Julekomsammen2008

Julekomsammen 2008

Den 1. lørdag i December er vanen tro dagen for vores årlige julekomsammen, hvilket vil sige at vi inviterer venner og lidt familie forbi til julehygge, med alt hvad det indebærer. Her prøver vi at kompensere lidt for, at tiden bare flyver afsted ,uden at vi når at få set alle disse mennesker nok i løbet af året.

I løbet af eftersommeren har vi fået lavet kirsebærsaft af kolonihavens kirsebær , 2 slags stikkelsbærmarmelade med hhv. kanel og vanille til juleæbleskiverne og og så har vi også et enkelt glas  hjemmelavet ribsgelé til saucen tilbage. Jeg har i november været i fuld gang med at finde opskrifter på: Risengrød, flæskesteg, brunkartofler, jødekager, vanillekranse, finskbrød, ingefærbiscuits, bullar (bornhomlske havregrynskugler), havregrynschokoladecookies, peanutsmåkager og forskelligt marcipankonfekt.

Og da December startede har den i hvert et ledigt øjeblik stået på småkagebagning, indkøb af æbleskiver, flæskestege, kartofler og rødkål, og Tysklandstur med min mor og søster efter mandler, marcipan, nougat, sodavand, rødvin, juleøl, juleslik og meget andet.

Julekomsammen Julekomsammen Julekomsammen

Alt dette var dybt uforenelig med at hele familien lå med roskildesyge en lille uges tid midt i november, at man også er nød til at arbejde, at rydde op efter 2 rodende børn, vaske tøj og få sovet…..men vi nåede det også i år, og det endte med at være en rigtig hyggelig dag/aften.

Tak til alle jer som kom og prøvede at tømme fadene, det kunne jo ikke helt lade sig gøre, men det kan skyldes at vi ikke helt var fuldtallige.