J-PopCon 2013 i DGI-byen

Min store datter Victoria er blevet bidt af J-Pop og var for et stykke tid siden med far og mellemste brormand til J-PopCon i DGI byen Kbh.

J-popcon

De var kun derinde om søndagen, men næste år skal vi af sted alle sammen og se det hele over 2-3 dage 🙂 I år var kun en teaser 🙂 og hun er så godt som hooked….

Hun er fascineret af de fede outfits, der blev vist til Cosplay, spil, merchandice, film og tegning/animé

J-popcon

J-popcon

Hun tegner i timevis for at ramme den rigtige manga-style, YouTube kan bruges til mange nyttige ting 🙂 hun googler tegneteknikker i et væk. Totoroén på væggen får også snart selskab af plakater fra Studio Ghibli, og lur mig om ikke det begynder at smitte lidt af på tøjstilen over den næste tid.

sløjt mindstebarn….

Så er vi lige på en omgang feber og opkastninger med den lille Valdemar….Øv….

Billede af den lille sløje

Vi håber på hurtig bedring, og prøver at få det bedste ud af situationen, men man bliver da lidt træt af Bamses Billedbog, Teletubbies og utallige maskinevaske med tøj, tæpper og dyner.

Uge 15, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag:

Fiskefrikadeller med bådkartofler og råkost

Tirsdag: Vi er på Take-out Pizza da Valdemusen lige sløj i sofaen

Æggekage med kartofler, røget laks og friskost med peberrod

Onsdag:

Chili Con Carne (på rest-steg)

Torsdag:

Pasta med chorizo og pesto

Fredag: Forældrearrangement med Victorias klasse, børnene hos hhv. mormor og morfar prøv at lave

Oksefrikadeller med lækker bulgursalat

Lørdag: Nem mad, da vi skal have lavet lidt i haven

Hakkebøffer med Karolines Whiskeysauce måske bliver der tid til at lave lidt dessert eller lidt kage til eftermiddagskaffen f.eks. Mandelkage….studenterversion 🙂

Søndag:

Frikadeller med blandet salat og Kold Kartoffelsalat

Pasta med Chorizo og pesto

1/2 bakke rucolasalat, 1 potte frisk basilikum, 50 g pinjekerner , 2 fed hvidløg, 100 g parmesanost, 1 dl olivenolie, saften af 1/2 citron, salt og peber, 1-2 chorizopølse , 200 g tørret pasta

Kom de skyllede, afdryppede rucola- og basilikumblade, pinjekerner, presset hvidløg og reven parmesanost i blenderen. Blend, og tilsæt oliven- olie lidt efter lidt, så det bliver til en tyk og grov pesto. Smag til med citronsaft, salt og peber. Skær pølsen i tykke skiver, og steg dem i ca. 2 minutter på hver side på en tør pande, til de er sprøde.   Kog pastaen som angivet på emballagen. Vend ca. 1/3 af pestoen i pastaen, og server retten med et drys af sprødstegt chorizo og resten af pestoen.

Print denne post Print denne post

Mandelkage…. studenterversion :)

2 dl mælk, 250 g smør, 3 dl sukker, 2 æg,  4½ dl mel, 2 tsk bagepulver, 2 tsk mandelesens

Pynt: pålægschokolade og mandelflager

  1. Smørret smeltes, mælken tilsættes og det koges op.
  2. Tilsæt sukker, rør det godt, tilsæt æg og mandelessens,  dernæst mel, sørg igen for det er rørt godt igennem.
  3. Vend bagepulveret i dejen.
  4. Hæld dejen i en smurt og melet springform eller sandkageform og lad kagen bage (fra kold ovn) ved 175 ° i ca. 30-40 minutter, afhængig af valgt form.
  5. Tag kagen ud og læg straks pålægschokoladen henover. Når chokoladen er smeltet, drys da med mandelflager.

Print denne post Print denne post

Chili con carne (rest steg)

3 spsk. olie, 1 stort finthakket løg ,2 fed presset hvidløg, 1 lille meget finthakket stærk chilipeber, 1 tsk. spidskommen, 1 tsk. stødt kanel, 600 g ret oksesteg i tynde strimler, 1 tsk. chilipulver, salt, Friskkværnet peber, 1 ds. hakkede tomater, 2 dl oksebouillon, 200 g skyllede og afdryppede kidney bønner fra dåse, 25 g finthakket mørk chokolade 70%,

Tilbehør: Mex. øl som Sol med limebåde, creme fraiche 18% og nachos/hvedetortillas

  1. Varm olien godt op.
  2. Tilsæt løg, hvidløg og chili.
  3. Efter ca. 2 minutter tilsættes chilipulver, salt, peber, kanel og spidskommen. Vend det godt sammen.
  4.  Rist kødstrimlerne i blandingen.
  5. Hæld tomater på sammen med bouillon og bønner, og lad retten småsimre i 25 minutter.
  6. Rør undervejs.
  7. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  8. Tag gryden af varmen og tilsæt den finthakkede chokolade.

Print denne post Print denne post

Lockout…..Vi vil meget gerne lukkes ind igen

Så gik den første uge med lockout af mine børns lærere, med en i 4. klasse og en i 1. klasse er der ikke nogle undervisningstimer overhovedet, så de er hjemme hele tiden. Det er en anderledes tid, men mine unger er ikke ligefrem kede af det endnu 🙂 De savner selvf. deres lærere, SFO og kammerater, ingen tvivl om det.

For at få det hele til at gå op i en højere enhed, er vi ude i ekstra ferie fra jobbet, hjemmearbejdsdage, farmors gode selskab og lege/skoleaftaler hos klassekammerater ….. og vi holder ud, så længe det skal vare, for vi er ovenud tilfredse med vores børns skole og lærere, og har intet brændende ønske om en heldagsskole !

I mangel på skolegang leger mor og far lærere og prøver at ramme lidt af det, der står på skemaet. Det kan da kun gå op for de fleste forældre, at det kræver en del forberedelse at finde på interessante og fagligt tilpassede opgaver/materialer…..

Vi regner på e-mat, bruger www.matematik.dk og www.emu.dk, læser en masse i selvlæsningsbøger og forsøger at have lidt skriveværksted (postkort, små breve o.l.) Der sniger sig også lidt engelske samtaler ind ved madbordet og oversættelse af de engelske sange ungerne alligevel render rundt og synger.

Uge 14, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Vi får lækker andesteg ved farmor men prøv

Andebryst med aspargeskartofler, appelsinsalat og -sauce

Tirsdag: MADKLUB aflyst og mine børn eeeeeelsker

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Onsdag:

Millionbøf med løg, karljohansvampe, bacon og tomat

Torsdag:

Laks med rosmarinkartofler

Fredag: GRILLE 🙂

Lækre Rib-eye steaks, pølser, asparges i parmasvøb,  Kold Kartoffelsalat og Baguettes med Hjemmerørt Hvidløgssmør

Lørdag: Alexanders søde gæst vælger ? , men prøv

Grahamspandekager med rodfrugter

og til dessert måske Brombærtærte

Søndag:

Oksehøjreb med forårsgrønt

Til eftermiddagskaffen skal vi nok have Jordbærfromage eller Jordbærfromage II

Madplaner og opskrifter og chit-chat