Uge 15, 2021

Mandag: 

Kebab med krydret kylling

Tirsdag: 

Kalkunsticks lavet på kyllingeinderfilet , og dertil ovnkartofler, coleslaw og barbecuesauce

Onsdag: 

Tortelini med tomatsauce 

Torsdag: vi spiser resterne af hhv. tortelini og nuggets, men andre kunne lave

Kylling i sennepssauce med ris og små kartofler samt  spidskålssalat

Fredag: 

Pitabrød med falaffel/kebab, salat, og cremefraicedressing

Lørdag: 

Burgers med ribeye og bearnaisemayonnaise

Søndag: vi spiser rester af pitabrød/kebab/falafler – men lav i stedet 

Pasta bolognese med fuldkornspasta og blandet salat

Laks med hoisinsauceglace og lækker salat

4 stykker laks,  800 gKartofler, 200 g Spidskål, 1 pose babysalat a ca 125 g, 250 g Cherry- Eller Blommetomater, 2 stk Rødløg, ca 50 g hoisinsauce, Riseddike/Hvidvinseddike, god olivenolie, salt og friskkværnet peber

  1. Klargør kartoflerne med vask og  skær dem i mundrette bidder.
  2. Kog kartoflerne  i usaltet vand til de er helt møre
  3. Skyl kålen, og skær den i mundrette stykker.
  4. Vend kålen i olie, krydr’ med salt og peber.
  5. Krydr´ laksen med salt og lad den trække mens grøntsagerne tilberedes.
  6. Dræn kartoflerne, vend dem  i olie og bag i ovnen på 220 grader på en stor bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Skyl og del tomaterne i halve.
  8. Snit rødløgene ultra-fint.
  9. Kål og tomater fordeles på en anden bageplade med bagepapir og sættes i ovnen under kartoflerne.
  10. Når kålen er faldet sammen efter 5-10 minutter, fordeles rødløg og laksestykker på bagepladen og pensles med hoisin-sauce
  11. Bag kål, tomater og laks  til laksen lige er gennemvarm – mellem 7 og 12 minutter afhængig af ovnen.
  12. skyl salaten og slyng den tør i en salatslynge, mens grøntsager og laks bages
  13. Fordel salat på store tallerkner, og dryp med en ris- eller hvidvinseddike samt olivenolie.
  14. Krydr’ salaten med salt og peber.
  15. Fordel de varme grøntsager ovenpå salaten, og læg til sidst laksen på toppen.

[print link]

 

Snegle med indisk inspiration

15 g gær, 3 dl vand, 1 æg, 1 tsk. stødt gurkemeje, 1 tsk. salt , 1 tsk. sukker, 500 g mel

Tomatsauce: 1 løg, 3 fed hvidløg, 2 spsk. olivenolie til stegning, 1 spsk. tikka masala-pasta, 1 frisk rød chili,  1 ds hakkede tomater, salt

 Fyld i øvrigt: 1 pakke paneer, 5 spsk. friskhakket koriander

Tomatsauce:

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Steg løget i olie i en lille gryde sammen med tikka masala-pasta.
  3. Tilsæt hvidløg og finthakket chili.
  4. Hæld tomater på, og lad det simre i 15 minutter.
  5. Blend tomatsaucen helt glat med en stavblender, og smag til med salt.

Sneglene:

  1. Rør gæren ud i vandet.
  2. Tilsæt æg, gurkemeje, salt og sukker.
  3. Rør mel i, lidt ad gangen.
  4. Ælt, til dejen er smidig, og lad den hæve tildækket i 1 time.
  5. Tænd ovnen på 200°.
  6. Rul dejen tyndt ud til et rektangel på et meldrysset bord
  7. Smør tomatsauce på.
  8. Smuldr paneer over, og drys med koriander.
  9. Rul dejen stramt sammen på den lange led, og skær den ud i ca. 15 lige tykke snegle.
  10. Lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
  11. Bag dem i ovnen i 12-14 minutter, til de er gyldne.
Print denne post Print denne post

 

 

falafel-vafler med hummus og grønt

200 g tørrede kikærter, 2 fed hvidløg, 2 æg, 4 spsk. mel,  1 tsk. spidskommen,  1 spsk. tahin, 3 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber, ½-1 tsk tørret chilipulver

  1.  Læg kikærterne i blød i en stor skål med koldt vand i mindst 8 timer.
  2. Kassér vandet, og hæld kikærterne i en foodprocessor.
  3. Pil hvidløg, og læg dem i foodprocessoren sammen med æg, mel, spidskommen, tahin og olivenolie.
  4. Kør, til massen er ensartet.
  5. Krydr med salt, peber og evt. lidt chili.
  6. Steg vaflerne i et vaffeljern i 3-4 minutter, til de er gyldne og sprøde.
  7. Servér med hummus og grønt
Print denne post Print denne post

