Uge 45, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted, Jesper i Valby

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grøntsager

Tirsdag: Husbonden i det jyske

Frikadeller med pastaskruer og grønsagsstave

Onsdag: Husbonden til teori

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Torsdag: Jesper i Valby og jeg burde tage til “gymnastik”

Drageblodssuppe (Det er en suppe Victoria har fået i sin SFO Griffen) – med Grovflutes

Fredag: Alexanders fodbold starter indendørs … mon vi skal det, han var ikke så vild med udendørs !!!

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash til de voksne og fiskefilet med pommes frites til børnene

Lørdag:

Wokret med kalv, kokosmælk og karrypasta

Søndag: Besøge en veninde  og se på børnetøj, så nem mad

Resten af onsdagens skinke med Flødekartofler

Flødekartofler

1 kg kartofler, 2 løg, 2 fed hvidløg, ½ liter fløde ( man kan vælge 18% madlavningsfløde for at spare på kalorierne), groft salt, friskkværnet peber, revet muskatnød

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
  2. Løgene hakkes forholdsvis fint og hvidløg hakkes fint.
  3. Smør et fad med lidt oliemargarine og læg så et lag kartofler nederst med et lag løg og hvidløg over og fordel salt, peber og lidt muskatnød øverst.
  4. Gentag dette til alle ingredienser er brugt – Husk dog at slutte af med et lag kartofler.
  5. Til sidst hældes fløden over. Fløden behøver ikke at dække helt, men der skal til være mindst 3 cm fra kanten af fadet til fløden, da det ellers vil koge over.
  6. Fadet sættes i en forvarmet ovn ved 180 grader i 1 ½ time afhængig af, hvordan du foretrækker konsistensen på dine flødekartofler.
Print denne post Print denne post

Måske bliver det nærmere 2 uger fra Helvede !

Sidste uge var ikke den sjoveste, men det er åbentbart ikke helt slut endnu. Halvslatne børn, en mand der skal lidt på farten i løbet af ugen, og nu er jeg så helt nede og ligge med bihulebetændelse, feber, kvalme, hoste og masser af snot….jamen er livet ikke bare fantastisk. Pinex, antibiotika, næsespray og masser af te og C-vitaminer er mine våben og så selvfølgelig en masse hvile. Har lige til morgen talt med lægen, og hvis ikke det er blevet bedre til i morgen skal jeg lige tjekkes….h1n1….arjjj mon ikke bare det er den almindelige vinterinfluenza i værste fald.

Men i min dårligdom nåede jeg da lige at dvæle ved og nyde en fantastisk fin morgenhimmel i går onsdag, hvor solen skinnede så fint på skyerne under dens opstigen i øst.

Himmel over Næstved

Uge 44, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted

Kold mad

Tirsdag: Victoria til Dans

Risengrød når nu farmand er udenbys, men vi starter nok med et grønsagsfad for lødighedens skyld

Onsdag: Hjemme med bihulebetændelse, så vi endte med af få Børnefavorit men vi skulle have haft

Handies med kylling, spinat og pesto (til de voksne) og med pølser (til børnene)

Torsdag: Stadig bihulebetændelse for fuld udblæsning 🙂 Jesper er i Aalborg og jeg skal til forældresamtale i 1.C, så børnene passes af morfar og mormor og så giver de aftensmaden, hvis ikke vi skulle have været derude, ville vi måske have lavet

Koteletter i tomatbearnaise

Fredag:  vi skal nyde den forlængede weekend, startende med lidt legekammerater med hjem fra skole

Tarteletter med Kylling i asparges

Lørdag: Halloween, vi skal til Køge og “Halloweene”, formoder at maden bliver lidt på sammenskudsbasis, hvor titlen på retterne skal være “ulækre” som f.eks.

Rådne fingre med drageørevoks ( ristede brunchpølser med scrambled eggs)

Abehjerner (små frikadeller) med troldeblod (ketchup)

Giftige konkylier( blåfarvede pastakonkylier)

Grønne zombiegebisser (agurker skåret som gebisser)

Søndag: Frisør….så bliver vi lækre i håret igen 🙂

Vagabondens Livret

Handies

Dej: 300 g mel, 200 g fuldkornshvedemel, 150 g oliemargarine eller smeltet smør, 50 g gær, ca. 2 1/2 dl mælk 1 tsk salt

Forslag til fyld:

