Min opskrift på Kærnemælkshorn fra Spise med Price har givet en del debat omkring bl.a. smør/mel forholdet. Og det er en svær én, men jeg har lavet den flere gange, og den virker altså så fint for mig, men dejen kræver bestemt en “kærlig og nænsom” håndtering.
Månedsarkiv: maj 2013
Det er min trafik….
Det er min trafik…..også selvom jeg mest skriver på bloggen for min egen skyld.
Så nu er jeg ikke længere en del af findeopskrifter.dk, der tilsyneladende kan finde på at fifle med indexering, ranking på google, høstning af tilmeldte bloggeres trafik til deres egen side så deres annoncører blev set – meget charmerende leecher man dér fik lukket ind, Ja de fik faktisk bedre ranking på mit og andres materiale fik ikke flere hits, måske endda tværtimod).
Så vil jeg hellere bare være mig selv igen 🙂
Spændende hvordan det kommer til at gå med at få fjernet somes.dk og indekseret indhold fra deres side.
Rulleskøjteafslutning med Victoria
Victoria har nu gået tre måneder til Rulleskøjtedans og er blevet fantastisk glad for det
I fredags var vi til opvisning i forbindelse med sæsonafslutningen og det gik så fint 🙂
Min store datter i “de seje tøser” outfit, stolt og fin
Billede
Efterfølgende spiste vi kinesisk buffet med resten af løbere, klub, forældre og søskende – det var vældig hyggeligt.
Jeg havde i min travle uge glemt at jeg ved tilmeldingen havde krydset af i ” tager kage med” fordi jeg tænkte at rubrikken ” oprydning” ville forsinke lillemandens møde med dynerne. Så vi har så ikke lige nogen kage med…… Min dejlige mand henter efter nogen overtalelse den gulerodskage jeg egentlig havde bagt til fødselsdagen dagen efter….og så gik det alligevel 🙂
Lørdagens kagebord havde hårde odds
Ja lørdagens kagebord til min og Alexanders fødselsdagsfest havde hårde odds.
Vi var en kende bookede dagene op til, så jeg måtte virkelig klø på for at nå det 🙂
Mandag bagte jeg Mormors boller og frøs dem ned.
Tirsdag lavede jeg dobbelt portion af de lækre Havregryn Cookies.
Onsdag og torsdag var der ikke tid til at bage pga sent fri og forældremøde og godt det samme for ingen af de andre kager kunne laves så tidligt alligevel
Fredag skulle vi til Afslutning i NIF´s skøjteafdeling med Victoria så der var vi lige 5 timer, og derfor måtte jeg efter opvisning og fællesspisning lige bage Gulerodskage med flødeostglasur, Tines Rabarberkage, lave Kiksekage og slå dej til Kærnemælkshorn (Spise med Price)
Lørdag kunne vi så bage hornene og lave den dejlige Chokoladekage med Kaffe-Baileys-chokolademousse og den lige så lækre Brombærtærte
Men vi nåede det og vores dejlige gæster gjorde et fantastisk forsøg på at komme til bunds i alle fadene, det kunne de alligevel ikke helt, så der var nok 🙂
I dag er det Alexanders fødselsdag – Hurra, hurra, hurra
Han sikkert sig en gave får
Som han har ønsket sig i år
Med dejlig chokolade
Og kager til……..
Alexander, for 9 år siden meldte du din dejlige ankomst en dag i maj, 2004 – nærmere betegnet den 25. Maj klokken 20.32
Barn nummer 2, og hvis vi mente, at det der forældrehejs kunne vi bare, så skulle du nok vise os, at det er anderledes, når man får en dreng 🙂 Tak for det min skat….
Der kommer heldigvis mange år endnu, hvor vi får flere fantastiske stunder i dit eminente selskab,
og jeg glæder mig til det hele ….bring it on…..
TILLYKKE TIL MIN STORE FANTASTISKE SØN
Fødselsdagsgaven…..den glemte jeg helt at fortælle om
Hov, jeg glemte helt at fortælle, hvad jeg fik i gave af min søde familie 🙂
Jeg fik en lækker cykelhjelm og renovering af min dejlige Christiania cykel, som jeg fik i 30 års fødselsdagsgave.
