Pizzadej – til 2 store pizzaer

Fordej: 5 dl vand, 25 g gær, 1 spsk salt, ca 400 g pizzamel

Til færdigæltning: 4 spsk olivenolie, ca 225 g pizzamel, ca 1-2 dl durummel til formning

Fordej: Pisk vand, gær, salt og pizzamel sammen og lad den stå til den viser aktivitet, gerne fra morgen til aften, men bare en time kan gøre det, hvis tiden kniber 🙂

Til færdigæltning: Tilsæt olie og mel og ælt dejen igennem, den skal være blød men ikke klistret. Drys durummel ud på to ark bagepapir, del dejen og vend de to dejklumper ud i durummelet. Drys tæt med durummel over dejen også. Tryk dejen ud til en stor cirkel, der passer til bagestenen, drys jævnligt med durummel, så fingrene ikke hænger i. Lad dejen hvile i 15-25 minutter imens ovnen varmer op og det valgte fyld gøres klar. Bred fyldet ud på pizzaen og bag ved højest mulige ovntemperatur i ca 14-18 minutter.

[Print_link]