Kategoriarkiv: Hovedret lam

Lammeculotte med hvidløg og grøntsager i ovn

2 små lammeculotter eller én stor (min var 450 g), 1 fed hvidløg
frisk rosmarin , olivenolie

Grøntsager: 200 g cocktailtomater, 1 aubergine, 1 lille squash,
10-15 gode sorte oliven, 1 stort rødløg, frisk rosmarin, frisk timian,
olivenolie, salt og peber

Dip:1 dl græsk yoghurt, 4 stilke frisk mynte, 1 lille fed hvidløg, en smule salt

Serveres med  groft brød eller kartoffelbåde som tilbehør

  1. Skær auberginen i 1-1,5 cm tykke skiver og drys med salt.
  2. Lad den ligge 15-30 minutter – det trækker bitterstofferne ud, og den bliver nemmere mør.
  3. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  4. Gnid lamme-culotterne med salt, peber, knust hvidløg, rosmarin og lidt olie.
  5. Læg culotterne i en bradepande på bagepapir, der går op af kanterne.
  6. Snit grønsagerne i grove stave eller tern, auberginen til sidst.
  7. Vend grønsagerne i olie, salt, peber og krydderurter, og tilsæt oliven.
  8. Hvis du laver kartoffelbåde: så skur kartoflerne, skær dem i både, og vend dem i olivenolie, salt, peber og krydderier efter smag.
  9. Fordel dem på bagepapir på en plade, og sæt dem ind samtidig med lammet.
  10. Læg grønsagerne rundt om lammeculotterne, og sæt det hele i ovnen i ca. 25-30 minutter.
  11. Brug et stegetermometer, og steg til til 58 grader for rosa og til ca. 65grader, hvis de skal være gennemstegte. Og noget derimellem, hvis de bare skal have et lidt rosa skær.
  12. Lav myntedippen: Hak mynten fint, pres hvidløget, og bland det i yoghurten sammen med lidt salt. Du kan også give det hele en tur med stavblenderen.
  13. Tag lammeculotten ud, og lad grønsagerne blive.
  14. Sæt brød i ovnen, hvis du vil servere lunt brød til.
  15. Pak lammet i folie, og lad det hvile ca. 10 minutter. Husk, temperaturen stiger ca. 5 grader i hviletiden, og så passer det med 63 grader: rosa og 70 grader: gennemstegt.
  16. Tag grønsagerne og kartoflerne ud, og server dem sammen med culotterne, skåret i skiver, samt dip og det grove brød.
Print denne post Print denne post

Græsk lamme-kleftiko

Fundet i FEMINA 14/2018

1 lammekølle, 2 dl hvidvin, 1 kg kartofler, 2 rødløg, 2 røde pebre, 200 g tomater

Kanelmarinade: 3 fed hvidløg, saft og skal af 1 usprøjtet citron, ½ dl olivenolie, 1 spsk. tørret oregano, 1 tsk stødt kanel, 1½ tsk salt, friskkværnet peber

Til servering: 100 g rucolasalat og 150 g god feta

Kanelmarinade: Pil og pres hvidløg, og riv skallen, og pres saften af citronen. Bland med olivenolie, tørret oregano og salt og pebrr

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Dæk bunden af et stort ovnfast fad med 2 store stykker bagepapir.
  3. Sørg for at bagepapiret stikker ud over siderne, så du senere kan samle det over lammmekøllen,
  4. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i grove stykker.
  5. Læg dem på bagepapiret.
  6. Pil rødløg og skær dem i både.
  7. Rens peberfrugterne , og skær dem o grove stykker.
  8. Skyl og halver tomaterne .
  9. Læg alle grøntsagerne ned til kartoflerne.
  10. Hæld 1 spsk af kanelmarinaden over lammekøllen, og gnid den ind i kødet.
  11. Dup kødet tørt med fedtsugende papir, og prik huller i kødet med en skarp kniv.
  12. Gnid den resterende marinade godt ind i kødet og hullerne.
  13. Læg derefter lammekøllen oven på grøntsagerne, og hæld hvidvin i bunden af fadet.
  14. Pak kød og grøntsager sammen med bagepapir og kødnåle eller kødsnor.
  15. Sæt fadet i ovnen i 2 timer.
  16. Tag fadet ud efter de 2 timer og pak bagepapiret op.
  17. Skru ovnen op til 250 grader, og bag lammekøllen i yderligere 15 minutter, indtil den er gylden.
  18. Ved servering smuldres feta over fadet, og dertil skyllet rucola.
Print denne post Print denne post

Indianstyle kødboller i hot curry (2 personer)

