Uge 43, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Husbonden i Valby og børnene til musikværksted

Tarteletter med Kylling i asparges, desværre ikke en ret mine poder er specielt vilde med, så de får Kylletter med kartoffelbåde i ovnen og forskelligt grønt i stave og tern

Tirsdag: Husbonden i Valby, Zumba

Stegt flæsk med persillesauce

Onsdag: Sent fri….  husbonden til et aftenmøde i Kbh. med jobbet

Kold mad (makrel i tomat, æg, kylling, leverpostej med rødbeder, skæreost og brie, figenpålæg og

Torsdag: Børnenes skal til stortrampolin, et møde og husbonden klipper video med Lasse

Pasta Carbonara med  Grove baguettes

Fredag: Disneyhyggetid for min søde familie…jeg er på Landskursus fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, de finder selv ud af, hvad de har lyst til at spise, men jeg foreslår

Kyllingelår på grillen evt med pommes frites fra naboen og masser af grønt, andre kunne prøve Skinke-Aspargestærte

Lørdag: Landskursus og en familie der selv klarer madlavningen 🙂 prøv

Æggekage med kartofler, røget laks og friskost med peberod

Søndag: er jeg igen sammen med dejlige familie og vi skal rigtig hygge, måske spiser vi ude….andre kunne lave

Små stegte kødboller med ris og karrysauce

Speltboller med havregryn (24 stk)

Dagen før: 10 g gær, 4 dl vand, 3 dl syrnet mælkeprodukt, 2 tsk groft salt, 1 spsk rapsolie, 2¼ dl havregryn, 400 g speltmel, 300 g hvedemel

Pynt: 1 pisket æg til pensling og havregryn til drys

Dagen før:

  1. Rør gæren ud i vandet.
  2. Tilsæt mælkeproduktet og de øvrige ingredienser.
  3. Slå dejen godt sammen og lad den hæve tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn.

På dagen:

  1. Slå dejen godt igennem.
  2. Dyp 2 spiseskeer i vand og form 24 rustikke boller ved at sætte klumper af den bløde dej på plader med bagepapir.
  3. Lad bollerne efterhæve et lunt sted 15-20 minutter.
  4. Drys med havregryn og bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min. ved 250°.
  5. Sæt evt. et fad med kogende vand i bunden af ovnen, det kan bidrage til at bollerne hæver bedre under bagningen.
Print denne post Print denne post

KitchenAid i aktion !!

Der har været gang køkkenet og især i bageriet de sidste dag, og min dejlige Kitchen Aid har virkelig måttet arbejde de sidste dage, den har klaret det forrygende. det er nok en af de bedste investeringer vi længe har gjort 🙂

billede af kitchenAid

Der er blevet fyldt godt op i fryseren og maverne med bl.a. citronfromage, Banankager ud fra opskriften på Bananmuffins, Koldhævede rugboller (opskrift følger), Kringle og  Grove baguettes. Men jeg må nok sige at der var et brød som faldt i særlig god jord var Langtidshævet hvedebrød i bradepande. Det er bare så lækkert og kan holde sig frisk i flere dage, hvis det blot opbevares løst indpakket i eks. staniol. Har ikke prøvet med en pose, men tænker at det bliver for tæt.

I aften finder jeg nok remedierne frem igen, så skal vi have bagt nogle Speltboller med havregryn til fryseren i morgen (endnu en koldhævet dej).

Langtidshævet hvedebrød i bradepande

7 1/5 dl koldt vand, 1/4 pk gær, 1 spsk salt, 2 spsk olivenolie, 100 g havregryn, ca 800 g mel.

Opløs gæren i koldt vand sammen med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt igennem (den skal være klistret). Sæt så dejen på køl natten over, tag den ud og hæld den direkte over i en bradepande beklædt med bagepapir. Lad dejen efterhæve til dobbelt størrelse (tager 3-5 timer) hold øje med dejen, så ikke den hæver ud over kanten af bradepanden. Sæt bradepanden midt i en kold ovn såt ovnne på 200 grader og bag brødet i ca. 45 minutter. Køl brødet af på en bagerist efter bagning.

