8 lange dage, hor vi har savnet vores dejlige Nobel… og hver aften har en af os rendt rundt i nabolaget som en anden excentriker med en raslende bøtte kattemad. Jeg afskrev faktisk katten henad fredag, da det virkede så ørkesløst, og jeg blev sgu´ så ked af det, hver gang jeg kom hjem med uforrettet sag.

Men …Det virkede med opslag i nabolaget omkring min dejlige Norske Skovkat… Lørdag fik jeg to opkald fra nogle ekstremt flinke mennesker. Den første kunne fortælle, at hun havde fodret ham lidt hele denne sidste uges tid, så vi ilede 2 gader væk for at kalde og rasle med kattemaden. Desværre uden resultat. Hen på eftermiddagen ringede en anden….og hun mente at hendes hund havde opdaget Nobel under hendes terrasse, … og hun havde ret 🙂 Der sad han og så frygtelig bange, afmagret og smurt ind i diesel eller olie og ja lidt snavset med en knækket hjørnetand, svært forkølet og med flere sår.

Nu er vi så i gang med at nusse omkring det lille kræ med lidt specialkost fra dyrlægen, masser af frisk vand, varme, ro og lidt selskab. Der går vist adskillige dage førend han bliver en hel kat igen, men han synes at trives, og det er jo det vigtigste. Torsdag skal vi en tur til dyrlægen….for at få en realistisk vurdering af Nobelmissens udsigter. Vi håber selvfølgelig på det bedste, men han er jo en ældre herre, så vi tager en dag ad gangen.

Denne weekend har da godt nok været en blandet fornøjelse.

På den ene side har vi haft besøg af nogle dejlige mennesker, børnene har haft nogle gode legeaftaler, jeg har fået ordnet en masse have i det gode vejr, vasketøjskurvene er næsten tomme og rodet aftagende, min “nye ” gamle Divan er hentet hjem fra Kbh. og nødtørftigt repareret. Og ja det er da umiddelbart en god weekend i de flestes øjne….

men så er der lige den anden side…

Min dejlige 15 år gamle Norske Skovkat Nobel, der jo først den sidste måned har prøvet udelivet….ja han er altså forsvundet…snøft!!! Vi så ham sidst fredag ved 22.30 tiden, og nu er han altså væk. Måske har han fået lidt forårskuller på sine gamle dage, og blev fanget af sine instinkter, han kunne måske ikke modstå alle de nye indtryk, men måtte bare prøve at være fri !!! Vi finder nok aldrig ud af det, han ligger i hvert fald ikke på de omkringliggende veje efter mødet med en bil….

Nu har vi efterlyst ham vha. øretatoveringen de rigtige steder, rendt gaderne tynde med raslende madskål og evindelig kalden, desuden har ungerne og jeg hængt lidt efterlysningssedler op i vores lokalområde, men jeg tror desværre ikke rigtig på, at der hjælper så meget. Han er her nok ikke mere. Man kan jo håbe på ,at han bare er blevet træt efter en dejlig lang tur og har lagt sig til at sove, for aldrig at vågne op igen, det er da bedre end at blive kørt over.