Ja lørdagens kagebord til min og Alexanders fødselsdagsfest havde hårde odds.
Vi var en kende bookede dagene op til, så jeg måtte virkelig klø på for at nå det 🙂
Mandag bagte jeg Mormors boller og frøs dem ned.
Tirsdag lavede jeg dobbelt portion af de lækre Havregryn Cookies.
Onsdag og torsdag var der ikke tid til at bage pga sent fri og forældremøde og godt det samme for ingen af de andre kager kunne laves så tidligt alligevel
Fredag skulle vi til Afslutning i NIF´s skøjteafdeling med Victoria så der var vi lige 5 timer, og derfor måtte jeg efter opvisning og fællesspisning lige bage Gulerodskage med flødeostglasur, Tines Rabarberkage, lave Kiksekage og slå dej til Kærnemælkshorn (Spise med Price)
Lørdag kunne vi så bage hornene og lave den dejlige Chokoladekage med Kaffe-Baileys-chokolademousse og den lige så lækre Brombærtærte
Men vi nåede det og vores dejlige gæster gjorde et fantastisk forsøg på at komme til bunds i alle fadene, det kunne de alligevel ikke helt, så der var nok 🙂