… er endelig ved at nå sin ende. Og heldigvis er der kun de behagelige weekendaktiviteter tilbage nu 🙂
Har bare haft travlt i denne uge, jeg kan dårligt nok huske hvad jeg har lavet hvornår. Men jeg har jo arbejdet alle hverdage, kørt børn til fritidsaktiviteter, handlet, lavet spændende madpakker og ryddet op som altid. Så har jeg haft et par dage, hvor husbonden har været af sted (Fyn, Valby, køretimer), vi sov en hel time over os en morgen og vasketøjet er ikke til at komme i bund med, ligegyldigt, hvor meget jeg prøver. Lektielæsningen skulle igen på dagsordnen, og mit forsøg på at lave lødig aftensmad, har også krævet sin tid.Jeg tænker med længsel tilbage på vores første stranddag i år
Nu må jeg vist lige bruge et par timer i løbet af weekenden på at strukturere næste uge, så den bliver mere udholdelig… eller bare lidt bedre end den nyligt overståede. Og koordination skal der til, når den står på mindst 2 dage, hvor herren i huset arbejder langt hjemmefra (Aalborg og Kolding), der er de samme fritidsaktiviteter som tidligere, en skole-hjem-samtale i Victorias klasse, og min søster søger sparring på sin diplomopgave. Der er vist også noget med et bankbesøg måske og så ville jeg rigtig gerne i gang med noget træning….vi må se hvad det kan blive til