Squashtærte med ost og oregano

Tærtedej: 125 g mel, 124 g groft speltmel, ½ tsk salt, 125 g smør, 1 æg, 1 spsk yoghurt naturel

Fyld: 2 små porrer, 1 squash, 2 spsk rapsolie, salt, friskkværnet peber, lidt revet muskatnød, 4 æg, 1 dl cremefraiche 18 %, 2 spsk revet parmesan, ½ dl letmælk, 1-1½ tsk finthakket frisk oregano, 50 g revet ost, evt lidt frisk oregano til pynt efter bagning

  1. Bland mel og speltmel med salt i en skål.
  2. Skær smørret i små tern og smuldr det i melet med fingrene, så det til sidst ligner rasp.
  3. Tilsæt 1 æg og yoghurt og ælt dejen hurtigt sammen, tryk den flad i en frysepose og lad den hvile ½ time i køleskabet.
  4. Rens og skær porrerne i tynde skiver,
  5. Halvér squashen, og skær den i skiver a´1 cm.
  6. Steg porrerne i olien i ca. 4 minutter, og krydr med salt, muskat og friskkværnet peber.
  7. Pisk æggene med cremefraiche, revet parmesan,  mælk og krydr med oregano, salt og peber.
  8. Rul dejen ud til ½ cm i tykkelsen.
  9. Smør et tærtefad og beklæd den med dejen, og forbag i ovnene ved 200 grader i 12 minutter.
  10. Kom porrefyldet og squashskiver taglagt på den forbagte tærtebund.
  11. Hæld æggemassen på tærten og drys med revet ost.
  12. Bag tærten færdig ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, indtil æggemassen er gennembagt og fast i konsistensen.
  13. Drys tærten med frisk oregano før servering
Print denne post Print denne post

 

 

 

 

Uge 9, 2016

Mandag: 29/2 en veninde har fødselsdag…..hun er jo nærmest evigt ung ….vi andre fylder jo år hvert år 🙂 Tillykke søde Sofie. Victoria til Japansk

Tror vi springer på resten af den kæmpe kebabpizza der blev leveret i går…….appetitten var mindre end beregnet,,,,,,faktisk lige som det skal være dagen efter en fantastisk fest 🙂

Tirsdag: Nye arbejdstider fra i dag, samme timer men ligger bedre 🙂

Frikadeller med Ovnbagte kartofler og Stuvet blomkål

Onsdag: Svømning for Alexander

Gullasch med Kartoffelmos

Torsdag: Familien hygger alene, for jeg skal lige ud og have styr på børnevaccinationsprogrammet mm. sammen med min søde nye kollega

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Fredag: Til fødselsdag hos mandagens fødselar, Victoria til klaver og Japansk,  familien disneyhygger  med

Hjemmelavet pizza – alle vælger eget fyld

Lørdag:

Pulled Pork/ Spareribs i Hjemmebagte burgerboller med Coleslaw og bådkartofler

Søndag:

Boef Stroganoff med Grov kartoffelmos

Lemoncurd

Opskrift fundet i Hendes Verden 9/2010

Saften af 4 økologiske citroner, 124 g smør, 2 tsk fintrevet citronskal, 2245 g sukker, 4 past. æggeblommer

  1. Pres citronerne for saft og si saften over i en gryde.
  2. Bring saften i kog.
  3. Tilsæt smør og citronskal,
  4. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under omrøring, til det er opløst.
  5. Udrør æggeblommerne med lidt af den varme væske.
  6. Kom æggeblommerne i og rør godt rundt.
  7. Tag gryden af varmen, og hæld massen i små rene skoldede glas.
  8. Luk til, og opbevar glassende i køleskab

[Print_link]

 

 

Scones ( ca. 15 stk.)

Opskrift fundet i Hendes Verden 9/2010

300 g mel, 2 tsk bagepulver, 1 tsk vanille, ½ tsk salt, 124 g smør, 1 1/4 dl mælk.

  1. Bland med, bagepulver, vanille, og salt i en skål.
  2. Smuldr smørret deri.
  3. Saml dejen med mælken.
  4. Rul dejen ud til den er ca. 1½ cm tyk.
  5. Udstik runde plader” på ca. 8 cm i diameter.
  6. Bag scones ved 200 grader i 15-16 minutter.

