Gammeldags vildand med flødesauce

3 vildænder, salt og friskkværnet peber, 5-6 knuste enebær, et par skiver røget flæsk eller bacon ( kan udelades), 50 g smør, 3 dl boullion, 3 dl piskefløde, ribsgelé

  1. Tør de rensede vildænder og krydr den ind- og udvendigt med salt, peber og enebær.
  2. Skær det røgede spæk i små terninger
  3. Rist spækterningerne i en tykbundet gryde og tilsæt smørret. Lad det blive lysebrunt
  4. Brun vildænderne på alle sider.
  5. Dæmp varmen og tilsæt halvdelen af boullionen og fløden
  6. Lad det snurre, ved svag varme under låg i ca. 1 -2timer
  7. Vend dem ofte og dryp med resten af fløden
  8. Tag ænderne op og hold dem varme med folie
  9. Si skyen og hæld den tilbage i gryden, Tilsæt resten af boullionen og bring i kog
  10. Jævn med Maizena til passende sauce, og tilsæt evt. kulør
  11. Smag til med ribsgele, salt og peber

Serveres med hvide og evt. brunede kartofler, franske kartofler, sødt og surt, samt Waldorfsalat

Print denne post Print denne post

Waldorfsalat (6 personer)

Fundet på Arla, Karolines Køkken

3½ dl cremefraiche 18%, 1 spsk sukker, ¼ tsk groft salt, 2 grønne æbler, 4 stilke bladselleri i tynde skiver, 300 g halve grønne vindruer uden kerner, 50 g grofthakkede valnøddekerner

Pynt: blade af bladselleri, valnøddekerner, vindruer

  1. Vend cremefraichen sammen med sukker og salt.
  2. Skær æblerne i tern og vend dem i dressingen efterhånden, så de ikke bliver brune.
  3. Tilsæt forsigtigt bladselleri, vindruer og valnødder.
  4. Stil salaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  5. Smag waldorfsalaten og kom den i en skål.
  6. Pynt med et drys af blade fra bladsellerien, druer og valnødder

Coq au vin

Fundet i et af mine SPIS BEDRE blade nr. 3, 2012

4 store kyllingelår, 100 g røget bacon(i et helt stykke), 2 spsk smør, 2 spsk hvedemel, 1 flaske rødvin, gerne fransk, 3 dl hønsebouillon,
6 laurbærblade, 10 kviste frisk timian, 10 hele, sorte peberkorn, salt, 400 g champignoner, 200 g skalotteløg, 4 fed hvidløg, olie til stegning

Tilbehør: 1 lille håndfuld bredbladet persille, brød eller ris

  1. Del kyllingelårene i overlår og underlår.
  2. Skær baconstykket i tern. Steg dem på en varm pande i 4-5 minutter, og læg dem over på en tallerken.
  3. Steg kyllingestykkerne i baconfedtet på panden, til de er godt brune på alle sider. Læg dem over i et ildfast fad.
  4. Tænd ovnen på 185°.
  5. Smelt smørret på en pande, tilsæt melet, og pisk grundigt.
  6. Tilsæt lidt af rødvinen, og bring saucen i kog. Hæld resten af rødvinen og bouillonen på panden, og lad det koge sammen til en jævn sauce.
  7. Tilsæt laurbærblade, timiankviste og peberkorn, og smag saucen til med salt.
  8. Hæld rødvinssaucen over kyllingelårene i fadet, og bag retten i ovnen i 30 minutter.
  9. Rens champignonerne.
  10. Pil skalotteløg og hvidløg, og hak begge dele groft.
  11. Opvarm en pande med lidt olie, og steg champignoner, løg og hvidløg i et par minutter.
  12. Fordel det mellem kyllingelårene i ovnfadet, og sæt fadet tilbage i ovnen i yderligere 30 minutter.

Server retten i varme tallerkener, og drys med grofthakket persille. Byd godt brød eller kogte ris til.

Print denne post Print denne post

Grove grissini

6 dl vand, 50 g gær, 2 tsk olie, 1 tsk salt, 2 tsk honning, 300 g fuldkornsmel efter eget valg, 600 g Hvedemel
1 tsk Olie til at smøre bagepapiret, + lidt mel til formning

De kan bages plain eller krydres med eks. Oregano, Rosmarin, Salt, Birkes, Sesam, Nigellafrø eller lignende

  1. Hæld lunken vand og gær i røremaskinen.
  2. Når gæret er rørt ud tilsættes fuldkornsmel, olie, salt og honning.
  3. Kom til sidst hvedemelet i og lad dejen æltes i ca, 10 minutter (Dejen skal være blød og smidig efter æltning)
  4. Dæk dejen til og lad den hæve i 1 time
  5. Tænd ovnen på 225 grader (ikke varmluft
  6. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den op i 4 stykker
    tryk dejklumperne flade. Drys eventuelle krydderi over dejen og ælt det ind.
  7. Del hver dejklump op i 8 stykker og rul dem ud til snoede tynde pølser, der er ligeså lange som en bageplade.
  8. Kom bagepapir på 2 bageplader og smør med en smule olie
  9. Læg 8 grissini pr plade, og spray/pensl med lidt vand.
  10. Drys evt.  lidt ekstra krydderi og salt over
  11. Bag hver plade i ca. 20 min til de er sprøde

Lad dem afkøle på en rist, inden de serveres

Print denne post Print denne post

Uge 42, 2016

De store har efterårsferie, Valdemar og jeg må lige have overstået mandag og tirsdag, førend vi kan trykke på ferieknappen, og med Jesper ved vi ikke helt hvordan feriedagene lander

Mandag:

