Æggejagt i haven

Så fik Børnene været på æggejagt i haven

Venner fra Aversi havde listet sig ud i vores have og hjulpet påskeharen med at gemme 15 chokoladeæg.

Valdemar synes, at ” påskeharen var en svær én at finde…..altså mest æggene”.

Påskeæg 2 2016

Hyggelig dag med 2 cifret udetemperatur, tur i haven,  alle gik med på Queenies eftermiddagstur, dejlig mad og godt selskab.

Afslutningsvis skal vi nok bare slå mave og hygge i hinandens selskab.

FORTSAT GOD PÅSKE TIL ALLE

 

Uge 13, 2016

Mandag: 2. Påskedag , hygge med farmor, faster og Co – vi skal vist grille  – prøv

Filetto di maiale ripieno (Fyldt mørbrad)Ovnbagte kartofler og Grove baguettes…..og dertil en grøn salat

Tirsdag: Så er ferien slut og hverdagen starter hårdt op med job til kl. 16….. vi lægger nemt ud med resten af fredagens

Grillede pølser af forskellig art med Kold Kartoffelsalat og dertil en blandet grøn salat

Onsdag: Alexander til svømning

Tarteletter med Kylling i asparges

Torsdag:

Kold mad – men prøv Urtebøffer med hvidløgsdressing

Fredag: 1- April, mon vi kommer igennem dagen uden at hoppe på diverse aprilsnar 🙂 Victoria til Japansk

Pitabrød med TexMex fyld, salat, grønt i tern og cremefraiche-dressing

Lørdag:

Langtidsstegt lammekølle i tagine ( eller stegeso )

Søndag:

Sprøde tortillasandwich med laks

J-PopCon 2016

Så lagde husbonden sig lige med influenza fredag……og det betød lige en ændring i Weekendens program.

Jeg troede at jeg skulle have en stille weekend med Valde-musen, og Jesper og de store skulle trave DGI-byen tyndt – mens de utrætteligt skulle se på Japansk merchandice, spise japanske specialiteter og slik, falde i svime over de fantastiske cosplayere, der har lagt hundredevis af timer i kostumer…….

link til J-popcon2016

Men influenzaen gjorde, at jeg selv måtte snuppe toget Næstved – Kbh frem og tilbage både fredag og lørdag. Dog var jeg så heldig at der var endnu en standhaftig forælder at dele oplevelsen med (tak til denne Jesper for godt selskab 🙂 )

Børnene , mine to egne og 3-4 veninder/venner, hyggede sig gevaldigt og vi voksne indrettede et lille forældrehjørne som base for jakker, tasker og alle indkøbsposerne. Her fik vi lidt fra hånden på computerne, mens vi slog tiden ihjel, fik smagt en god Japanese Beef Stew og Teriyaki kyllinge/nudelsalat, fik indblik i hvad ungerne finder interessant og brugt en masse penge….men alt for poderne ikk´?

et par billeder fra alle boderne kommer op

TV2 Lorry var forbi søndag, vil forsøge at få lagt link ind til deres video

Poderne har ikke fået nok og  er allerede ved at planlægge næste års tur derind, så mon ikke jeg igen i 2017 ser DGI-byen indefra igen.

Uge 12, 2016

Børnene har fået påskeferie, vi andre må jobbe lidt nogle af dagene

Mandag: jeg har fri med ungerne, Jesper rammer nok Kbh, hvis weekendens influenza har sluppet sit tag

Kartoffel-porresuppe med bacondrys

Tirsdag: på job til kl. 16, Jesper holder skansen hjemme

Børnefavorit , garneret med en masse grønt

Onsdag: på job. Jesper og børn hjemme

Svenske Köttbullar

Torsdag: Skærtorsdag

Wokret med kalv, kokosmælk og karrypasta

Fredag: Langfredag – påskefrokost for morfar, farmor, faster og Co samt et par venner

Gravad laks med Hjemmelavet rævesauce og ristet rugbrød

Marinerede sild med Hjemmelavet karrysalat

Halve æg toppet med Rejesalat og ristet grovtoast (uden skorper)

