Tomat- og peberfrugtsuppe:1 løg, 1 rødløg, 1 rød peberfrugt, 1 frisk rød chili, 1 spsk. olivenolie til stegning, 2 ds. hakkede tomater, 9 dl god hønsebouillon, 1 tsk. tørret oregano, 1 tsk. tørret timian, 1 tsk. tørret rosmarin, 1 tsk. sukker, 1 spsk. æbleeddikesalt og friskkværnet peber
Topping: 200 g tørret chorizo, 1 dåse kikærter, salt
Til servering: 1½ dl cremefraiche 9 %, 4 stilke frisk timian, 1 groft brød
Tomat- og peberfrugtsuppe:
- Pil og hak løg og rødløg fint.
- Skyl peberfrugten, og skær den i små tern.
- Flæk chilien, kassér kernerne, og hak den fint.
- Steg løg og rødløg i olie i en gryde ved middel varme, til de er blanke.
- Tilsæt peberfrugt og chili, og steg videre i et par minutter.
- Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, krydr med oregano, timian, rosmarin og sukker, og bring suppen i kog.
- Skru ned til middel varme, og lad suppe småkoge under låg i ca. 15 minutter.
- Blend suppen jævn og glat med en stavblender direkte i gryden, og smag til med eddike, salt og peber.
- Hold suppen varm indtil servering.
Topping:
- Pil skindet af chorizopølsen, og skær kødet i små tern.
- Skyl og afdryp kikærterne.
- Steg chorizoen på en tør pande i ca. 5 minutter, til den er sprød.
- Tilsæt kikærter, og lad dem stege med i yderligere 5 minutter.
- Krydr med lidt salt.
Servering:
- Anret suppen i skåle eller dybe tallerkener, og top med en skefuld cremefraiche.
- Servér chorizo- og kikærteblandingen i en skål ved siden af, så man selv kan drysse den over suppen.
- Pynt med frisk timian, og servér med groft brød.