50 g smør, ½ liter mælk, 50 g gær, 150 g kvark 1%, 2 tsk groft salt, 150 g groft rugmel, 700 g hvedemel, 12 wienerpølser i halve, ½-2 dl ketchup
Pensling: sammenpisket æg
Smelt smørret og tilsæt mælken, blandingen skal være håndlun. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et fugtigt viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 3 portioner. Rul en portion ud til en cirkel (ca. 40 cm i diameter). Smør 1/3 af ketchuppen ud på cirklen og del den i 8 trekanter. Læg en halv pølse på hvert stykke og rul dem sammen til horn. Læg dem på plader med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. ½ time. Bag pølsehornene midt i ovnen i 20-25 min. ved 200°og lad dem køle af på en bagerist.
Man kan sagtens undlade ketchuppen i hornene.