Aspargessalat med ristede mandler

til 4 personer

Aspargessalat:  150 g salte mandler, 2 bundter /ca 500 g grønne asparges, 2.3 avocadoer, 200 g fast feta, 200 g babyspinat,

Dressing: 5 spsk citronsaft, 4 spsk hvidvinseddike, 2 tsk flydende honning, 7 spsk olivenolie, salt og friskkværnet peber

  1. Hak mandlerne groft
  2. Knæk eller skær den nederste ende af aspargesene og kassér endestykkerne
  3. Damp aspargesene i kogende saltet vand i 1 min.
  4. Afdryp godt
  5. Skær avocado i tern
  6. Bryd fetaen groft, eller skær den i tern
  7. Rør en dressing af citron, eddike, honning og olie
  8. Krydr dressingen med salt og peber
  9. Vend forsigtigt asparges, avocado med dressingen
  10. Anret babyspinaten på et fad, top med asparges, avocado, feta og grofthakkede salte mandler
  11. Krydr med salt og peber
  12. Servér straks

[Print_link]

Tomat-linsesuppe med stegt grønt, mynte og yoghurt

Tomat-linsesuppe: 2 løg, 2 fed hvidløg, 1, pastinak, 1 peberfrugt, 200g
tørrede røde linser, 1½ tsk. garam masala, 1 spsk. olivenolie til stegning, 500 g tomatpassata (1 flaske), 3½ dl vand,  salt og friskkværnet peber, ½ tsk., eddike

Stegt grønt: 1 rødløg, 1 fed hvidløg, 1 squash, 1 spsk. olivenolie til stegning, ½ tsk. eddike

Til servering: 4 fladbrød, 2 dl græsk yoghurt 10 %, 1 bundt
frisk mynte

Tomat-linsesuppe:

  1. Pil og løg og hvidløg, og skær begge dele i små tern.
  2. Skræl pastinakken, og riv den groft.
  3. Skyl peberfrugten, og skær den i små tern.
  4. Kog de røde linser i  saltet vand i ca. 15 minutter.
  5. Hæld overskydende vand fra.
  6. Steg løg, hvidløg, pastinak, peberfrugt og garam masala i olie i 3-4 minutter.
  7. Tilsæt kogte linser, tomatpassata og vand, og lad det koge i 15 min.
  8. Smag til med salt, peber, eddike og evt. lidt ekstra garam masala.
  9. Justér evt. konsistensen med lidt ekstra vand eller tomatpassata.

Stegt grønt:

  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både.
  2. Pil og hak hvidløget.
  3. Skyl squashen, og skær den i halve skiver.
  4. Steg løg og hvidløg i olie på en pande i 2-3 minutter.
  5. Tilsæt squash, og steg i yderligere 1-2 minutter.
  6. Krydr med salt, peber og eddike.

Servering:

  1. Lun fladbrødene på en tør pande eller i mikroovnen.
  2. Anret tomat-linsesuppen i dybe tallerkner, og top med stegt grønt, yoghurt og mynteblade.
  3. Spis de lune fladbrød til.