Uge 36, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted og farmand igen i Jylland

Pasta med pølser, boullion og tomatketchup

Tirsdag: Victoria starter til dans

Kold Mad (dog med lun leverpostej, æg med rejer, ristet røget medister og røræg)

Onsdag: Alexander til fodbold og Jesper i Jylland, så vi har inviteret os selv ud til farmor og farfar, men andre kunne nyde

Lasagne med blandet grøn salat og hvidløgsflutes

Torsdag:

Frikadeller med kartofler, skysauce og dampet broccoli

Fredag: Spisning hos Faster Helle og Onkel Ole

Resten af torsdagens Frikadeller med Rissalat

Lørdag: Jeg smutter ud til en veninde eftermiddag/aften, så resten af familien finder nok selv på noget lækkert, andre kunne lave:

Wraps med kylling og pestorisotto, der er nok lidt mere børnevenligt fyld til wrapsene på bordet ( tomater, agurker, cremefraiche, små frikadeller, majs og ærter), da det er lidt et sats med pestorisottoen alene

Søndag:

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash til de voksne og fiskefilet med pommes frites til børnene

Rissalat

3 dl grønsagsbouillon, 2 dl løse ris, parboiled (ca. 160 g), 1 grøn peberfrugt i strimler, 1 rød peberfrugt i tern, 1 dl hakket frisk persille

  1. Kog risen i boullionen ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min.
  2. Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 min.
  3. Lad dem køle af.
  4. Bland de afkølede ris med peberfrugter og persille.

Print denne post Print denne post

Uge 35, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted og husbonden er i Jylland, så vi spiser hos farmor og farfar….men prøv

Stegt flæsk med persillesauce

Tirsdag: Husbonden er stadig i Jylland og så har vi inviteret os selv på mad hos mormor og morfar, hvis vi var hjemme, kunne vi have kogt ekstra kartofler mandag og så lave

Svensk pølseret

Onsdag: Alexander til fodbold og jeg er stadig alene hjemme med ungerne, så vi spiser nok i “ude”, men ellers er denne ret lækker

Rødvinsmarinerede skinkespid med bulgursalat

Torsdag: Jesper endelig hjemme igen og han bestemmer maden
Hotdogs

Fredag: ryger vi nok på restaurant, nok kinesisk, men prøv

Oksemedaljoner med Sprøde kartofler i baconsvøb og Hurtig Bearnaisesauce eller “Langsom” Bearnaise  (opskrift følger, jeg skal lige finde den frem)

Lørdag: 11 års Bryllupsdag, som vi i løbet af dage tilbringer i Svømmecenter Falster med børnene.

Svinekød i soyasauce med nudler (til de voksne) og pølsehorn med grønsagsstave til børnene

…..og så hygger vi voksne med en god rødvin og ost efter børnesengetid

Ostefad (gorgonzola med grofthakkede valnødder vendt i honning, PortSalut og Brie med druer, god hvidløgsost og Cheddar ostebjælker) med diverse kiks

….. måske nogle Små tærter med sprødstegt parmaskinke (hvis jeg får tid)

….. Og til sidst lige et par Marcipan-marengskager

Søndag:

Italiensk tomatsuppe med ciabatta

Svinekød i soyasauce

400 g skinkesnitzler, 10 fintstrimlede forårsløg, 2 røde peberfrugter i strimler, 4 spsk raps- eller solsikkeolie, 4 spsk soya, 2 tsk sukker, 2 dl vand, 4 spsk revet kokos

Marinade: 2-3 fed pillet finthakket hvidløg, 4 tsk friskrevet ingefær, 4 spsk soya, 1 tsk Sambal Olek

Tilbehør: 300 g ægnudler kogt efter anvisningen på pakken

  1. Bland ingredienserne til marinaden.
  2. Skær skinkesnitzlerne i tynde strimler og mariner dem tildækket og koldt i ca.1 time.
  3. Snit forårsløg og peberfrugt.
  4. Varm olien op og svits kød, marinade, forårsløg og peberfrugt i 4-5 minutter ved høj varme og under konstant omrøring.
  5. Tilsæt soya, sukker og vand og lad retten koge i 2-3 minutter til saucen er kogt godt ind.
  6. Server enten retten til nudlerne drysset med revet kokos eller vend nudlerne i retten inden serveringen og drys da med revet kokos.

