3 vildænder, salt og friskkværnet peber, 5-6 knuste enebær, et par skiver røget flæsk eller bacon ( kan udelades), 50 g smør, 3 dl boullion, 3 dl piskefløde, ribsgelé
- Tør de rensede vildænder og krydr den ind- og udvendigt med salt, peber og enebær.
- Skær det røgede spæk i små terninger
- Rist spækterningerne i en tykbundet gryde og tilsæt smørret. Lad det blive lysebrunt
- Brun vildænderne på alle sider.
- Dæmp varmen og tilsæt halvdelen af boullionen og fløden
- Lad det snurre, ved svag varme under låg i ca. 1 -2timer
- Vend dem ofte og dryp med resten af fløden
- Tag ænderne op og hold dem varme med folie
- Si skyen og hæld den tilbage i gryden, Tilsæt resten af boullionen og bring i kog
- Jævn med Maizena til passende sauce, og tilsæt evt. kulør
- Smag til med ribsgele, salt og peber
Serveres med hvide og evt. brunede kartofler, franske kartofler, sødt og surt, samt Waldorfsalat
Print denne post