Serveres lune eller helt afkølede med lemoncurd eller flødeskum og jordbærsyltetøj

Print denne post Print denne post

 

 

Uge 8, 2016

Mandag: Japansk for Victoria

Pasta Bolognese med grøn salat og hvidløgsflutes

Tirsdag:

Tikka Chicken Masala og Kylling i tomat-flødesauce med ris og salat

Onsdag: Svømning for Alexander

Kold mad

Torsdag: Ud til lækker mad ved en kollega  – mand og børn spiser nok

Fiskefileter  eller fiskepinde  med pommes frites og råkost

Fredag: Klaver og Japansk kultur for Victoria

Kylling i karry med ristaffel (rosiner, bananer, ananas, ristet kokos, mangochutney, peanuts)

Lørdag: De voksne til stor 2×40 års fest i Kbh, Victoria og Alexander ved morfar, farmor og Valdemar hygger med hunden hjemme

Spaghetti med butternutsquash-sauce og bacon 

Søndag: Ren afslapning for hele familien – især de trætte forældre, der har sovet lige i underkanten 🙂

menuen stadig ukendt – formentlig take-out

Spaghetti med butternutsquash-sauce og bacon

Fra Femina 37/2015

1 butternutsquash, 1 løg, 1 fed hvidløg, 2 spsk olivenolie til stegning, 1 bundt salvie, ½ liter grøntsagsboullion, salt og friskkværnet peber, 200 g bacon.

Til servering: 400 g tørret spaghetti kogt efter anvisningen på pakken, 1 bundt basilikum

  1. Skræl butternutsquashen.
  2. Halver den på langs. Fjern kernerne, og skær græskarkødet i mindre stykker.
  3. Pil og hak løg og hvidløg fint.
  4. Steg de hakkede løg/hvidløg i olie, i en gryde, til de bliver klare.
  5. Tilsæt butternutsquash og steg i 2-3 minutter.
  6. Skyl og hak salvie og lad det stege kort med.
  7. Hæld boullion i gryden og læg låg på.
  8. Kog retten i ca. 20 minutter.
  9. Blend herefter grydens indhold  med en stavblender direkte i gryden, til du får en cremet konsistens. Tilsæt evt. lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.
  10. Smag til med salt og peber.
  11. Steg bacon sprødt på en tør pande og afdryp på fedtsugende papir.
  12. Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.
  13. Anret dybe tallerkner med friskkogt spaghetti, butternutsquash-sauce og bacon.
  14. Pynt med friskhakket basilikum.
Print denne post Print denne post

Pizza med kartoffel

Opskrift på pizzadej tryk her

Forbered dejen frem til den er efterhævet

Fyld: 1-2 fed hvidløg, 4-500 g kogte pillede kartofler – skåret i skiver, 3-4 spsk olivenolie, salt og evt lidt frisk rosmarin eller chili

  1. Fordel presset hvidløg og kartoffelskiver på den forhævede pizzadej.
  2. Dryp med rigelig olivenolie, dys med salt og bag pizzaen ved 250 grader i ca 18 minutter.
  3. Brug bagesten om muligt.
Print denne post Print denne post

Uge 7, 2016

604345_old_recipe_card.jpgSkolernes vinterferie, mine store børn er glade 🙂

Mandag: Muligvis en tur på Zoologisk museum med Faster og Co….Næh det blev til Biograftur med ungerne i stedet for og takeout pizza of durumruller, men lav for eksempel

Hjemmelavet pizza med løg og artiskok

Tirsdag: Mand og børn holder fri, jeg arbejder

Foccacia med forskelligt fyld, grønsagsstave, og så slutter vi nok af med lidt frugt eller frugtsalat med råcreme

Onsdag: endnu en arbejdsdag, mens mand og børn hygger hjemme

Piabrød med samme fyld og tilbehør som ved Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Torsdag: Arbejde, en tur på kirkegården med en og så forlænget weekend

Ribbensteg med hvide, brunede og franske kartofler, sauce og rødkål

Fredag: Disneyhygge med alle 3 unger…..det bliver dejligt

Japanese Beef Curry med ris og ichimi togarashi

Lørdag: Morfar har inviteret til overdådig brunch, hvis vi overhovedet bliver sultne til aften, står den på en “rugbrødsklapper” og måske

Feriepandekager : Mormors pandekager med syltetøj og is

Søndag: Alexander til svømmefødselsdag, Vi skal vist bare have ordnet vasketøj og måske ud og fodre ænder med Valdemusen

Kinesisk inspireret nudelret

Madplaner og opskrifter og chit-chat