Uge 36, 2020

Mandag: 

Oksespyd med gulerødder i ovnen og yoghurtdressing

Tirsdag: Forældremøder, så vi rammer kold mad, men prøv

Kalkunsteg i appelsinsauce med ris og dampet broccoli/blomkål

Onsdag: 

Asiatisk inspireret gulerodssuppe med brødcroutoner

Torsdag: Farmor har lavet Bøf med bløde løg, sauce og kartofler, lav i stedet

Bøf Lindstrøm med ovnbagte rodfrugter

Fredag:   

Rødfisk med pasta, broccoli og citron

Lørdag:  Ristet brød med revet cheddar, emmenthaler og parmesan samt resten af farmors hjemmelavede bøf med løg

Forloren hare med hvide kartofler samt sødt og surt

Søndag: Morfar laver mad til os

flæskesteg/ribbenstegssandwiches

 

Uge 35, 2020

Mandag: 

Kylling med druer og mandler med ris

 

Tirsdag: 

Kyllingefrikadeller med hvidløgsost og salat i sandwichbrød

Onsdag: 

Rødvinskogt mørbrad med kartoffelbåde i ovn og dampet broccoli

Torsdag:

Lasagne med blandet salat og flutes

Fredag: Take Away – Pizza – prøv

Oksefrikadeller med lækker bulgursalat

Lørdag: Konfirmation hos søde Alma – lav 

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grønsager

Søndag: Motorløb med morfar

Sousvide Oksebøffer med whiskeysauce, ovnkartofler og kogt blomkål

Uge 33, 2020

Mandag: 

Kyllingefrikadeller med gulerodssalat og nudler

Tirsdag: 

Lækre panerede fiskefilet fra Fiskehandleren med citron og remoulade, samt pommes frites

Onsdag: 

Spicy kikærtesuppe med Quesadillas og Chili Sin Carne med cremefraiche og avocadotern

Torsdag:

Kylling i karry med ristaffel

Fredag: 

Japanese Beef Curry med ris og ichimi togarashi

Lørdag: halvdelen af fam til fødselsdag i Ringsted, resten finder selv på noget lækkert – prøv

Perlebygotto med asparges

Søndag: Formel 1 med morfar og moster 

Kylling i sennepssauce med ris og  spidskålssalat eller dampet broccoli

Uge 31, 2020

Mandag:  Frokost i Aversi – så nem aftensmad – vi går med kold mad – prøv i stedet 

Bagt knoldselleri med hasselnødder, karse og yoghurtdressing

Tirsdag: Tur til Fyn med morfar – vi nupper en dejlig restaurant i Faaborg, men lav f.eks. 

Svinemørbrad i fad

Onsdag: 

Nudelret med laks, forårsløg og peanuts

Torsdag: 

Kyllingeburgers

Fredag:  

Pizza på grillen – med hhv kartoffel, ost, olivenolie og salt samt tomatsauce, peperoni og ost

Lørdag: – ? måske take away, restaurant eller ? men lav 

Steak med tzatziki og græsk salat

Søndag: Formel 1 hos morfar – vi spiser dér , men lav

Spicy kylling med lynstegt spinat og sprøde gulerodsspiraler

 

Koldskålscreme med friske bær

5 dl græsk yoghurt 10 %, 2½ dl kærnemælk, 1 vanillwéstang, 50 g flormelis, skal og saft af 1 usprøjtet citron

Pynt: Usprøjtet citronskal, vanillesukker, 100 g hindbær, 100 g blåbær, 50 g ribs, 50 g brombær

  1. Kom yoghurt og kærnemælk i en skål.
  2. Skrab kornene ud af vanillestangen.
  3. Mas vanillekorn i en skefuld flormelis, kom “vanillesukker”  og resten af flormelis i skålen.
  4. Skyl citronen, riv skallen fint, pres saften, og kom det i skålen.
  5. Vend cremen sammen. Pynt evt. med vanillesukker og citronskal, og server med den friske frugt.
Print denne post Print denne post

Bagt knoldselleri med hasselnødder, karse og yoghurtdressing

1 skrællet knoldselleri, olivnolie, salt, friskkværnet peber, 2 dl yoghurt naturel, 1 håndfuld hasselnødder, ½ bakke karse

  1. Tænd ovnen på 190 grader.
  2. Gnid knoldselleri ind i olivenolie.
  3. Krydr med salt og peber og pak ind i staniol.
  4. Placér sellerien midt i ovnen og bag den i 1-1½ time afhængigt af størrelsen.
  5. Tjek om den er mør med den kødnål eller kniv, der slipper uden modstand, når den er færdig.
  6. Kom yoghurten i en skål, krydr med salt og peber.
  7. Rist hasselnødderne og gnub det meste af skallerne af med et rent viskestykke.
  8. Hak nødderne groft.
  9. Skær knoldsellerien i både.
  10. Hæld lidt yoghurtdressing over selleribådene.
  11. Drys med hakkede hasselnødder og klip karse over.
  12. Krydr let med salt og peber, og dryp lidt olivenolie over retten
Print denne post Print denne post

Bagte tomater og hvidløg

3 store tomater – halveret på tværs, 300 g cherrytomater og tomater på stilk, 2 hele hvidløg halveret på tværs, frisk rosmarin, 1 spsk citronsaft, olivenolie, 1 spsk sukker, salt, friskkværnet peber

  1. Tænd ovnen på 160 grader.
  2. Læg de halve tomater og hvidløg i  et fad med skærefladerne opad, og fordel resten af tomaterne og lidt rosmarinkviste  omkring.
  3. Dryp med citron og olivenolie, og drys med sukker, salt og peber.
  4. Bag tomater og hvidløg i ovnen i ca 45 minutter, indtil hvidløg tager farve og alt er gennembagt.
Print denne post Print denne post

Tomatsalsa

snack til 6-8 personer

8 tomater, 1 stort salatløg, 1 rød chili uden kerner og hinder, 1 fed hvidløg, 1 spsk citronsaft, salt, sukker, frisk koriander

  1. Blend alle ingredienserne, men tag lidt tomat fra , og hak den til pynt.
  2. Smag til med salt og sukker.
  3. Pynt med hakket tomat og koriander.
  4. Sserveres med enten tortillachips eller tynde brødsnacks bagt med olivenolie og et drys salt
Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat