Kalvekoteletter med ratatouille og kartofler

Fundet i et af mine Magasinet Mad blade 09/2013

Koteletter: 4 kalvekoteletter, smør og olivenolie til stegning, salt og friskkværnet peber

Ovnstegte kartofler: 1 kg små kartofler, 2 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber

Ratatouille: 1 squash, 1 lille aubergine, 2 røde peberfrugter, 2 skalotteløg, 2 fed hvidløg, ½ dl olivenolie til stegning, salt og friskkværnet peber, 4 spsk. tørret oregano

Ovnstegte kartofler:
  1. Tænd ovnen på 180º. Skrub kartoflerne. Læg dem i en bradepande med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og peber.
  2. Steg dem ca. 30 minutter i ovnen.
Ratatouille:
  1. Skyl squash, aubergine og peberfrugter, og skær dem i ensartede, grove stykker.
  2. Pil løg og hvidløg, og skær dem i små tern.
  3. Steg grøntsager, løg og hvidløg i olie i en gryde, til de er møre.
  4. Krydr godt med salt, peber og oregano.
Koteletter:
  1. Snit fedtkanten på koteletterne uden at skære ind i selve kødet.
  2. Steg koteletterne på en varm grillpande med lidt olie i ca. 3 minutter på hver side.
    Krydr godt med salt og peber, og servér med de ovnstegte kartofler og ratatouille.