Chilikylling og salat med bluecheesedressing (ret 1)

Dette er en ret fra bogen  “Mad til 2 dage” af Mette Mølbak, så nederst i opskriften vil der være mål for, hvad man tager fra til ret 2 til dagen efter.

Kylling: 1 stor, gerne økologisk kylling, saft af ½ citron, 2 spsk chilisaucem 1 fed hvidløg, 1spsk olivenolie, 1 tsk havsalt og 3-4 vrid friskkværnet peber, evt chiliflager

Salat: 2 hoveder rommaine eller hjertesalat, 250 g cherrytomater, 1 pk seranoskinke

Dressing: ½ dl mayonnaise, 1 dl cremefraiche eller kvark, 50 g blå ost, salt og hvid peber

Tilbehør: kogte babykartofler eller brød

Kylling: 

  1. Rens kyllingen og parter den i 8 stykker.
  2. Pil hvidløget og hak det fint.
  3. Kom kyllingen i et ildfast fad og rør marinaden sammen af chilisauce, citronsaft, hvidløg og olivenolie.
  4. Pensl det over kyllingestykkerne og krydr med salt og peber.
  5. Kom kyllingen i en 200 grader varm ovn og steg i ca. 30-40 minutter til den er gennemstegt.
  6. Tjek om den er fædig, ved at se , om kødsaften, der kommer ud, er klar og ikke blodig

Salat: 

  1. Skyl og tør salaten, og skær den i stykker på langs.
  2. Halver tomaterne.
  3. Skær skinken i mindre stykker og ssteg dem på en tør pande, til de bliver sprøde og tager farve.
  4. Anret salatblade og tomater på et fad, og drys skinkestykkerne henover.

Dressing: 

  1. Rør dressingen sammen af mayyonnaise, cremefraiche og citronsaft.
  2. Smuldr osten heri. Rør/mos med en gaffel, til osten er helt opløst i dressingen.
  3. Smag til med salt og peber, og fordel dressingen over salaten.

Server salaten til kyllingen , evt. sammen med kogte babykartofler eller godt brød.

Tag evt kylling fra til næste dag før servering.

Print denne post Print denne post

 

Uge 39, 2017

Mandag: Alexander til Robotteknologi

Pasta Pesto med små frikadeller af kyllingefars

Tirsdag: Alexander starter til E-sport, Jesper i Norge

Italiensk tomatsuppe med grove flutes til Drengene og

Onsdag: Jesper i Norge, Victoria til Japansk

Risengrød med kanelsukker og smørklat

Torsdag: Victoria til Klaver og Tegning, Jesper arbejder sent i Kbh

Sandwiches med pesto, skinke, ost og basilikum

Fredag: De store ude, så kun Valdemar hjemme til disneyhygge

Rejecocktail efterfulgt af de lækreste bøffer med whiskeysauce, blomkål og røsti og en fantastisk rødvin

Lørdag:

Burgere med pizzafyld, drengene var meget glade for valget…..jeg mere skeptisk 🙂

Søndag:

Svinemørbrad med pestokartofler

Uge 38, 2017

Mandag: Alexander starter til Robotteknologi, Jesper og Victoria i KBH

Ciabattaboller med skinke ost og dijonsennep

Tirsdag: Akkrediteringsmøde med arbejdet, farmor springer hjælpende til

Hun laver sin dejlige Millionbøf med pasta og revet ost

Onsdag:

Kylling i rød karry på bund af ris, og grønt med kokosmælk

Torsdag:

Børnefavorit

Fredag: Bage til i morgen

Grille Karrypølser med Kold Kartoffelsalat og grønt

Lørdag: Et smut til miniæbledag i Aversi, vi skal blot have diverse rester fra fryseren, men lav f.eks.

