,

Japanese Beef Curry med ris og ichimi togarashi

Søndag:

Pasta Carbonara med ciabattabrød

Japanese Beef Curry (S&B)

500g skært oksekød, duppet tørt – saltet og peberet,  1 løg, 7 dl okseboullion, 2 gulerødder, 2 kartofler, ½ box S&B curry (mild, medium hot eller hot)

Tilbehør: Basmatiris kogt efter anvisningen på posen, og evt. ichimi togarashi

  1. Brun kødet ved høj varme i små portioner på alle sider i lidt olie.
  2. Tag kødet op og skru ned til medium varme
  3. Tilsæt lidt mere olie og løg. Steg til løggene er klare
  4. Tilsæt kød og okseboullion tilbage i gryden og lad det simre i min. 1½ time, til det er mørt
  5. Tilsæt kartofler og gulerødder og lad retten simre videre til grønsagerne er møre (ca. 20 min)
  6. Skær S&B karrystykkerne i mindre stykker
  7. Bland lidt væske fra gryden og S&B karryen i en skål
  8. Når karrystykkerne opløste tilsættes dette til gryden med kødet og blandes forsigtigt så grønsagerne ikke går i stykker
  9. Er karrysaucen for tyk tilsæt lidt mere vand
Server med hvide ris og ichimi togarashi

Pasta ala creme med asparges og estragon-kylling

500 g kyllingefilet, 1 løg, 1 bundt grønne asparges, ½ broccolibuket, 1 spsk olivenolie, 1 fed hvidløg, 1 spsk sherryeddike (kan erstattes af balsamico), 1 dl boullion, 2½ dl fløde, 2 spsk frisk estragon, salt og friskkværnet peber, 1 bundt forårsløg

Tilbehør:  300 g pasta

  1. Skær kyllingefileterne i mindre stykker.
  2. Skær løget i smalle både.
  3. Knæk den nederste træede del af aspargesene, og skær asparges i lange snitter.
  4. Varm olien på en pande, og steg kylling og løg i ca. 5 minutter.
  5. Tilsæt asparges, broccoli og presset hvidløg, og vend det godt rundt.
  6. Kom eddike på panden og lad det fordampe.
  7. Hæld boullion på panden, og lad det simre i ca. 2 minutter under låg.
  8. Tilsæt fløde og estragon, og kog saucen op.
  9. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  10. Kog pastaen som angivet på emballagen.
  11. Server den nykogte pasta med kylling i flødesauce, og top med snittet forårsløg.
Print denne post Print denne post

 

Madplaner og opskrifter og chit-chat