Mississippi Mudpie (Spise med Price)

Denne kage er da lige noget for et chokoladeøre som mig 🙂 Jeg vil prøve at lave den lige som de laver den i Spise med Price i programmet Are you hungry tonight på DR

Dejen
250 g Blødt smør
350 gram sukker
4 æg
Ca. 250 gram mel
200 gram smeltet Chokolade
4-5 tsk. cacaopulver
1-2 tsk. vanillesukker
100 gram pecannødder – groft hakkede og ristede på panden
Et nip salt
Et par håndfulde marshmellows – skåret i mindre stykker.

Glasur eller ”Icing”
250 gram smør
200/225 g flormelis
3 spsk cacao
100 g smeltet chokolade
½- ¾ dl piskefløde
50-75 gr. grofthakkede, ristede pecannødder

Cajun-kaffeis
Nb: mængden er justeret i forhold til programmets mange gæster
10 æggeblommer
250 gram sukker
¼ l piskefløde
½ liter sødmælk
En seksdobbelt espresso – eller pulverkaffe-espressopulver efter smag. (den skal have en markant kaffesmag efter vores mening)
3-5 spsk 38% creme fraiche

Kaffe-parfait
10 æggeblommer
200- gram sukker
½ liter fløde – letpisket
En 4-6 dobbelt espresso eller kaffepulver.
2, 5 dl. 38 % creme fraiche

Mississippi mudpie (1 stk.)
NB! Kaffen symboliserer de mudrede vande i Mississippi-floden. Her er kaffen gemt i tilbehøret (isen).

Dejen
Blødt smør, sukker og æg røres sammen i røremaskine eller med en håndmixer. Derpå røres ca 250 gram mel i lidt ad gangen.

Hold evt. lidt igen til at justere konsistensen på den færdige dej. 200 gram smeltet chokolade kommes i sammen med 4-5 tsk cacaopulver, 2 tsk vanillesukker , 100 gram grofthakkede, ristede pecannødder og et nip salt.

Smør en rund springform med rigeligt smør og kom dejen i. Kagen bages i 25-30 minutter. på 190 grader. Tages så ud af ovnen og dæk den med skiver/stykker af marshmellows.

Derpå sættes kagen ind igen i ca. 10 minutter – eller til marshmellows’ene er smeltede og gyldne. Hold øje med kagen på dette tidspunkt. De må ikke blive sorte.

Når kagen er kølet af overtrækkes den med icing / smøres icing ovenpå

Glasur / icing
250 gram blødt smør røres sammen med 200 gram flormelis, 3 spsk cacao og 100 gram smeltet chokolade – samt 1½ dl. piskefløde. Når massen er jævn og lind røres 50-75 gram pecannødder i.

Kagen skal være helt afkølet og taget ud af springformen inden icing-blandingen påsmøres kagen i et smukt, tykt lag. Man får næsten tårer i øjnene.

Kagen har en nærende, intens chokoladesmag og en ejendommelig konsistens fra marshmellows’ene. Den trækker lange tråde og sidder fast i alting. Sådan skal den være. Stor, vulgær, nærende, amerikansk og lidt upraktisk på en underholdende måde. Næste dag – efter en nat i køleskabet – har den en lidt mere medgørlig konsistens.

Cajun-kaffeis
Pisk blommer og sukker hvidt og luftigt. Kog i mellemtiden piskefløde, mælk og cremefraiche op. hæld den over ægge-sukker-blandingen.

Kom kaffen eller kaffe-pulveret i. Pisk det sammen – og kom det tilbage i gryden. Kog det langsomt op under konstant omrøring. Det skal i princippet ikke blive mere end 85 grader varmt – men det gør ikke noget, hvis der kommer de første bobler, der bryder overfladen.

Så tages gryden hurtigt af varmen og blandingen stilles til køl i en skål. Derefter kommes den i ismaskinen og fryses.

Kaffe-parfait
Pisk æg og sukker luftigt og hvidt. Pisk fløden let cremet – den skal stadig være flydende – meget vigtigt. Vend fløden ind i æggemassen sammen med creme fraichen. Smag til med kaffe.

Hæld massen i en metalform – fx. en brødform og frys den til en blok – minimum 5-6 timer. Tag den ud 20 minutter inden den skal bruges. Skær den i skiver.

Print denne post Print denne post

Vanillehorn (småkager)

2 spsk vanillesukker, 300 g hvedemel, 200 g koldt smør,

Pynt: 1 dl sukker

  1. Bland mel og vanillesukker.
  2. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml dejen.
  3. Del dejen i 2 portioner og rul 2 tykke stænger, der stilles tildækket i køleskabet i mindst 20 min..
  4. Skær herefter hver rulle ud i 20 stykker og form hvert stykke til pinde, der derefter formes til horn.
  5. Læg på bagepapir og bag  øverst i ovnen –  i 16 min. ved 175° – kagerne skal være let gyldne og føles lette.
  6. Køl kagerne let af på bagepladen.
  7. Vend dem i sukker, mens de stadig er lune og lad dem derefter køle færdigt af på bagerist.
Print denne post Print denne post

 

Kærnemælkshorn (Spise med Price)

Ca. 20-25 stk. (opskriften kan halveres eller man kan fryse ned)

½ kg hvedemel, 
½ kg magarine
, 2 dl kærnemælk, 
50 gr sukker, 
Finthakkede mandler, 
Perlesukker
, Remonce af smør og sukker, 
Ca. 250 gr marcipan.

  1. Mel og sukker smuldres med margarinen og tilsættes 2 dl kærnemælk.
  2. Saml dejen hurtigt og sæt den i køleskabet i nogle timer, gerne natten over.
  3. Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10.
  4. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)
  5. Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker.
  6. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.