Rest af fredagens menu men andre kunne lave Kalkungryde med timian, gulerødder, foårsløg og ris/nudler

Søndag:Morfar kigger forbi til

Æbleflæsk/Stegt flæsk med persillesauce

Uge 37, 2017

Mandag:

Kalkunpande med ristaffel

Tirsdag: Forældremøde i 6.O, mormor og ungerne skal have take-out Pizza, men lav

Hjemmelavet pizza med løg og artiskok

Onsdag:

Biksemad

Torsdag: Jesper i Oslo

Burgers – traditionelle og linseburgere

Fredag:

Helstegt kylling med bagte kartofler, Tzaziki og blomkålssalat

Lørdag: Alexander til Codepirates i Sorø, Farmor byder på dejlig mad – men prøv

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grøntsager

Søndag:

Stegte ris

Uge 36, 2017

Mandag:

Kalkunsteg i appelsinsauce med ris og salat

Tirsdag:

Nudler med soyamarineret oksekød og broccoli 

Onsdag: Jesper i Stockholm

Risengrød med kanelsukker og smørklat, grovbrødssandwiches med pesto, babyleaves, avocado og bresaola

Torsdag:

Andebryst med sød soyasauce og grøn linsesalat 

Fredag: Besøg af de dejlige unger fra Ringsted, Valdemar og de voksne skal besøge fantastiske venner  – drengene laver selv

Børnefavorit , garneret med en masse grønt

Lørdag:  Stadig Ringsteddrengene på besøg

Flæskesteg med all the trimmings

Søndag: Aflevere drengene i Ringsted og se deres dejlige lillesøster

Pasta med kødsauce og bønnesalat

Andebryst med sød soyasauce og grøn linsesalat

Fundet i september nummeret af SpisBedre 2017

Andebryster: 2 andebryster a´ca 180 g, salt og friskkværnet peber,k 4 spsk sød soyasauce

Grøn linsesalat: 2 fed hvidløg, 1 usprøjtet limefrugt, 2 dl grønne linser, 7 stilke frisk koriander, ½ agurk, 2 modne avocadoer

Dressing: 4 spsk sesamolie, saften af 1 limefrugt, salt og friskkværnet peber

Andebryster:

  1. Rids fedtsiden på andebrysterne med en skarp kniv, uden at skære ned i selve kødet.
  2. Steg dem med fedtsiden nedad, til fedtet er gyldent.
  3. Vend dem, og steg i ca. 3 minutter.
  4. Skru ned for varmen , og steg videre i ca. 5 minutter på hver side.
  5. Krydr godt med salt og peber.
  6. Lad andebrysterne hvile i ca. 4 minutter, og skær dem herefter i skiver, og hæld soyasauce over.

Grøn linsesalat:

  1. Pil hvidløgene.
  2. Skyl og skær limefrugten i skiver.
  3. Skyl linserne, og kog dem i vand i en gryde i 12 minutter med hvidløg, limeskiver og 5 stilke koriander.
  4. Lad linserne afkøle. Skyl og skræl agurken, skær den over på langs og fjern kernerne med en teske.
  5. ‘Halver avocadoerne, fjern stenen,  og skær avocadokødet i små stykker.
  6. Vend forsigtigt de afkølede linser med agurk og avocado.

Dressing:

  1. Rør sesamolie, friskpresset limesaft, salt og peber sammen, og vend dressingen i den grønne linsesalat.
  2. Drys med frisk koriander, og server linsesalaten som tilbehør til andebrysterne.
Print denne post Print denne post

 

 

Nudler med soyamarineret oksekød og broccoli

Fundet i mit nye SpisBedre, septembernummeret 2017

400 g oksekød i strimler, 125 g tørrede nudler, 1 broccoli, 3 gulerødder, 1 gul peber, ½ dl soyasauce, 3 spsk østerssauce, 2 cm frisk ingefær, 2 tsk tørrede chiliflager, 4 spsk sesamolie,

  1. Rør soyasauce og østerssauce sammen i en skål.
  2. Skræl og riv ingefærstykket, og rør det i soyamarinaden sammen med chiliflager og sesamolie.
  3. Vend oksekødet godt rundt i soyamarinade, og lad det trække i køleskabet i mindst 30 minutter.
  4. Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen.
  5. Lad nudlerne dryppe af i en sigte.
  6. Skær broccoli fra ende til top i aflange stykker, og skyl dem godt.
  7. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
  8. Rens peberfrugten og skær den i lange strimler.
  9. Varm en wok eller en dyb pande op med lidt af soyamarinaden, og steg kødet godt på alle sider.
  10. Tilsæt broccoli, gulerødder og gul peber og vend godt rundt.
  11. Tilsæt resten af soyamarinaden og lad det koge op.
  12. Vend de afdryppede nudler i wokretten, og lad dem varme med et øjeblik.
  13. Server straks, mens grøntsagerne stadig er sprøde.
Print denne post Print denne post