Tarteletter med Kylling i asparges

Portionsanrettet Brændende Kærlighed

Grovtærte med asparges og dertil serveres Indiske spyd

Citronis på karamel-kiksebund

Lørdag: Påskelørdag- søde mennesker fra Aversi på påskebesøg

Skinke med blandet salat og dertil Flødekartofler

Kærnemælksfromage med Brombærsauce

Søndag: 1. Påskedag Afslapning, havenusseri eller andet hyggeligt

Skinke med kold kartoffelsalat

Kartoffel – porresuppe med bacondrys

Opskrift fundet på ARLA Karolines Køkken

Suppe: 10 g smør, 1 grofthakket zittauerløg, 500 g kartofler i små tern, 2 porrer i ringe – den hvide del, ¾ liter grøntsagsbouillon, saft af en ½ citron, 1 dl Fløde 38%, 1 tsk groft salt, friskkværnet hvid peber

Bacondrys: 150 g bacon, 1 grofthakket porre – den grønne del

Pynt: brøndkarse

Tilbehør: 240 g groft brød – evt. ristet

Suppe:

  1. Lad smørret smelte ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  2. Svits løg og kartofler i ca. 2 min.
  3. Tilsæt porrer og svits i yderligere ca. 1 min.
  4. Hæld bouillon ved og lad suppen koge i ca. 20 min. – eller til grøntsagerne er møre.
  5. Blend suppen til den er jævn.
  6. Kom suppen tilbage i gryden sammen med fløde, citronsaft, salt og peber.
  7. Bring suppen i kog og smag den til.

Bacondrys:

  1. Læg imens bacon i en tør pande og steg det ved kraftig varme i ca. 3 min.
  2. Skru ned og steg det færdigt ved jævn varme i ca. 5 min.
  3. Tag bacon af panden og lad det dryppe af på fedtsugende papir.
  4. Tør panden af og kom porrerne i, steg dem ved kraftig varme i ca. 4 min.
  5. Knus den stegte bacon let og tilsæt det til porrerne.

Server suppen med brød og bacondrys. Pynt med brøndkarse.

Print denne post Print denne post

Mini-hindbærsnitter (ca. 16 stk)

Dej: 175 g smør, 250 g mel, 1/4 tsk hjortetakssalt, 2 æggeblommer, 50 g flormelis

Fyld: 1 dl hindbærsyltetøj,

Pynt: 2 dk flormelis, 2 spsk kogende vand, kagekrymmel

Dej:

  1. Smuldr smørret i melet.
  2. Tilsæt hjortetakssalt, æggeblommer og flormelis.
  3.  Saml dejen, og pak dejen ind i husholdningsfilm. Læg dejen til at hvile ½ time i køleskab.
  4. Del dejen i 2, og rul hvert stykke dej ud til en rektangel på 12*35 og ca. ½ cm tyk.
  5. Læg den ene dejplade over på en plade med bagepapir.
  6. Fordel hindbærmarmeladen over.
  7. Læg den anden dejplade over.
  8. Bag kagen ved 180 grader i ca. 20 minutter på miderste ovnribbe.

Glasur/pynt:

  1. Rør glasuren sammen,  og smør den over kagen mens den stadig er varm.
  2. Drys med farvet kagekrymmel, mens glasuren stadig er fugtig.
  3. Skær kagen i 16 stykker, og lad dem køle af inden servering.
Print denne post Print denne post

 

 

Syltede rødbeder (2 glas)

1 kg rødbeder

Syltelage: 4 dl lagereddike, 2 dl balsamicoeddike, 2½ dl vand, 250 g sukker

  1. Vask rødbederne, skær top og rodspids af, og kog dem ca. 50 minutter i vand. De skal være gennemkogte.
  2. Skyl de varme rødbeder under koldt vand.
  3. Gnid skindet af de afkølede rødbeder.
  4. Skyl dem, og skær dem herefter i skiver, ca 3/4 cm tykke.
  5. Kom skiverne i rene skoldede glas.
  6. Kog syltelagen sammen.
  7. Hæld den varme lage over rødbedeskiverne, og luk glassene til.
  8. Opbevar glassene koldt og mørkt.
Print denne post Print denne post