Gullash

Gullasch

Gullasch: 500 g skært oksekød i tern eller strimler, 1,5 spsk oliemargarine til bruning.1 løg i tynde strimler, 2 spsk paprika, Vand, 1 tsk salt, 1 knsp. cayennepeber, 4 gulerødder i skiver, 1 dl creme fraiche 18% , 1 spsk mel peber.

Kartoffel-sellerimos: 3/4 kg kartofler, 300 g rodselleri, skrællet vægt, 2 dl kogende minimælk, 1 spsk. olivenolie, salt, peber

Gullasch:

  1. Brun kødet i små portioner i smør/oliemargarine.
  2. Tag kødet af varmen og svits løgene.
  3. Tilsæt kødet igen samt paprika, salt, cayenne og vand ( til kødet lige er dækket).
  4. Lad retten simre i 2-2 1/2 time ved svag varme til kødet er mørt.
  5. Når kødet har simret ca 1 time tilsættes de skivede gulerødder.
  6. Rør Creme Fraiche med mel og jævn retten med blandingen. Smag til med peber og salt.

Kartoffel-sellerimos:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver. Skær sellerien i tern.Kog
    kartofler og selleri møre i vand ca. 20 minutter.
  2. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre. Kom mælken i, og mos med en kartoffelmoser eller en håndmikser.
  3. Rør olivenolie i, og smag til med salt og peber.

Skal gullaschén fryses undlades jævningen.

Kan også serveres med Kartoffelmos, men det giver en anden energifordeling

Print denne post Print denne post