Quinoa bars

2½ dl hvid hvedemel ,3½ dl kogt quinoa, 5 dl havregryn, 1 1/4 dl nødder, hakkede, 1 tsk kanel, 1 tsk bagepulver, 2 spsk chiafrø, 1½ dl jordnøddesmør, 1 1/4 dl honning, 2 æg, 1½ dl æblemos eller bananmos, 1tsk vanille, 3/4 dl tørrede tranebær, 3/4 dl chokolade hakket

  1. Bland quinoa , æblemos (eller bananmos) , vanilje , æg , jord-nøddesmør og honning i en lille skål og bland godt.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør indtil det er godt blandet.
  3. Hæld massen i en smurt 25×3 bradepande
  4. Bag ved 190 grader i 20 min eller indtil overfladen er fin gylden .
  5. Lad “kagen” afkøle og skær den derefter i stænger.
  6. Pak evt. i velegnet madpapir
  7. Opbevar i køleskab.
Print denne post Print denne post

Frittata med laks

2 spsk olie, 3-4 skiver grofthakket røget laks eller tilsvarende g varmrøget laks, 3 snittede forårsløg, 5 æg, 3/4 dl mælk, 1 lille bundt finthakket dild, 50 g revet ost,  salt og friskkværnet peber.

  1. Kom olie på en pande og tilsæt laks og forårsløg.
  2. Pisk æggene sammen med mælk, dild og ost.
  3. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  4. Hæld æggemassen på panden og lad den stivne ved mellem til svag varme
  5. Stil den næsten færdige frittata i ovnen til sidst.
  6. Tag frittataen ud, når æggemassen er stivnet.
  7. Afkøl og skær frittataen i mindre stykker inden servering.
Print denne post Print denne post

Muffins med skinke og ost

Opskrift fundet i Ugebladet Søndag, årstal ikke helt klart 🙂

Ca. 10 stk

175 g mel, 1 tsk bagepulver, ½ dl olie, 50 g revet emmentaler, 100 g grofthakket skinke ( små tern), 1 tsk Dijonsennep, 2 hakkede forårsløg, 1 stort æg, 2 hakkede tomater (fra dåse) med væde, salt og friskkværnet peber.

  1. Rør det hele hurtigt sammen og fordel dejen i muffinsforme.
  2. Bag ved 200 grader i 15-20 minutter
Print denne post Print denne post

En hyggelig søndag

Påskedag går på hæld og vi har alle haft en hyggelig og nogenlunde produktiv dag.

Indendørs er der bl.a. blevet leget en masse med Jespers gamle rumLEGO, læst og regnet på lektiefronten, vasket tøj, bagt brød,  læst til eksamen, rodet med Lightroom til alle vores billeder, nu hvor Picasa ikke længere er en option. Der er blevet lagt billeder på nogle af opskrifterne på bloggen, og jeg har fået postet og forberedt flere posts.

Vi fik også været en tur i haven og fik pillet julens lyskæder  og nogle fødselsdagsguirlander ned, rodet lidt i 3 af bedene, fejet hele terassen og drengene fik leget en leg med et rumskib der styrtede ned mange, mange gange.

Vi sluttede dagen af med Verdens bedste vafler, og jeg fik så lige brændt et par fingre og må lige bruge et par timer med hånden i 15 graders vand….. kom desværre helt fra at fotografere de lækre vafler, så det må blive næste gang 🙂

Verdens bedste vafler

Denne opskrift skulle været kåret til Verdens bedste…..i Norge 🙂 den er fundet på www.familiejournal.dk

2 æg, 1 dl sukker, 2 dl kærnemælk, 1½ dl vand, 350 g mel, 1 tsk. bagepulver, ½ tsk. natron, 1 tsk. kardemomme, 125 g smeltet smør

Tilbehør: vanilleis og syltetøj eller flødeskum og rårørte blåbær

  1. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  2. Rør kærnemælk og vand i og bland de tørre ingredienser.
  3. Rør melblandingen i væsken til en jævn dej uden klumper.
  4. Lad dejen hvile i ca. 15 min.
  5. Rør smeltet smør i og bag dine vafler.
Print denne post Print denne post

