Kødboller: 400 g hakket kalv/flæsk, ¾ tsk groft salt, 1 spsk rapsolie til stegning
Karrysauce: 2 tsk rapsolie, 1 spsk madraskarry, 2 finthakkede zittauerløg, 1 spsk mel, 2 dl vand, 2 dl creme fraiche 18%, 4 spsk mild/sød mangochutney, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber
Ris: 320 g/4 dl parboiled ris kogt efter anvisningen på posen
Grønsager: 300 g broccoli i små buketter, 200 g ekstrafine ærter, dampet/kogt efter smag
Tilbehør i øvrigt: mild mangochutney
Kødboller: Bland det hakkede kød med salt. Form farsen til 20 små kødboller (valnødde-størrelse). Varm olien op og steg kødbollerne i ca. 2 minutter ved kraftig varme og bagefter ca. 5 minutter ved jævn varme. Ryst panden så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af panden og hold dem varme.
Karrysauce: Varm olien op, tilsæt karry og lad det bruse af. Svits løg i ca. ½ minutter Drys mel i gryden under omrøring, tilsæt vand og lad løgene koge ved svag varme i ca. 2 minutter. Tilsæt creme fraiche, chutney, salt og peber og kog atter saucen op. Kog karrysaucen ved svag varme og under omrøring i ca. 3 minutter og smag den til inden servering.