Se lige dette fine billede af den lille fine miniature Christiania cykel med tilhørende hjelm, som husbond og børn brugte en hel dag i Hobbyrummet for at bygge.
selv hjelmen ligner meget godt den, som jeg ønskede mig
Så nu er jeg bare lige nød til at finde 1500 kr til et nyt dækken, det gamle holder fint tæt, men er blevet noget blegt af solen.
Jeg hentede Valdemar i cyklen i torsdags, han var noget utilfreds med, at turen sluttede så hurtigt …”mer´cykl” se blot følgende billede af en sur Valdemar i Christaniaén
– glæder mig til at cykle med ungerne igen 🙂
Oreo lagkage
Denne lækre Oreo lagkage lavede jeg til min dejlige familie på min fødselsdag, jeg blev den anbefalet og fandt den på Lottes opskrifter
Den er utrolig lækker, men man kan, som Lotte også skriver, kun spise et enkelt stykke, så det er en kage der rækker til mange gæster eller til flere dage 🙂
Cremefyld: 1 pakke Philadelphia, 2,5 dl flormelis, 2 dl piskefløde
Chokolademousse: 100 g mørk chokolade, 3 pasteuriserede æggeblommer, 2 spsk sukker, 2 pasteuriserede æggehvider, 1,5 dl piskefløde, Ca. 1/2 pakke Oreo-kiks
Øverst på lagkagen:
- 1,5 dl piskefløde, knuste Oreo-kiks i et fint mønster eller brugt til at skrive OREO, måske mini-Oreokiks, hindbær eller lign.
Bund:
- Smelt smør og blend kiksene (så fint som muligt).
- Bland det smeltede smør og de blendede Oreokiks og hæld kikseblandingen i bunden af en springform.
- Sæt på køl og gå dernæst i gang med chokolademoussen.
- Pisk piskefløden til flødeskum i en skål for sig – og pisk dernæst flormelis og Philadelphia cremet i en anden skål.
- Vend flødeskummet med Philadelphia-cremen og smør blandingen udover kiksebunden.
- Tag 50 g af chokoladen og smelt den i et vandbad.
- Tag den smeltede chokolade af varmen og smelt/rør resten af chokoladen i (gerne hakket i forvejen).
- Rør sukker og æggeblomme i chokoladen.
- Pisk hvider og fløde stift hver for sig – og vend først flødeskum, dernæst æggehvider i blandingen.
- Bland forsigtig chokolade moussen med knuste Oreo-kiks og hæld moussen over kagen. Sæt på køl.
- Pisk tilsidst flødeskum og smør et tyndt lag på toppen af kagen for at få kagen til at se flot ud.
- Sæt på køl til dagen efter og pynt kagen inden servering.
38 års fødselsdag, sikke en dejlig dag
Så blev jeg 38 år, på en helt almindelig tirsdag, men den startede ikke helt almindeligt.
I vores hus synges man op på sin fødselsdag, men det er ikke det nemmeste, når moren altid er den første oppe….. min kloge husbond og dejlige børn fandt en fantastisk løsning på dette dilemma
Kl 05.00 var der den dejligste børnesang i vores soveværelse, en meget forvirret mor og smilende far, Børnene havde indsunget min fødselsdagssang på en Victorias Nexus 7, glædeligt overrasket kunne jeg så lige snuppe en time mere på øjet 🙂
lydklip kommer måske hvis jeg kan greje at få det lagt ind
Så var fødselsdagen skudt rigtigt i gang, Vi fik spist morgenmad sammen inden skole og dagpleje. Og her er så det nye…. i år havde jeg simpelthen valgt at holde en fridag på dagen, børnene tog i skole og dagpleje og jeg tog med min søde mand til Sorø og fik en dejlig brunch.
Ved 14 tiden fik de to store børn fri, vi hentede dem og tog så en tur til Enø, besøget EnøBageren og fik nogle fatastiske is, de laver bare lækker is….det er ikke sidste gang vi spiser dér
Hentede så den lille Valdemar, ren afslapning, og slutter dagen af med pizza fra Næstveds nok bedste Pizzaria Pronto.
Børneputning og et par timer i sofaen med min søde mand…..
Jo det var en dejlig dag.