Brombærtrifli

Creme: ½ vanillestang, 3 spsk sukker, 2 æggeblommer, 1 spsk maizena, 3 dl letmælk

Desuden: 100 g makroner, ½ dl sherry, 200 g friske brombær, 1 dl piskefløde, ½ usprøjtet appelsin, fintrevet skal heraf

Creme:

  1. Flæk vanillestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt sukker på spækbrættet med den flade side af kniven, så kornene skiller sig ad.
  2. Kom vanille og stang og de øvrige ingredienser i en tykbundet gryde, og rør dem godt sammen.
  3. Varm op under grundig piskning.
  4. Lad cremen koge igennem i 2-3 minutter, indtil den tykner og bliver helt glat og blød.
  5. Tag gryden af varmen, og kom cremen over i en lille skål og dæk den med husholdningsfilm.
  6. Sæt cremen i køleskabet, og lad den blive helt kold.

Trifli:

  1. Kom lidt letknust makron i bunden af en serveringsskål/lille portionsglas, og stænk med lidt sherry.
  2. Kom lidt brombær ovenpå og herefter lidt creme.
  3. Gentag dette, indtil der ikke er flere brombær og mere creme tilbage.
  4. Pisk fløden til skum, og slut af med let pisket flødeskum på toppen og lidt knust makron og revet appelsinskal.
  5. Lad triflien stå ½-1 time i køleskabet, inden du serverer den, så den lige sætter sig.
Print denne post