Små farsbrød med soltørrede tomater, kartoffelbåde, broccoli og yoghurtdressing

Tirsdag: Jesper i Sverige

Kylling i karry med ristaffel

Onsdag: Tur til aften-åbent i Middelaldercenteret i Nyk. F – aflyst grundet dårligt vejr

Tror vi smækker lidt lækre sandwiches sammen (forslag 1: Sandwich med skinke og tomatpesto, forslag 2: Frikadellesandwiches med grøntsagsstave, forslag 3: Clubsandwiches). Og måske bager vi en gang kokosmuffins og skærer lidt frugt og grønt……men andre kunne jo lave Kylling i tomat-flødesauce med pasta

Torsdag: Tur til “Den Blå Planet”, vi er nok så sent hjemme at vi blot planlægger kold mad  – men lav i stedet for

Svinemørbrad a´la´orange

Fredag: Tapas med alt hvad vi kan trække fra fryser og proviantskabe 🙂 + en god rødvin – what´s not to like

Hotwings (opskrift følger), Naan med kyllingesalat, kylling i parmaskinkesvøb, Rösti, oliven, små lækre pølser, mandler, pistacienødder, Tortilla med chilipølse og kartofler, hvidløgspølser  som pindemadder, Flutes med pesto og ost i ovn og måske lidt mere

Lørdag: Jesper og Victoria i Kbh, Drengene og jeg skal i biografen med et par veninder/kammerater. Endnu en ven dukker op til aftensmaden

Curry Udon

Søndag: Sunday Dinner med moster og alle bedsteforældrene – god afslutning på efterårsferien

Gammeldags vildand med flødesauce og waldorfsalat

Hotwings

Fundet i Hjemmet, opskrift af Louisa Lorange

Vinger:  4 dl hvedemel, 2 spsk. sød paprika, 2 tsk. cayennepeber, 2 spsk. løgpulver, 1 spsk. groft salt, 16-20 kyllingevinger, olie

Marinade: 2 dl æbleeddike, 2 dl muscovadosukker, 3 fed hvidløg, 1 spsk. ingefær, ¼ dl soja, 1 spsk. maizena, 1-2 spsk. vand

Vinger:

  1. Bland mel, paprika, cayennepeber, løgpulver og salt sammen i en stor frysepose.
  2. Kom vingerne i posen, og ryst den.
    Vend vingerne i lidt olie, og grill dem på en varm grill/grillpande.
  3. De skal have 15-20 min. i alt, eller til de er gennemstegte.
  4. Vend vingerne jævnligt, så de ikke brænder på.

Marinade:

  1. Kom imens eddike, sukker, finthakket hvidløg, finthakket ingefær og soja i en kasserolle, og kog det op.
  2. Bland maizenaen med lidt vand, og rør blandingen i den varme marinade.
  3. Lad det koge op igen.
  4. Tag marinaden af varmen, og lad den afkøle en smule.

Smid de gennemstegte kyllingevinger i den afkølede marinade, og servér straks. Servietter er et must!

Print denne post Print denne post

Kyllingesalat

1 løg, 200 g selleri, 2 gulerødder, 1 stor kylling, ¾ l vand, 5 peberkorn, Salt, 250 g champignon

Dressing: 125 g mayonnaise, 200 g creme fraiche, 1 spsk eddike, 1 tsk sennep, Salt og peber

Pynt:  200 g små tomater,  1 håndfuld basilikum, Ca. 5 røde peberkorn

  1. Rengør løg, selleri og gulerødder og skær det hele i mindre stykker.
  2. Læg kyllingen i en gryde.
  3. Hæld vand, løg, selleri, gulerod, peberkorn og salt i.
  4. Kog op og skru ned for varmen.
  5. Lad kyllingen simre i 1 time og 15 min. Tag kyllingen op og afkøl den.
  6. Gem kogelagen.
  7. Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
  8. Kom dem på en stor stegepande og tørsteg dem i 8-10 min., til de er bløde.
  9. Hæld 2 dl kogelage på og lad det koge ind.
  10. Afkøl champignonerne.
  11. Rør mayonnaisen med creme fraiche og smag til med eddike, sennep, salt og peber.
  12. Pil kødet fra kyllingen og skær det i mindre stykker.
  13. Kasser skind og ben.
  14. Bland de afkølede champignon og kylling i dressingen.
  15. Pynt med tomater, basilikum og knuste, røde peberkorn.
Print denne post Print denne post

Uge 41, 2016

Mandag: tilbage på job igen efter 1 uges fantastisk kursus på Steno omkring Diabetes. Victoria til Japansk

Pitabrød med salat, grønt, cremefraiche og  resten af kødet fra fredagens Tortillas

Tirsdag: Morfar kommer og spiser

Sennepskoteletter med ris og dampet broccoli/gulerødder

Onsdag:  SYG 🙁 Alexander til svømning,

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grøntsager

Torsdag: SYG 🙁 Victoria til klaverundervisning,

Ciabattaboller med sennep, skinke og ost, dertil grønt

Fredag: SYG 🙁 I dag får børnene efterårsferie, Alexander til spilaften ved skolekammerater, Victoria har besøg af en veninde

Lasagne med blandet salat og Madbrød med persille

Lørdag: Endelig fri for feber og begyndende smagssans igen………Alexander i Rollespilsforeningen til brætspilsdag, Victoria til filmaften med sine venner, så vi er alene hjemme med mindstemanden – det udnyttes med

Lækker sushi til de voksne og Valdemar vælger  Risengrød med kanelsukker og smørklat

Søndag: Alexander får besøg af venner fra Ringsted

Mormors pandekager med is forudgået af grove grissini, og grønt med dip

 

Madplaner og opskrifter og chit-chat