Uge 2, 2015

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Skole og jobstart……og Alexander starter op til spejder igen

Svensk pølseret med blomkål

Tirsdag: Alexander starter op igen til svømning

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Onsdag:

Kalvekoteletter med ratatouille og kartofler

Torsdag:

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash til de voksne og måske fiskefilet med pommes frites til børnene

Fredag: Disney-hygge, muligvis en god ven til spisning

Kalkunsteg i appelsinsauce med ris og appelsinsalat

Lørdag: Til lille lækre fætter Aksels 3 års fødselsdag – hvis vi når hjem til aftensmad bliver det noget nemt – men lav f.eks.

Svinekød i soyasauce med nudler

Søndag:

Gratinerede mexikanske crepes med salat, avocado, tomat, cremefraiche, salsa og revet ost

Kalvekoteletter med ratatouille og kartofler

Fundet i et af mine Magasinet Mad blade 09/2013

Koteletter: 4 kalvekoteletter, smør og olivenolie til stegning, salt og friskkværnet peber

Ovnstegte kartofler: 1 kg små kartofler, 2 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber

Ratatouille: 1 squash, 1 lille aubergine, 2 røde peberfrugter, 2 skalotteløg, 2 fed hvidløg, ½ dl olivenolie til stegning, salt og friskkværnet peber, 4 spsk. tørret oregano

Ovnstegte kartofler:
  1. Tænd ovnen på 180º. Skrub kartoflerne. Læg dem i en bradepande med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og peber.
  2. Steg dem ca. 30 minutter i ovnen.
Ratatouille:
  1. Skyl squash, aubergine og peberfrugter, og skær dem i ensartede, grove stykker.
  2. Pil løg og hvidløg, og skær dem i små tern.
  3. Steg grøntsager, løg og hvidløg i olie i en gryde, til de er møre.
  4. Krydr godt med salt, peber og oregano.
Koteletter:
  1. Snit fedtkanten på koteletterne uden at skære ind i selve kødet.
  2. Steg koteletterne på en varm grillpande med lidt olie i ca. 3 minutter på hver side.
    Krydr godt med salt og peber, og servér med de ovnstegte kartofler og ratatouille.

Godt nytår

Vi havde en dejlig aften med Faster og Co.

Igen en aften med fantastisk selskab, glade børn der fik hygget og skudt krudt af 🙂 lækker mad fra slagteren Agner Søndergaard

Uge 1, 2015

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Eneste dag på job for mig i juleferien

Clubsandwiches

Tirsdag: Skulle have besøgt gode venner i Blovstrød  – men Victoria er stadig sløj, så vi må selv finde på noget til aftensmaden – havner nok i Take-out – men lav f.eks.

Bøf Lindstrøm med ovnbagte rodfrugter

Onsdag: Nytårsaften holdes med Faster og Co

Bestilt maden fra Slagteren Agner Søndergaard – til de voksne

Appetizer: lufttørret skinke med salat, bl. nødder og balsamicoglace

Forret: Hummersuppe med hummerhaler, creme fraiche og lækkert hjemmebagt brød

Hovedret: Oksemørbrad med spansk kartoffel, braiserede svinekæber,  langtidsbagte rødløg, cherrytomater, knoldselleritern og brombærglace

Dessert : Jordbærdrøm med 2 slags chokolademousse, chokoladecrunch i jordbærkompot, toppet med jordbærglace fra Langenæsbageriet.

Børnene har valgt at få Spareribs med bådkartofler, barbecuesauce og grønt og til dessert: isdessert med vafler

Faster laver hendes fine kransekage petitfours og så er der jo de sædvanlige slikfade og chips med dip

Torsdag: Nytårsdag – besøger vi Faster til Chili Con Carne

Chili Con Carne (på rest-steg)

Fredag: Victoria får besøg af en veninde……ellers bare fredagshygge med Disneysjov

Hotdogs og masser af grønt

Lørdag: Nytårsfrokost ved morfar, hvis vi overhovedet kan spise noget til aften, så bliver det nok bare kold mad 🙂 men prøv

Stegt flæsk med persillesauce

Søndag: Sidste dag i juleferien……så vi lader op, pakker tasker mm

Kylling i gryde med skilt sauce og så husker vi at koge ekstra kartofler til mandagens Svenske Pølseret

Glædelig jul

Glædelig jul fra alle os på Rugvænget

En dejlig juleaften hjemme med alle bedsteforældre og moster, så godt selskab, lækker mad, glade børn og alle fik noget de havde ønsket sig…..intet skulle byttes – yeahhh…..dvs vi ikke skal ud den 27. og stå i byttekøerne 🙂

Julesennep med honning, 1 glas

3½ spsk vand, ½ tsk maizena, 3 spsk sennepspulver, 1½ spsk hvidvinseddike, 3 spsk god mayonnaise, salt og peber

rør maizena ud i vandet og varm det op, køl det af, og pisk sennepspulveret deri. Rør de ørige ingredienser i og kom sennepen på et glas og opbevar det på køl.

Print denne post Print denne post

god til røget/gravet laks

Gløggekstrakt

2 stk hel kanel, 8 kardemommefrø, 3 stjerneanis, 3 tsk sukker, 1 appelsin, usprøjtet, 1 citron, usprøjtet, 7,5 dl Vand, 1 håndfuld rosiner

  1. Sæt en gryde over med vandet.
  2. Skallen og saften af en halv citron og appelsin kommes i sammen med resten af ingredienserne.
  3. Varm blandingen op til kogepunktet og skru herefter ned.
  4. Lad det simre under låg i 60 min.
  5. Rør rundt i ny og næ.
  6. Hæld blandingen i en skål, dæk den til og lad den trække i minimum 4 timer – bedst hvis den står til dagen efter.
  7. Blandingen sies og er klar til brug i forholdet 1 del ekstrakt til 3 dele rødvin.
Print denne post Print denne post

Julekomsammen 2014

Så kom dagen for vores årlige julekomsammen, og den gik som sædvanligt helt fantastisk

Vi havde en masse dejlige gæster, der virkelig forstår at hygge sig i hinandens selskab 🙂

I år har vi igen været i fuldt sving med bl.a. at få skaffet/lavet

  • Kaffe og Julete

  • Traditionel Gløgg (på hjemmelavet gløggekstrakt)

  • Æblegløgg
  • Rød saft, Sodavand og øl

  • Flødekarameller (best batch ever, og så ville den ikke ud af formen …… øv)

  • Bullar

  • Marcipan-nougat trekanter

  • Marcipan-nougat kugler med chokoladeovertræk

  • Svesker i sherry med marcipan ( de nåede ej at få chokoladeovertræk)

  • Paneforte

  • krymmekranse, flæsk, engelske vingummi, lakridskonfekt, brandybønner, likørtoppe, pebermynteknapper

Og til aftensmaden lavede vi (med stor hjælp fra søde farmor)

    • Ribbenstegssandwiches med rødkål, agurkesalat, mirkelwhip

    Der blev hygget i stuerne og kælderen, hygget omkring bålet i haven, klippet julepynt, lavet juledekorationer og set en enkelt film.

    Tak til alle der bidrog til denne dejlige dag

      Madplaner og opskrifter og chit-chat