Kyllingesalat

1 løg, 200 g selleri, 2 gulerødder, 1 stor kylling, ¾ l vand, 5 peberkorn, Salt, 250 g champignon

Dressing: 125 g mayonnaise, 200 g creme fraiche, 1 spsk eddike, 1 tsk sennep, Salt og peber

Pynt:  200 g små tomater,  1 håndfuld basilikum, Ca. 5 røde peberkorn

  1. Rengør løg, selleri og gulerødder og skær det hele i mindre stykker.
  2. Læg kyllingen i en gryde.
  3. Hæld vand, løg, selleri, gulerod, peberkorn og salt i.
  4. Kog op og skru ned for varmen.
  5. Lad kyllingen simre i 1 time og 15 min. Tag kyllingen op og afkøl den.
  6. Gem kogelagen.
  7. Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
  8. Kom dem på en stor stegepande og tørsteg dem i 8-10 min., til de er bløde.
  9. Hæld 2 dl kogelage på og lad det koge ind.
  10. Afkøl champignonerne.
  11. Rør mayonnaisen med creme fraiche og smag til med eddike, sennep, salt og peber.
  12. Pil kødet fra kyllingen og skær det i mindre stykker.
  13. Kasser skind og ben.
  14. Bland de afkølede champignon og kylling i dressingen.
  15. Pynt med tomater, basilikum og knuste, røde peberkorn.
Print denne post Print denne post