Print denne post Print denne post

Uge 20, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted og husbonden i Valby

Kold mad (lune frikadeller og fiskefilet) men andre med lidt mere tid kunne da lave Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash

Tirsdag:Husbonden i Valby

Pasta med bacon, broccoli og ajvar

Onsdag:

Inspireret af Spise med Price skal vi prøve at lave Pitabrød med Shawarma

Torsdag: Arbejder til aftensmadstid, så Børn og mand er på

Pasta med pølser, boullion og tomatketchup

Fredag: Holde min 35 års fødselsdag…stort kagebord… og til aften

Italiensk inspireret pastasalat med ciabatta

Lørdag: Tur til Eksperimentariet …egentlig vores Kærestedag…tillykke til os med de 18 års bekendtskab 🙂 Vi når nok ikke at komme hjem til madtid men hvis vi skulle spise hjemme ville vi få

Frikadeller med Ovnbagte kartofler, skysauce og dampet blomkål/gulerødder

Søndag: Til barnedåb hos lille lækre Marius, hvis vi er sultne når vi engang kommer hjem står den på

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave


Italiensk inspireret pastasalat

500 g pasta penne, 600 g stegt kyllingefilet skåret i mundrette stykker, 250 g fintstrimlede soltørrede tomater i olie, 1 rød chili i tynde skiver, 1 lille finthakket rødløg, 200 g frisk babyspinat, 200 g Feta, 1-1.5 dl. Olie, 3 tsk. koncentreret tomatpuré.

  1. Kog pastaen, dryp godt af og afkøl.
  2. Bland olie og tomatpuré og vend det i den afkølede pasta.
  3. Tilsæt kyllingestrimler, chili, soltørrede tomater, rødløg, feta og babyspinat.

Servér med ciabatta, Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør eller købte hvidløgsflutés.

Print denne post Print denne post

Pasta med bacon, broccoli og ajvar

300 g pasta, 150 g bacon, salt og peber, 500 g broccoli, 1 glas ajvar (peberfrugtpuré, købes færdiglavet)

serveres med  Gulerodstrekanter

Kog pastaen, og skær baconen i mindre stykker og svits det godt. Tag baconene af panden. Skær broccoli i mindre stykker, og svits på panden i resten af baconfedtet. Krydr med salt og peber. Dryp pastaen godt af, og vend den med broccoli og bacon. Server med ajovar, som i sommertiden kan serveres kold, men også kan serveres opvarmet.

Print denne post Print denne post

Kylling i gryde med skilt sauce

Kylling: 1 fersk kylling (ca. 1.500 g)
, salt og friskkværnet peber
, 4 kviste frisk timian, 1 tsk. sukker, 25 g oliemargarine, 2 spsk. neutral olie
, 1 fed hvidløg
, 1 gulerod
, 1 stilk bladselleri
, 5 hele, sorte peberkorn
, 3 dl vand

Skilt sauce: Skysaucen fra kyllingen, 2 dl piskefløde

Tilbehør: 1 kg nye kartofler
, Farmors hjemmelavet agurkesalat

Kylling:

  1. Gnid kyllingen med salt og peber udvendigt, og læg sukker og timian ind i den.
  2. Brun kyllingen godt på alle sider i oliemargarine/olie.
  3. Læg det pillede hvidløg, peberkorn samt gulerod, bladselleri, ordnede og i grove stykke, i stegegryden.
  4. Tilsæt vandet, og lad retten simre under låg i ca. 1 time, til kyllingen er helt gennemstegt.
  5. Tag kyllingen op af gryden, dæk den med folie og et håndklæde e.l., så den holdes varm.

Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand til de er møre, (i ca. 15 minutter).

Skilt sauce:

  1. Sigt skysaucen fra gryden og reducér den til godt halvdelen.
  2. Tilsæt  fløde, og lad saucen stå ved svag varme og under omrøring til den skiller.

Anret kyllingen i udskårne stykker inden servering og server med de varme nye kartofler, skilt sauce og Farmors hjemmelavede agurkesalat.

Print denne post Print denne post

Uge 19, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted , husbonden i Valby.

Frikadeller med resten af søndagens Kold Kartoffelsalat

Tirsdag: Husbonden i Valby (måske), forhavens bede burde luges færdig !!!!

Grovhakket medister med bådkartofler og stuvet blomkål

Onsdag: Sent fri,  Husbonden i Valby og så skal vi lige have handlet til torsdagens gæstevisit 🙂 vi er nok ude i noget med kold mad, men andre kunne spise

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Torsdag: Kristi Himmelfartsdag – dejlig fridag og vi skal have gæster til kaffe og kage samt aftenhygge ved Weberen

Kaffe og te med  og Lækre havregrynsflarn

Grille Kongerejer i barbecuemarinade med med Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør

Grille brunchpølser/pølser med baconsvøb og Soya- og honningmarineret svinemørbrad med Kartoffel- og aspargessalat

Brownies med rørt vanilleis og Brombærsauce

Fredag: Hos os endnu en Fridag….denne er pålagt i år, det eneste der er planlagt er Disney-hygge med børnene, mon ikke vi nok skal finde på noget at lave 🙂

Mormors pandekager med is forudgået af Gulerodstrekanter med friskost, grønt og forskelligt pålæg

Lørdag: Besøg fra Bornholm…hvor skal vi bare hygge og snakke

Hjemmelavede hamburgers på grillen og pommes frites fra naboen (Rugvængets Smørrebrød)

Dessert følger….

Søndag: Farvel til de bornhomske gæster og så måske et smut ud og se på smykker

Kylling i gryde med skilt sauce og Farmors hjemmelavede agurkesalat