Marineret kylling: 650 g kyllingebryst, 2 cm frisk ingefær, 1½ spsk sambal oelek, 2 spsk brun farin, 5 spsk soya, 2 spsk olivenolie til stegning.
Lynstegt spinat: 250 g frisk spinat, 1 spsk olivenolie til stegning, salt
Tilbehør i øvrigt: 4 dl jasminris kogt efter anvisningen på pakken, 4 gulerødder, 1 bundt forårsløg, 4 tsk sesamfrø
Marineret kylling:
- Skær kyllingen i ½ cm skiver.
- Skræl ingefær og hak det fint. Rør sambal oelek, brun farin, soya og ingefær sammen, og læg kødet i marinaden.
- Dæk skålen med film, og lad marinere i minimum 1 time.
- Steg kødet i olie ved meget høj varme i 2-3 minutter, til det er netop gennemstegt, læg kødet til side.
Lynstegt spinat:
- Skyl og afdryp spinaten.
Steg spinaten i olie på panden i 1-2 minutter, til den falder sammen.
- Krydr med salt
Tilbehør i øvrigt:
- Skræl gulerødderne og riv dem i tynde strimler eller spiraler.
Anret de kogte ris i skåle sammen med kylling, strimlede gulerødder og spinat. Drys med hakkede forårsløg og sesamfrø – server staks
Print denne post