1: halve pølser og ketchup

2: kogt eller stegt kyllingefilet i skiver med spinat og grøn pesto

3: skinkestrimler, ketchup og revet ost

4 spinat, dampede gulerødder og fetaost

Opvarm mælken til ca 37 grader og opløs derefter gæren deri. tilsæt mel og øvrige ingredienser og ælt dejet til den er dejlig smidig. Del dejen i to og lad den hæve i ca. 40 minutter (til dobbelt størrelse). Rul hver dejkugle ud til en firkant på ca. 20x20cm, og lad dejen hvile i ca, 5 minutter. Rul dem ud endnu en gang og del dernæst hver firkant i 4 små kvadrater. Læg fyld på midten af kvadraterne og fold først venstre side indover fyldet, så højre side, så den øverste og til sidst den nederste indover. Placér “Handies´ne” med sammenføjningen nedad, så undgår du at de åbner sig under bagningen. Lad hæve i 15 minutter og pensl med sammenpisket æg. Bages midt i ovnen ved 225 (210 ved varmluft) grader i 15 minutter. Serveres lune med grønsagsstave eller salat.

Print denne post Print denne post

Koteletter i tomatbearnaise

Oliemargarine til bruning, 4-6 svinekoteletter (ca. 400 g), 500 g champignoner skåret i kvarte, ½ liter Karolines Køkken bearnaisesauce, ½ dåse hakkede tomater, ½-1 dl grofthakket persille, 1½ tsk groft salt, friskkværnet peber

Pynt: evt med friske persillekviste

Tilbehør: 4 dl basmatiris kogt efter anvisningen på posen

Varm  oliemargarinen  og brun koteletterne ca. ½ minut på hver side. Læg koteletterne i et ildfast fad. Svits derefter champignonerne i ca. 5 minutter i det resterende fedtstof på panden, tilsæt bearnaisesauce, tomater, persille, salt og peber og bring så saucen i kog. Smag til og hæld saucen over koteletterne. Steg retten midt i ovnen i ca 15 min. ved 250°.

Print denne post Print denne post

En uge fra helvede…

… er endelig ved at nå sin ende. Og heldigvis er der kun de behagelige weekendaktiviteter tilbage nu 🙂

Har bare haft travlt i denne uge, jeg kan dårligt nok huske hvad jeg har lavet hvornår. Men jeg har jo arbejdet alle hverdage, kørt børn til fritidsaktiviteter, handlet, lavet spændende madpakker  og ryddet op som altid. Så har jeg haft et par dage, hvor husbonden har været af sted (Fyn, Valby, køretimer), vi sov en hel time over os en morgen og vasketøjet er ikke til at komme i bund med, ligegyldigt, hvor meget jeg prøver. Lektielæsningen skulle igen på dagsordnen, og mit forsøg på at lave lødig aftensmad, har også krævet sin tid.Jeg tænker med længsel tilbage på vores første stranddag i år

Første stranddag

Nu må jeg vist lige bruge et par timer i løbet af weekenden på at strukturere næste uge, så den bliver mere udholdelig… eller bare lidt bedre end den nyligt overståede. Og koordination skal der til, når den står på mindst 2 dage, hvor herren i huset arbejder langt hjemmefra (Aalborg og Kolding), der er de samme fritidsaktiviteter som tidligere, en skole-hjem-samtale i Victorias klasse, og min søster søger sparring på sin diplomopgave. Der er vist også noget med et bankbesøg måske og så ville jeg rigtig gerne i gang med noget træning….vi må se hvad det kan blive til

Uge 43, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted

Frikadeller (kylling)  med Små bagte kartofler med urter og Broccolisalat

Tirsdag: Victoria til Dans og klasserådsmøde om aftenen….. husk at bage en kage….. jeg laver nok æblekage

Sennepskoteletter med små lækre (nye) kartofler eller måske ris og dampet broccoli/gulerødder

Onsdag:

Laks i folie med frisk pasta, tomat og basilikum

Torsdag:

Nudelwok med squash og oksekød

Fredag: På besøg hos gode venner i Ringsted, men prøv

Kalkungryde med timian, gulerødder, foårsløg og ris/nudler

Lørdag: Til fødselsdagsfest hos Lasse….så vi nyder andres gastronomiske kreationer denne aften, men vi kunne have lavet:

Kylling med grøntsager i ovn

Søndag: frisør om formiddagen, rundboldtur med Victorias klasse

Ribbensteg med brunkartofler, hvide kartofler, sauce, rødkål og franske kartofler

Madplaner og opskrifter og chit-chat