Kærnemælkshorn

Kærnemælkshorn (Spise med Price)

Ca. 20-25 stk. (opskriften kan halveres eller man kan fryse ned)

½ kg hvedemel, 
½ kg magarine
, 2 dl kærnemælk, 
50 gr sukker, 
Finthakkede mandler, 
Perlesukker
, Remonce af smør og sukker, 
Ca. 250 gr marcipan.

  1. Mel og sukker smuldres med margarinen og tilsættes 2 dl kærnemælk.
  2. Saml dejen hurtigt og sæt den i køleskabet i nogle timer, gerne natten over.
  3. Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10.
  4. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)
  5. Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker.
  6. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.

Print denne post Print denne post

Opsamling
recipe image
Opskriftsnavn
Kærnemælkshorn (Spise med Price)
Publiseret d.
Forberedelsestid
Koge- Stege eller Bagetid
Totalt tidsforbrug
Vurdering
4.51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)

17 tanker om “Kærnemælkshorn (Spise med Price)”

  1. Meget svær opskrift, jeg fik en total klistret dej som ikke kunne rulles til horn? og fik klatkager i ovnen. Jeg prøvede igen, 2 gang fik dejen lov til at stå i køleskabet til næste dag, men det var lige klistretog og det røg i skraldespanden.

  2. Hej Mette, det er en lidt besværlig dej…..tror måske den er blevet æltet for meget sammen inden den er blevet sat på køl….den skal kun lige samles med kærnemælken.
    Nu har jeg lige et kursus i weekenden, men jeg vil prøve at lave hornene en gang i næste uge, så skal jeg se om jeg kan gøre opskriften mere ligetil, evt med billeder.
    Mvh Stine

  3. Hej

    Jeg må give Mette ret, der er noget galt med denne opskrift. Den ender nemlig som klatkager i ovenen.

    Opskriften er direkte kopieret fra DR’s spise med Price hjemmeside, hvor der også står ½ kg hvedemel, 
½ kg magarine. men hvis man ser udsendelsen Spise med Price “La Dolce vita” hvor han laver Kærnemælkshorn, så siger han 500g mel og 500g Smør men det serud somom han kun kommer en enkelt pakke smør i, altså 250g.

    Mon ikke det er en talefejl i udsendelsen som desvære er kommet i opskriften?

    Jeg kan ihvertifald ikke se hvordan den her opskrift skal lykkes, tror jeg prøver med halv smør næstegang.

    Nogen der har prøvet denne opskrift med success?

    mvh

    Thomas

  4. Hej Thomas
    Jeg er ret sikker på, at jeg bagte hornene efter den skrevne opskrift, og jeg fik faktisk lavet netop de horn, der er afbilledet i selvsamme post på min side. I Spise med Price tror jeg blot, at der er klippet, så man ikke direkte ser, at han bruger de 500g, men jeg tror bestemt at han bruger det hele.
    Jeg har været fraværende af forskellige årsager, men er nu tilbage…dejen er lavet og står på køl til i morgen, og så skulle jeg gerne nå at bage dem i morgen….jeg håber, at jeg kan få taget nogle billeder, der viser dejen “hele vejen” og selvfølgelig også at resultatet bliver det samme 🙂
    Mvh Stine.

  5. Kære “Pricer”
    jeg har bagt kærnemælkshorn sammen med mor. Jeg syntes det har været sjovt. Det var lidt svært at skære trekanterne. Min lillebror er ikke så vild med marcipan og nøder, så jeg har lavet fire horn uden det. Den ene halvdel er lige kommet ud af ovnen. Jeg har smagt på en af dem, og jeg syntes at den smagte godt. de smagte sødt, spødt og kremet. min mor foreslog, at vi skal spise flædeskum og vaniljeis til de varme horn. Det syntes jeg er en god ide.
    Hilsen
    Alba 10 år

  6. @Thomas Opskriften er rigtig. Den er svær og skal ældes hurtigt sammen. Jeg har bagt hornene som lille sammen med min mormor. Margarinen skal være blød og skæres i små tern, der blandes op med mel før du begynder at ælte. Vi satte dejen i køleskab den ene dag og bagte den næste dag, som drengene også skriver i deres opskrift.
    Op på hesten igen.
    Hilsen
    Bodil

  7. Hej! Bare en lille kommentar til denne opskrift. Jeg kan ikke forstå at der er nogle der har problemer med denne opskrift. I skrivende stund er jeg ved at bage dem for gud ved hvilken gang. De er bare vidunderlige. En kaloriebombe, men sådan er det. Det er jo gerne det der er bedst nogle gange. Man skal bare sørge for at dejen har stået natten over så er den til at arbejde med og selvfølgelig et meldrysset bord også på kagerullen. Selv laver jeg en skapelon af papir på 15×15 så er det lige til at gå til når dejen er rullet ud. Med venlig hilsen Gurli B. Sørensen.

  8. Jeg har også bagt disse horn flere gange med stor succes. De er vældig populære til morgenmad på arbejde 🙂

  9. Opskriften er som den skal være, men man skal være opmærksom på, at det er margarine/smør i fast form man skal bruge,- og ikke flydende margarine.

  10. Har i aften bagt disse pragtfulde kærnemælkshorn, havde ingen problemer, jeg kom ikke sukker i dejen, da en kollega har diabetes, som fyld til hende brugte jeg reven æble og lidt kanel, så kan hun også være med når vi skal hygge.

  11. Der skal bruges 250 gram smør/margarine til opskriften – altså et halvt kilo mel og et halvt pund smør

  12. Må sige at opskriften virker med 500g smør, men andre bager den med kun 250g uden at klage over resultatet…..og med den nye fedtafgift kan man jo argumentere for brug af mindre fedtstof 🙂
    Vil se om jeg kan lave dem i efterårsferien her, og så evt med en video over æltningen, for jeg tror, at det er der opskriftens akilleshæl er.

  13. Et lille tip!
    Når jeg vælger opskrift på nettet, ser jeg flere opskrifter i gennem og sammen ligner dem for at vurdere hvorvidt væske/smør/æg mængden er ok i forhold til melmængden. Dem der rammer næsten det samme, er som regel dem der lykkes bedst.
    I denne opskrift hænger smørmængden ikke sammen med melmængden.

  14. Jeg har med succes lavet den efter opskriften.
    De skal minde om ‘wienerbrøds’kærnemælkshorn, derfor de lige dele mel og smør. Det er jo ikke en trist bolledejsdej ^^
    Hvis bare man ikke ælter det for meget og kun lige samler det med kærnemælken, er det ingen sag.
    Jovist dejen var klistret, men kunne sagtens samle den til en klistret kugle og få den pakket i husholdningsfilm og ind i køleskabet.
    Lidt mel på bord og kagerulle og den var også nem at rulle ud.
    Mine blev så fine! Lækker lækker opskrift.

  15. Nu har jeg ikke set, hvordan Price-brødrene lavede deres dej. Men metoden for en sådan dej er, at den skal laves med koldt smør i små firkanter, som smuldres ind i mel og sukker med fingerspidserne (eller i en foodprocessor), til det ligner revet ost. Derefter samles dejen hurtigt med koldt kærnemælk. Jeg holder altid lidt af melet tilbage for ikke at få for meget mel i en dej fra starten.

Der er lukket for kommentarer.