Chilikylling og salat med bluecheesedressing (ret 1)

Dette er en ret fra bogen  “Mad til 2 dage” af Mette Mølbak, så nederst i opskriften vil der være mål for, hvad man tager fra til ret 2 til dagen efter.

Kylling: 1 stor, gerne økologisk kylling, saft af ½ citron, 2 spsk chilisaucem 1 fed hvidløg, 1spsk olivenolie, 1 tsk havsalt og 3-4 vrid friskkværnet peber, evt chiliflager

Salat: 2 hoveder rommaine eller hjertesalat, 250 g cherrytomater, 1 pk seranoskinke

Dressing: ½ dl mayonnaise, 1 dl cremefraiche eller kvark, 50 g blå ost, salt og hvid peber

Tilbehør: kogte babykartofler eller brød

Kylling: 

  1. Rens kyllingen og parter den i 8 stykker.
  2. Pil hvidløget og hak det fint.
  3. Kom kyllingen i et ildfast fad og rør marinaden sammen af chilisauce, citronsaft, hvidløg og olivenolie.
  4. Pensl det over kyllingestykkerne og krydr med salt og peber.
  5. Kom kyllingen i en 200 grader varm ovn og steg i ca. 30-40 minutter til den er gennemstegt.
  6. Tjek om den er fædig, ved at se , om kødsaften, der kommer ud, er klar og ikke blodig

Salat: 

  1. Skyl og tør salaten, og skær den i stykker på langs.
  2. Halver tomaterne.
  3. Skær skinken i mindre stykker og ssteg dem på en tør pande, til de bliver sprøde og tager farve.
  4. Anret salatblade og tomater på et fad, og drys skinkestykkerne henover.

Dressing: 

  1. Rør dressingen sammen af mayyonnaise, cremefraiche og citronsaft.
  2. Smuldr osten heri. Rør/mos med en gaffel, til osten er helt opløst i dressingen.
  3. Smag til med salt og peber, og fordel dressingen over salaten.

Server salaten til kyllingen , evt. sammen med kogte babykartofler eller godt brød.

Tag evt kylling fra til næste dag før servering.

Print denne post Print denne post