Panna Cotta med jordbær

En lidt lettere version

Opskrift fundet i AltforDamerne nr. 21/2010

4 dl minimælk, 1 dl fløde 9%, kornene af 1 vanillestang, 50 g rørsukker, 2 spsk flydende honning, 4 blade husblas, 250 g jordbær, 1 spsk revet skal af en økologisk lime

  1. Kom mælk, fløde, vanillekorn og – stang i en gryde med sukker og honning.
  2. Varm det hele op under omrøring til kogepunktet, og rør til sukkeret er helt smeltet.
  3. Læg husblasen i blød i koldt vand ca. 10 minutter, knug vandet afm og smelt den i den varme mælkeblanding.
  4. Rør til husblasen er helt opløst.
  5. Sigt mælkeblandingen over i 4 glas, og stil dem koldt et par timer – evt. natten over.
  6. Pynt med jordbær og revet limeskal ved servering.

 

Print denne post Print denne post

 

Tarte Tartin

Tror det er en opskrift fundet i et Hendes Verden for nogle år siden

1-2 kg smagfulde æbler som Cox Orange el lignende, 1 vanillestang, 150 g sukker, 100 g smør, 250 g butterdej (købt færdig og udrullet)

Eller lav din egen dej: 225 g mel, 1 spsk sukker, 1 nip salt, 125 g smør i tern, 2 spsk cremefraiche.

Dej:

  1. Vend mel, sukker, og salt i en skål.
  2. Smuldr smørret i melblandingen, og saml hurtigt dejen med cremefraiche.
  3. Læg den på køl i ½-1 time
  4. Rul dejen ud på en melet bordplade – så er den klar til at komme over tærten.

Tærte:

  1. Skræl æblerne, skær dem i halve og fjern stilk og kernehus,
  2. Skrab kornene af vanillestangen, og bland dem med sukker. S
  3. kær smørret i tern, læg det i bunden af en spring- eller bageform og drys med vanillesukkeret.
  4. Fordel æblerne ovenpå i et smukt mønster, de skal stå meget tæt, med ydersiden nedad mod smør og vanillesukker.
  5. Sæt formen i ovnen 1 time ved 140 grader.
  6. Tag tærten ud, dæk den med butterdej, sørg for at stoppe den godt ned langs formens inderside.
  7. Sæt tærten i ovnene igen ved 160 grader i 1 time ELLER ved  200 grader i 25 minutter.
  8. Vend tærten ud på et serveringsfad, forsigtigt, da æbler og karamelsauce er meget varme.
  9. Server tærten lun med cremefraiche eller vanilleis.
Print denne post Print denne post

Chocolate chip cookies

Den lækreste opskrift fundet på www.louiogbearnaisen.dk

120 g sukker, 140 g brun farin, 140 g smør, stuetempereret/blødt, 1 æg (L), 240 g mel, 1 tsk bagepulver, ½ tsk natron, 1 tsk salt, ½ tsk vaniljeessens/vanillesukker, 150-200 g valgfri chokolade (chips eller grofthakket)

  1. Rør/pisk ved lav hastighed sukker, farin og smør sammen til en ensartet masse.
  2. Tilsæt æg og pisk igen.
  3. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
  4. Tilsæt melblandingen lidt af gangen, mens der røres/piskes ved lav hastighed.
  5. Vend til sidst chokolade i dejen og bland det godt i.
  6. Kom dejen på køl min. 1 time – gerne til dagen efter.
  7. Del dejen i 50 g stykker og rul dem til kugler.
  8. Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir – det skal være god afstand mellem dem. På en almindelige bageplade kan der være 7 stk. ( hvis man placerer dem som en blomst (cirkel med 1 i midten)
  9. Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader i 14 minutter ( 13 min=let bløde, 14 min=almindelig, 15-16 min=sprøde)
  10. .Tag cookies ud og kom dem med bagepapir over på en bagerist.
  11. Afkøl 15 minutter.
  12. Tag cookies af bagepapiret og lad dem afkøle helt på bageristen.
    Opbevar i lufttæt boks

Tip: Chokolade kan udskiftes med tørrede bær eller nødder.

Print denne post Print denne post