Påskedag går på hæld og vi har alle haft en hyggelig og nogenlunde produktiv dag.
Indendørs er der bl.a. blevet leget en masse med Jespers gamle rumLEGO, læst og regnet på lektiefronten, vasket tøj, bagt brød, læst til eksamen, rodet med Lightroom til alle vores billeder, nu hvor Picasa ikke længere er en option. Der er blevet lagt billeder på nogle af opskrifterne på bloggen, og jeg har fået postet og forberedt flere posts.
Vi fik også været en tur i haven og fik pillet julens lyskæder og nogle fødselsdagsguirlander ned, rodet lidt i 3 af bedene, fejet hele terassen og drengene fik leget en leg med et rumskib der styrtede ned mange, mange gange.
Vi sluttede dagen af med Verdens bedste vafler, og jeg fik så lige brændt et par fingre og må lige bruge et par timer med hånden i 15 graders vand….. kom desværre helt fra at fotografere de lækre vafler, så det må blive næste gang 🙂