Nissedrillerier

Her hos os kommer der fra den 1. til d. 24 en lille (drille-)nisse forbi hver nat, han har som regel en lille gave med til børnene, men hvis ikke der jævnligt er sat risengrød, pebernødder og lignende frem, kan han godt finde på at drille lidt. 

I år har han tabt en hel sæk med ris foran børnenes døre, så de trådte ud i det med bare tæer om morgenen, Så har han hængt nybagte vanillekranse op i lampen over spisebordet. en søndag havde han taget adventsgaverne fra bedsteforældrene og gemt dem. En anden morgen oplevede begge børn at deres støvler var blevet alt for små….fordi nissen havde fyldt den med små æbler.

En morgen hang vinterstøvlerne i lyskronen i gangen og i lampen på badeværelset og en anden gang var der rød mælk i køleskabet. 

Lige op til jul havde nissen hængt nye nissehuer op i lampen over køkkenbordet og fyldt pebernødder i dem, det var dejligt…….og det var også en god morgen, den dag den havde lagt ekstragaver under det nypyntede juletræ.

Den 24. om morgenen var der hængt noget fint juletøj op i gangen og i gaverne var der nye fine julesko.

Opdatering (30/11-2009): I løbet af denne december vil jeg poste et nyt nissedrilleri hver aften i december. Se mere her.

Julekomsammen 2008

Den 1. lørdag i December er vanen tro dagen for vores årlige julekomsammen, hvilket vil sige at vi inviterer venner og lidt familie forbi til julehygge, med alt hvad det indebærer. Her prøver vi at kompensere lidt for, at tiden bare flyver afsted ,uden at vi når at få set alle disse mennesker nok i løbet af året.

I løbet af eftersommeren har vi fået lavet kirsebærsaft af kolonihavens kirsebær , 2 slags stikkelsbærmarmelade med hhv. kanel og vanille til juleæbleskiverne og og så har vi også et enkelt glas  hjemmelavet ribsgelé til saucen tilbage. Jeg har i november været i fuld gang med at finde opskrifter på: Risengrød, flæskesteg, brunkartofler, jødekager, vanillekranse, finskbrød, ingefærbiscuits, bullar (bornhomlske havregrynskugler), havregrynschokoladecookies, peanutsmåkager og forskelligt marcipankonfekt.

Og da December startede har den i hvert et ledigt øjeblik stået på småkagebagning, indkøb af æbleskiver, flæskestege, kartofler og rødkål, og Tysklandstur med min mor og søster efter mandler, marcipan, nougat, sodavand, rødvin, juleøl, juleslik og meget andet.

Julekomsammen Julekomsammen Julekomsammen

Alt dette var dybt uforenelig med at hele familien lå med roskildesyge en lille uges tid midt i november, at man også er nød til at arbejde, at rydde op efter 2 rodende børn, vaske tøj og få sovet…..men vi nåede det også i år, og det endte med at være en rigtig hyggelig dag/aften.

Tak til alle jer som kom og prøvede at tømme fadene, det kunne jo ikke helt lade sig gøre, men det kan skyldes at vi ikke helt var fuldtallige.