Fundet i et af mine SPIS BEDRE blade nr. 3, 2012
4 store kyllingelår, 100 g røget bacon(i et helt stykke), 2 spsk smør, 2 spsk hvedemel, 1 flaske rødvin, gerne fransk, 3 dl hønsebouillon,
6 laurbærblade, 10 kviste frisk timian, 10 hele, sorte peberkorn, salt, 400 g champignoner, 200 g skalotteløg, 4 fed hvidløg, olie til stegning
Tilbehør: 1 lille håndfuld bredbladet persille, brød eller ris
- Del kyllingelårene i overlår og underlår.
- Skær baconstykket i tern. Steg dem på en varm pande i 4-5 minutter, og læg dem over på en tallerken.
- Steg kyllingestykkerne i baconfedtet på panden, til de er godt brune på alle sider. Læg dem over i et ildfast fad.
- Tænd ovnen på 185°.
- Smelt smørret på en pande, tilsæt melet, og pisk grundigt.
- Tilsæt lidt af rødvinen, og bring saucen i kog. Hæld resten af rødvinen og bouillonen på panden, og lad det koge sammen til en jævn sauce.
- Tilsæt laurbærblade, timiankviste og peberkorn, og smag saucen til med salt.
- Hæld rødvinssaucen over kyllingelårene i fadet, og bag retten i ovnen i 30 minutter.
- Rens champignonerne.
- Pil skalotteløg og hvidløg, og hak begge dele groft.
- Opvarm en pande med lidt olie, og steg champignoner, løg og hvidløg i et par minutter.
- Fordel det mellem kyllingelårene i ovnfadet, og sæt fadet tilbage i ovnen i yderligere 30 minutter.
Server retten i varme tallerkener, og drys med grofthakket persille. Byd godt brød eller kogte ris til.
Print denne post