Første rigtige forårsdag i 2013

VI BYDER FORÅRET VELKOMMEN

Så fik vi alle været en tur i haven i dag i det dejlige forårsvejr. Husbonden og jeg fik ryddet lidt mere op i vinterens haverod, gravet lidt bede, revet blade/grene sammen, pakket julelyskæderne ordentligt sammen, og klippet mine lavendel ned

Første forårsdag 2013

De store fik indviet trampolinen, både sammen med Valdemar og uden 🙂

Første forårsdag 2013

Valdemar går og leger trods han stadig har så skidt mave og spiser som en meget lille bitte fugl

Første forårsdag 2013

Uge 16, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Vi gentager Søndagens menu (uge 15) men andre kunne lave

Kylling i karry med kokosmælk, squash og gulerødder

Tirsdag: Sammenskudsmiddag med Faster Ole og Onkel Helle . Andre kan prøve

Mørbrad med bagte kartofler

Onsdag:

Teriyaki-wok

Torsdag: madklub med venner

Kylling med lun bulgursalat

Fredag: Take-out Sushi og McDonalds andre kunne lave

Hverdagsrisotto

Lørdag: Børnevenligt 🙂 og ikke det vilde da vi er til frokost hos nogle utroligt søde mennesker

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Søndag:

Kalkunpande med ristaffel

Mørbrad med bagte kartofler

4 bagekartofler, 1 pakke bacon a´150 g,  1 svinemørbrad,  250 g mascarpone, krydderurter.

  1. Skrub bagekartoflerne, læg dem i en bradepande, og bag dem på 200 grader i ca. 1 time.
  2. Steg baconen, og læg den på fedtsugende papir. Hak den i mindre stykker.
  3. Afpuds svinemørbraden, og steg den på en pande ved middelvarme i ca. 6 minutter på alle fire sider.
  4. Lad mørbraden hvile i ca. 10 minutter, inden den skæres ud i 8 skiver.
  5. Tag kartoflerne ud af ovnen. Skær et kryds på oversiden af hver kartoffel, og klem den, så sprækken åbnes.
  6. Læg en skefuld mascarpone i, drys med hakket bacon, og pynt med friske krydderurter.

Mascarpone kan virke lidt “tør” og kan erstattes med cremfraiche

Kan med fordel serveres med en grøn salat.

Print denne post Print denne post

J-PopCon 2013 i DGI-byen

Min store datter Victoria er blevet bidt af J-Pop og var for et stykke tid siden med far og mellemste brormand til J-PopCon i DGI byen Kbh.

J-popcon

De var kun derinde om søndagen, men næste år skal vi af sted alle sammen og se det hele over 2-3 dage 🙂 I år var kun en teaser 🙂 og hun er så godt som hooked….

Hun er fascineret af de fede outfits, der blev vist til Cosplay, spil, merchandice, film og tegning/animé

J-popcon

J-popcon

Hun tegner i timevis for at ramme den rigtige manga-style, YouTube kan bruges til mange nyttige ting 🙂 hun googler tegneteknikker i et væk. Totoroén på væggen får også snart selskab af plakater fra Studio Ghibli, og lur mig om ikke det begynder at smitte lidt af på tøjstilen over den næste tid.

sløjt mindstebarn….

Så er vi lige på en omgang feber og opkastninger med den lille Valdemar….Øv….

Billede af den lille sløje

Vi håber på hurtig bedring, og prøver at få det bedste ud af situationen, men man bliver da lidt træt af Bamses Billedbog, Teletubbies og utallige maskinevaske med tøj, tæpper og dyner.

Uge 15, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag:

Fiskefrikadeller med bådkartofler og råkost

Tirsdag: Vi er på Take-out Pizza da Valdemusen lige sløj i sofaen

Æggekage med kartofler, røget laks og friskost med peberrod

Onsdag:

Chili Con Carne (på rest-steg)

Torsdag:

Pasta med chorizo og pesto

Fredag: Forældrearrangement med Victorias klasse, børnene hos hhv. mormor og morfar prøv at lave

Oksefrikadeller med lækker bulgursalat

Lørdag: Nem mad, da vi skal have lavet lidt i haven

Hakkebøffer med Karolines Whiskeysauce måske bliver der tid til at lave lidt dessert eller lidt kage til eftermiddagskaffen f.eks. Mandelkage….studenterversion 🙂

Søndag:

Frikadeller med blandet salat og Kold Kartoffelsalat

Pasta med Chorizo og pesto

1/2 bakke rucolasalat, 1 potte frisk basilikum, 50 g pinjekerner , 2 fed hvidløg, 100 g parmesanost, 1 dl olivenolie, saften af 1/2 citron, salt og peber, 1-2 chorizopølse , 200 g tørret pasta

Kom de skyllede, afdryppede rucola- og basilikumblade, pinjekerner, presset hvidløg og reven parmesanost i blenderen. Blend, og tilsæt oliven- olie lidt efter lidt, så det bliver til en tyk og grov pesto. Smag til med citronsaft, salt og peber. Skær pølsen i tykke skiver, og steg dem i ca. 2 minutter på hver side på en tør pande, til de er sprøde.   Kog pastaen som angivet på emballagen. Vend ca. 1/3 af pestoen i pastaen, og server retten med et drys af sprødstegt chorizo og resten af pestoen.

Print denne post Print denne post

Mandelkage…. studenterversion :)

2 dl mælk, 250 g smør, 3 dl sukker, 2 æg,  4½ dl mel, 2 tsk bagepulver, 2 tsk mandelesens

Pynt: pålægschokolade og mandelflager

  1. Smørret smeltes, mælken tilsættes og det koges op.
  2. Tilsæt sukker, rør det godt, tilsæt æg og mandelessens,  dernæst mel, sørg igen for det er rørt godt igennem.
  3. Vend bagepulveret i dejen.
  4. Hæld dejen i en smurt og melet springform eller sandkageform og lad kagen bage (fra kold ovn) ved 175 ° i ca. 30-40 minutter, afhængig af valgt form.
  5. Tag kagen ud og læg straks pålægschokoladen henover. Når chokoladen er smeltet, drys da med mandelflager.

Print denne post Print denne post