Tomat- og peberfrugtsuppe

Tomat- og peberfrugtsuppe:1 løg, 1 rødløg, 1 rød peberfrugt, 1 frisk rød chili, 1 spsk. olivenolie til stegning, 2 ds. hakkede tomater, 9 dl god hønsebouillon, 1 tsk. tørret oregano, 1 tsk. tørret timian, 1 tsk. tørret rosmarin, 1 tsk. sukker, 1 spsk. æbleeddikesalt og friskkværnet peber

Topping: 200 g tørret chorizo, 1 dåse kikærter, salt

Til servering: 1½ dl cremefraiche 9 %, 4 stilke frisk timian, 1 groft brød

Tomat- og peberfrugtsuppe:

  1. Pil og hak løg og rødløg fint.
  2. Skyl peberfrugten, og skær den i små tern.
  3. Flæk chilien, kassér kernerne, og hak den fint.
  4. Steg løg og rødløg i olie i en gryde ved middel varme, til de er blanke.
  5. Tilsæt peberfrugt og chili, og steg videre i et par minutter.
  6. Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, krydr med oregano, timian, rosmarin og sukker, og bring suppen i kog.
  7. Skru ned til middel varme, og lad suppe småkoge under låg i ca. 15 minutter.
  8. Blend suppen jævn og glat med en stavblender direkte i gryden, og smag til med eddike, salt og peber.
  9. Hold suppen varm indtil servering.

Topping:

  1. Pil skindet af chorizopølsen, og skær kødet i små tern.
  2. Skyl og afdryp kikærterne.
  3. Steg chorizoen på en tør pande i ca. 5 minutter, til den er sprød.
  4. Tilsæt kikærter, og lad dem stege med i yderligere 5 minutter.
  5. Krydr med lidt salt.

Servering:

  1. Anret suppen i skåle eller dybe tallerkener, og top med en skefuld cremefraiche.
  2. Servér chorizo- og kikærteblandingen i en skål ved siden af, så man selv kan drysse den over suppen.
  3. Pynt med frisk timian, og servér med groft brød.
Print denne post Print denne post

Brunchbrød med æg, tomater og skinke

15 g gær, 6 dl, koldt vand, 2 spsk. olivenolie, 100 g havregryn, 100 g fuldkornshvedemel, 500 g italiensk hvedemel (fx tipo 00), 2 tsk. salt, 1 spsk. olivenolie til smørelse
Fyld: 1 spsk. olivenolie, 200 g cherrytomater, 4 stilke frisk rosmarin, 6 skiver parmaskinke, 1 tsk. flagesalt, 5 æg

Udstyr: en bradepande, ca. 25 x 35 cm

  1.  Rør gæren ud i vandet, og tilsæt olie.
  2. Tilsæt havregryn, de 2 slags mel og salt, og ælt dejen omhyggeligt i 10 minutter – gerne på en røremaskine. Dejen skal stadig være klistret.
  3. Hæld dejen over i en skål, som er smurt med lidt olie. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og lad dejen hæve i køleskabet i mindst 10 timer, gerne natten over.
  4. Læg bagepapir i en bradepande, og hæld/skrab dejen deri. Tryk dejen forsigtigt ud, så den dækker hele bunden af formen.
  5. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i yderligere 2 timer.
  6. Tænd ovnen på 225°.
  7. Dryp en smule olie på fingrene, og lav små fordybninger i dejen med fingrene.
  8. Skyl tomaterne, og fordel dem oven på dejen sammen med rosmarinkviste og parmaskinke. Dryp med en smule olivenolie, og drys til sidst dejen med flagesalt.
  9. Bag brødet i ovnen i 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, lav 5 fordybninger i dejen, og slå 1 æg ud i hver fordybning.
  10. Bag brødet i yderligere 10-15 minutter, til det er gyldent, og æggene er faste.
  11. Afkøl brødet en smule, og servér det lunt.
Print denne post Print denne post

 

Æg fyldt med avocadocreme og rejer

4 æg, 1 avocado, 1 imefrugt, salt og friskkværnet peber

Til servering: 250 g rejer, 1 potte brøndkarse, 1 limefrugt, ½ tsk. tørrede chiliflager

  1. Bring letsaltet vand i kog i en gryde. Læg forsigtigt æggene ned i vandet, og kog dem under låg i 10-12 minutter, til de er hårdkogte.
  2. Afkøl æggene, og pil dem.
  3. Halvér æggene på langs, løft forsigtigt blommerne ud med en ske, og læg dem i en skål.
  4. Halvér avocadoen, fjern stenen, og skrab avocadokødet ud.
  5. Blend æggeblommerne sammen med avocado og limesaft i en minihakker/blender, og smag cremen til med salt og peber.
  6. Fyld avocadocremen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt den i hullet på de halve æg, hvor æggeblommerne tidligere var.
  7. Anret de fyldte æg på et fad sammen med rejer, brøndkarse og limefrugt skåret både. Drys med tørrede chiliflager
Print denne post Print denne post