Print denne post Print denne post

Sprøde kartofler med baconsvøb

24 små fine kartofler (ca. 3×4 cm), 12 skiver bacon 4 spsk olivenolie, 4 tsk frisk hakket timian, 2 fed knust hvidløg, salt og peber

Kog kartoflerne næsten møre i letsaltet vand i ca 10-15 minutter. Del baconskiverne i halve og bland olie, hvidløg og timian i en skål. Hæld vandet fra kartoflerne, damp dem tørre i gryden og vend dem så i olieblandingen. Vikl et stykke bacon om hver kartoffel og læg dem i en passende bradepande. Bag kartoflerne ved 225 C i ca 15-20 minutter til baconen er sprød.

Print denne post Print denne post

Hurtig Bearnaisesauce

½ L Karolines Køkken Bearnaisesauce og ekstra Bearnaiseessens.

Kom saucen i en tykbundet gryde og bring den i kog under omrøring, smag til med ekstra Bearnaiseessens.

Se det var da nemt og fungerer fint i en lidt tidspresset hverdag 🙂

Små lækre tærter (4 stk.)

Tærtedej: 1-2  butterdejsplader rullet ud til at kunne dække de 4 små 8 cm´s forme. Tykkelsen på dejen bør udrullet være ca 1,5 mm.

Fyld: 2 æg, 2 spsk mælk, 1/2 tsk tørret timian, peber, 4 spsk revet mozarellaost, 4 spskfinthakket løg, salt

Pynt: 2 skiver parmaskinke, 2 tsk olivenolie, 4 små kviste frisk timian eller citrontimian

Beklæd formene med butterdejen.

Fyld: pisk æg med mælk og krydr med timian og friskkværnet peber. Vend mozarellaosten med det finthakkede løg og kryder derefter med salt og evt lidt mere peber. Bland oste- og æggeblandingen, og fordel fyldet i de 4 butterdejsbeklædte forme. Bag tærterne i en 20 C varm ovn i ca. 25 minutter, til dejkanten er lækker lysebrun.

Pynt: Sprødsteg parmaskinken i olivenolien  og læg den herefter til afdrypning på et stykke køkkenrulle.

Tag tærterne ud af formene inden servering og pnt med 1/2 skive parmaskinke stukket ned i tærten med en kvist frisk timian ved siden af.

Print denne post Print denne post

Marcipan-marengskager (8 stk)

Husk at skaffe noget der minder om linseforme 🙂 …. 8 stk….

Start med at pensle formene med smeltet smør og drys derefter med sukker.

Marcipanmasse: 150 g revet marcipan, 1 1/2 æg, 1 1/2 spsk mel, 1/2 tsk vanillesukker, 1 spsk limesaft, 1 tsk revet (usprøjtet limeskal)

Mareng: 1 æggehvide, 40 g sukker

Marcipanmasse:

  1. Rør den revne marcipan med æg og tilsæt derefter mel, vanillesukker, limesaft og -skal.
  2. Fordel dejen i formene.

Marengs:

  1. Pisk æggehviden stiv med sukkeret og læg et lag marengsmasser over hver kage med en paletkniv.

Bag kagerne ved 175° i 20 minutter, og lad dem køle helt af ( mindst 1 time) inden formene fjernes. Kagens marengslåg er meget skrøbeligt, så vær forsigtig.

Kan serveres med friske bær frugtsorbet eller anden is.

Print denne post Print denne post