Print denne post Print denne post

Uge 42, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Efterårsferie for poderne, vi voksne har desværre ikke fået fri hele ugen, men vil nyde de dage vi har fået 🙂

Mandag: Ferie for undertegnede, Det er tvivlsomt om husbonden får tid til at holde fri 🙁 Børnene og jeg skal i hvert tilfælde hygge med en veninde og hendes børn – kastanjedyr i massevis 🙂

Parisertoasts eller ciabattaboller med skinke ost og dijonsennep i bedste feriestil

Tirsdag: Også en lille feriedag til mig – vi skal grille, men er ikke sikre på menuen endnu andre kunne lave

Laks med rosmarinkartofler

Onsdag: Sent fri…. Børnene hos farmor og lege med deres søde kusine. Efter arbejde skal vi i Middelaldercenteret i Nykøbing F til lysfest

Grove pølsehorn med grønsagsstave og måske en Pastasalat med sprød parmaskinke og Grove baguettes

Torsdag: Ferie for stortrampolin, og jeg har aftenarbejde. Husbond og børn finder selv på noget lækkert, jeg ville foreslå

Italiensk inspireret pastasalat med ciabatta

Fredag: Så besøger vi venner…. vi foreslår at man laver

Deep Pan pizza med blommetomater, mozarella og parmaskinke

Lørdag: …og besøger venner….vi spiser nok ude, prøv

Æggekage med kartofler, røget laks og friskost med peberod

Søndag: ….og besøger venner, men er hjemme til aftensmaden. vi skal have sidste søndags menu, da vi endte med et barselsbesøg i Nordsjælland i sidste uge

Oksekødssuppe med tomat og Grove baguettes

Grove baguettes

1 pk. gær, 5 dl lunkent vand, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. salt, ca. 400 g mel, 300 g sigtet speltmel, 100 g groft speltmel

  1. Rør gæren ud i lidt af vandet. Tilsæt resten af vandet, olie og salt.
  2. Tilsæt ca. 725 g af melet, og ælt til en smidig dej. Lad hæve tildækket i ca. 1 time.
  3. Sæt ovnen på 225°.
  4. Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 3 dele.
  5. Rul hver del til en lang pølse, vrid, og læg på en bageplade med bagepapir.
  6. Lad hæve tildækket i ca. 20 minutter. Bag baguetterne midt i ovnen, ca. 25 minutter.
  7. Lad dem afkøle på en rist.

Server evt brødet lunt med hvidløgssmør.

Print denne post Print denne post

Grove pølsehorn (24 stk)

50 g smør, ½ liter mælk, 50 g gær, 150 g kvark 1%, 2 tsk groft salt, 150 g groft rugmel, 700 g hvedemel, 12 wienerpølser i halve, ½-2 dl ketchup
Pensling: sammenpisket æg

Smelt smørret og tilsæt mælken, blandingen skal være håndlun. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et fugtigt viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 3 portioner. Rul en portion ud til en cirkel (ca. 40 cm i diameter). Smør 1/3 af ketchuppen ud på cirklen og del den i 8 trekanter. Læg en halv pølse på hvert stykke og rul dem sammen til horn. Læg dem på plader med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. ½ time.  Bag pølsehornene midt i ovnen i 20-25 min. ved 200°og lad dem køle af på en bagerist.

Man kan sagtens undlade ketchuppen i hornene.

Print denne post Print denne post

Kringle

Dej: 300 g mel, 1 pk gær, 2 spsk vand, 2 æg, 50 g sukker, 200 g blødt smør i tern

Fyld: 75 g smør og 75 g sukker – rørt til en remmonce, ca 200 g revet råmarcipan

Pynt: sammenpisket æg, hakkede mandler, perlesukker.

  1. Rør gæren ud i de 2 spsk lunken vand.
  2. Tilsæt æggene og pisk det godt sammen.
  3. Tilsæt mel, sukker og smør, og ælt dejen til den er glat og ensartet.
  4. Stil dejen til hævning i 45 minutter, tildækket og lunt. Den skal gerne blive ca. dobbelt så stor.
  5. Form dejen til en lang pølse og rul den ud til en plade med ca.-målene 15 x 85 cm.
  6. Rør remmoncen sammen og fordel den på midten af dejen i hele dejens længde, fordel derefter den revne marcipan på samme måde.
  7. Fold dejens sider ind mod midten, så de lige overlapper hinanden.
  8. Form stangen til en kringle eller en krans og placer den på bagepapir og bageplade.
  9. Sæt da kringlen til efterhævning lunt og tildækket  til dobbelt størrelse, hvilket burde tage godt 1/2 time.
  10. Forvarm ovnen til 200° (varmluft), pensl med sammenpisket æg, drys med hhv. mandler og perlesukker og bag så kringlen midt i ovnen i ca. 12 minutter.
  11. Køl kringlen af på en bagerist inden servering.

Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat