Valdemar 16 dage gammel

Billede

Valdemar 16 dage gammel og har lige været ved sundhedsplejersken for at blive vejet.

Og der spises igennem, kan vi konstatere…. Da vi tog hjem fra sygehuset , hvor han var 2 dage gammel, stod vægten på 3750 g, og nu 14 dage senere vejer han såmænd 4700 g, så med godt 500 g om ugen, så lider han vist ingen nød 🙂

Mor taber sig jo heldigvis en masse, så han behøver ikke holde igen for hendes skyld 🙂

Sommerferie 2011

Ja det bliver jo en alternativ sommerferie i år med sådanne en ny lille størrelse i familien. Vi har haft familie-sommerferie-møde og der blev lagt lidt planer.

Planen bliver, at vi arrangerer en masse endagsture rundt til seværdigheder på Sjælland, nogle af turene tager Far, Alexander og Victoria på alene, fordi det ikke er alle stederne, der lige egner sig til en ammende mor med en helt ny baby.

Vi har 4 uger sammen allesammen fra Valdemars fødselsdag…..og de første 9 dage er jo så allerede gået med følgende:

Indlæggelse på Næstved Sygehus et par dage i forb med Valdemusens ankomst, i disse dage var Victoria og Alexander på “ferie” ved farmor

Så lige et par afklimatiseringsdage hjemme, hvor alle vænner sig til den nye situation 🙂

Barselsgæster løbende

Biograftur for far og store børn, Kung Fu Panda 2 i 3D, kan anbefales, de var vildt begejstrede, da de kom hjem. Se trailer her

I søndags var mine søde poder på tur med Mormor og Morfar. De var ude og køre med veterantoget Hønsetoget Køge-Næstved tur_retur  Man bliver sat tilbage til en gammel film med politiet på sommertur i OlsenBanden.

Resten af ferien skal gå med familietur til Holmegaard Park og IKEA, og derefter telttur i haven for mand og børn. Mon ikke også kalenderen allerede rummer en del flere barselsgæstebesøg og slutteligt holder Husbonden Alive-C64 fest i kælderen, hvor mine poder får lov at lære noget med at kode !!!!!!

Mormors boller

50 g gær, 2 dl mælk, 2 æg, 120 g smør,  1/2 kg mel 1 spsk sukker , 1 tsk salt, 1 pisket æg til pensling

  1. Smelt smørret og tilsæt mælken.
  2. Tilsæt æggene, et ad gangen og afkøl til 37 grader.
  3. Tilsæt da gæren, sukker og salt.
  4. Rør godt og tilsæt melet.
  5. Sæt dejen til hævning i 30 minutter.
  6. Form efter hævning 16-20 boller, pensl dem med pisket æg og bag straks bollerne ved 225 grader i 10 minutter.
  7. Afkøl bollerne på en bagerist inden de evt. pakkes i poser.

Print denne post Print denne post

Bedstefars skæg

Sukkerbrødsdej: 125 g smør, 125 g sukker, 4 æggeblommer, 300 g hvedemel, 2 tsk bagepulver, 1½ dl mælk

Fyld: 5 spsk jordbærsyltetøj

Marengs: 4 æggehvider, 250 g sukker

Sukkerbrødsdej:

  1. Rør smørret godt med sukkeret.
  2. Rør derefter æggeblommerne i, et ad gangen.
  3. Bland mel og bagepulver  i og rør skiftevis mælk og mel-bagepulver i smør-sukkerblandingen.
  4. Fyld dejen i en bradepande på ca. 2½ L.
  5. Bag kagen i 15 minutter ved 170 grader til overfladen er fast.

Fyld:

  1. Fordel et jævnt lag syltetøj på kagen.

Marengs:

  1. Pisk æggehviderne godt stive og pisk derefter 4 spsk. sukke deri.
  2. Vend resten af sukkeret i.
  3. Fordel marengsen ovenpå syltetøjslaget og bag så kagen i yderligere 15 minutter, til marengsen er stivnet og gylden.

Børnekarakter 5

ramen 5

Print denne post Print denne post