Sprøde kartofler med baconsvøb

24 små fine kartofler (ca. 3×4 cm), 12 skiver bacon 4 spsk olivenolie, 4 tsk frisk hakket timian, 2 fed knust hvidløg, salt og peber

Kog kartoflerne næsten møre i letsaltet vand i ca 10-15 minutter. Del baconskiverne i halve og bland olie, hvidløg og timian i en skål. Hæld vandet fra kartoflerne, damp dem tørre i gryden og vend dem så i olieblandingen. Vikl et stykke bacon om hver kartoffel og læg dem i en passende bradepande. Bag kartoflerne ved 225 C i ca 15-20 minutter til baconen er sprød.

Print denne post Print denne post

Hurtig Bearnaisesauce

½ L Karolines Køkken Bearnaisesauce og ekstra Bearnaiseessens.

Kom saucen i en tykbundet gryde og bring den i kog under omrøring, smag til med ekstra Bearnaiseessens.

Se det var da nemt og fungerer fint i en lidt tidspresset hverdag 🙂

Små lækre tærter (4 stk.)

Tærtedej: 1-2  butterdejsplader rullet ud til at kunne dække de 4 små 8 cm´s forme. Tykkelsen på dejen bør udrullet være ca 1,5 mm.

Fyld: 2 æg, 2 spsk mælk, 1/2 tsk tørret timian, peber, 4 spsk revet mozarellaost, 4 spskfinthakket løg, salt

Pynt: 2 skiver parmaskinke, 2 tsk olivenolie, 4 små kviste frisk timian eller citrontimian

Beklæd formene med butterdejen.

Fyld: pisk æg med mælk og krydr med timian og friskkværnet peber. Vend mozarellaosten med det finthakkede løg og kryder derefter med salt og evt lidt mere peber. Bland oste- og æggeblandingen, og fordel fyldet i de 4 butterdejsbeklædte forme. Bag tærterne i en 20 C varm ovn i ca. 25 minutter, til dejkanten er lækker lysebrun.

Pynt: Sprødsteg parmaskinken i olivenolien  og læg den herefter til afdrypning på et stykke køkkenrulle.

Tag tærterne ud af formene inden servering og pnt med 1/2 skive parmaskinke stukket ned i tærten med en kvist frisk timian ved siden af.

Print denne post Print denne post

Marcipan-marengskager (8 stk)

Husk at skaffe noget der minder om linseforme 🙂 …. 8 stk….

Start med at pensle formene med smeltet smør og drys derefter med sukker.

Marcipanmasse: 150 g revet marcipan, 1 1/2 æg, 1 1/2 spsk mel, 1/2 tsk vanillesukker, 1 spsk limesaft, 1 tsk revet (usprøjtet limeskal)

Mareng: 1 æggehvide, 40 g sukker

Marcipanmasse:

  1. Rør den revne marcipan med æg og tilsæt derefter mel, vanillesukker, limesaft og -skal.
  2. Fordel dejen i formene.

Marengs:

  1. Pisk æggehviden stiv med sukkeret og læg et lag marengsmasser over hver kage med en paletkniv.

Bag kagerne ved 175° i 20 minutter, og lad dem køle helt af ( mindst 1 time) inden formene fjernes. Kagens marengslåg er meget skrøbeligt, så vær forsigtig.

Kan serveres med friske bær frugtsorbet eller anden is.

Print denne post Print denne post

“Jeg når det nok….”

Det er jeg nød til at sige til mig selv…..for i disse dage er bloggen nok blevet forsømt en del….skolestart, på arbejde igen, en mand der rejser væk nogle dage ind i mellem( og det er altid de værste dage han skal det :)), “hold i nakken og migræneanfald (man er vel et skravl) ja jeg kunne blive ved med at hælde undskyldninger og gode grunde ud af ørerne til, hvorfor jeg ikke får lavet mere ….men det gør jeg ikke, jeg siger til mig selv:

“Jeg når det nok”

…og i morgen i min aftens-ensomhed, har jeg tænkt mig at få orden på lidt af det, så kommer der lidt om min fantastisk gode weekend og en madplan, opskrifter og ja hvad jeg nu lige må blive inspireret til

DTC på Jyllandsringen

Fordi vi var til indvielse lørdag blev vores årlige tur til DTC på Jyllandsringen ved Silkeborg desværre afkortet en del, vi plejer jo at have en hel weekend derovre. I år har vi måttet prioriere anderledes og derfor mistet det hyggelige samvær med godt 15 andre familiemedlemmer fredag/lørdag, men vi kom derover den sidste løbsdag og var selvfølgelig sammen med dem dér. I dag er også den dag med flest pointgivende løb, så der var masser at se på.

Vi har været tidligt oppe, 5.30, for at være derovre i så god tid, at vi kunne få de bedste tribunepladser og det lykkedes 🙂

DTC

Selvom krisen sikkert også kan mærkes i motorsporten, så synes jeg at de fleste løb blev afviklet med stor vilje til at konkurrere, og det gav godt og spændende ræs, hvor der blev taget chancer og kæmpet om pladserne…..fed tur… jeg glæder mig allerede til næste gang. Måske kan vi få presset endnu en tur ind her i efteråret, enten til Padborg Park eller Jyllandsringen igen.

Gymnastikopvisningen SJSI 2009

Fandt denne draft i gemmerne, havde åbentbart ikke lige fået lagt den op. Gymnastikopvisning med Victoria-pigen. Vi havde mormor, morfar og farmor med til Gymnastikopvisning i SJSI. Victorias hold PopTøzzerne skulle desværre ret sent på gulvet, så Tøzzerne syntes, at ventetiden var meget lang. Men vi fik da slået tiden i i hjel med hygge, kage og kaffe, sodavand, juice og popcorn, fiskedam og tombola.

Her koncentrerer Victoria sig om at få lavet serien helt perfekt: billede kommer

Bagefter tog vi bedsteforældrene med hjem til aftensmad. Moster dukkede også op, og vi havde nogle hyggelige timer sammen.

Uge 34, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria starter til Musikværksted og husbonden er i Jylland

Risengrød når nu farmand er udenbys, men vi starter nok med et grønsagsfad for lødighedens skyld

Tirsdag: Victoria starter til dans

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Onsdag: Alexander starter til fodbold og Jesper er til teori

Kold Mad (dog med lune fiskefileter)

Torsdag:

Pastagratin med Råkost og Baguettes med Hjemmerørt Hvidløgssmør

Fredag:

Boller i karry med ris

Lørdag: Interessant tur til morfars arbejde og se de store maskiner 🙂

Grille Karrypølser med Kold Kartoffelsalat

Søndag: Danish Touring Car på Jyllandsringen, desværre kun denne ene dag, og spiser på en kro på vej hjem, men prøv:

Kalkungryde med timian, gulerødder, foårsløg og ris/nudler

Madplaner og opskrifter og chit-chat