Fundet i Alt for Damerne 40/2017

Kødboller: 3-400 g hakket lam eller oksekød, 2 tsk fintrevet ingefær, 2 spsk. revet løg, ½-1 tsk garam masala, salt og friskkværnet peber, olie til stegning

Sauce: 1 lille aubergine, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 spsk smør, 1 spsk garam masala, 2 dl kokosmælk, 3 dl mosede tomater, cayennepeber efter smag, 250 g små tomater, 150 g babyspinat, olivenolie

Topping: ingefær – skåret i julienne, koriander, sesamfrø, kogte ris, citronbåde

Kødboller: 

  1. Rør kødet med ingefær, løg, garam masala, salt og peber.
  2. Form farsen til kødboller og stweg dem gyldne og gennemstegte i olie på en stor varm pande.

Sauce: 

  1. Skær auberginen i små tern.
  2. Sauter dem i olivenolie i en stor varm pande til de er ret møre.
  3. Hak løg og hvidløg fint, og sauter dem med auberginen et par minutter.
  4. Tilsæt smør og garam masala.
  5. Varm op.
  6. Kom kokosmælk og mosede tomater på.
  7. Kog op, og blend
  8. . Smag til med salt og cayennepeber.
  9. Halver tomaterne, og kom dem i saucen, og varm saucen op igen.
  10. Kom spinat i og til sidst kødboller.
  11. Varm igennem, og smag til

Server straks toppet med ingefær, koriander, sesam og med kogte ris og citronbåde til

Print denne post Print denne post

 

Lammefilet med råstegte kartofler

Opskrift fra et af mine Spis Bedre blade nr 02/09

Lam: 800 g lammefilet,  2 spsk basilikumpesto,  salt og friskkværnet peber,  2 citroner (alufolie)

Råstegte kartofler: 1 kg nye kartofler,  1 bundt frisk rosmarin, ½ dl olivenolie,  havsalt og friskkværnet peber

Råstegte kartofler:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skrub kartoflerne, og skær dem i halve.
  3. Lav små kartoffelspyd, hvor du stikker rosmarinkviste igennem kartoflerne i stedet for de sædvanlige træspyd.
  4. Læg kartoflerne i en bradepande, dryp med olivenolie, og drys rundhåndet med salt og peber.
  5. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Lam:

  1. Smør lammefileterne med pesto, og krydr med salt og peber.
  2. Steg dem i ovnen i 15 minutter sammen med kartoflerne, og lad dem herefter trække i 10 minutter under et stykke alufolie.

Server kartoflerne med lammefilet skåret i tykke skiver og en halv citron.

Print denne post Print denne post

Lammegryde med søde kartofler og ris

Opskrift fundet i MAD nr. 10, 2015

300 g lammekød, olivenolie til stegning, 300 g søde kartofler, 1 løg, 3 fed hvidløg, 2 cm frisk ingefør, 1 lille bundt koriander, 1 spsk smør, 100 g tørrede abrikoser, ½-1 tsk cayenne, 2 tsk sød paprika, 2 spsk tomatpuré, 1 ds. hakkede timater, 100 g smuttede mandler, salt og friskkværnet peber,

Tilbehør/pynt: Ris kogt efter anvisningen på posen og friskmynte

  1. Skær kødet i tern og brun det i olien.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
  3. Pil løget, og hvidløg og skær begge i tynde skiver.
  4. Skræl og hak ingefær fint.
  5. Hak koriander.
  6. Vend kartofler, løg, og smør i gryden, og lad det stege med i ca. 5 minutter.
  7. Skær abrikoserne i strimler.
  8. Vend cayenne, paprika, tomatpuré, abrikoser, hakkede tomater og mandler i retten, og lad den simre i ca. 45 minutter.
  9. Rør undervejs og tilsæt evt. lidt vand.
  10. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  11. Kog risen efter pakningens anvisning.
  12. erver lammegryden med kogt ris toppet med hakket mynte.
Print denne post Print denne post

 

Græske lammefrikadeller med couscous og hummus

Fra et af mine Magasinet Mad blade 09/2013

Lammefrikadeller: 125 g couscous, 2½ dl kogende grøntsagsboullion, 600 g hakket lammekød, 1 citron – usprøjtet, 2 spsk. finthakket frisk rosmarin, salt og friskkværnet peber, 150 g fetaost, 3 spsk. vindruekerneolie til stegning

Hummus: 1 ds. kikærter, 2 limefrugter – usprøjtede, 1 fed hvidløg, 1 tsk spidskommen, 1 spsk tahin, 6-8 spsk olivenolie

Til servering: 8 små tomater, fx daddeltomater, 250 g frisk babyspinat, 4 store fladbrød, 1 lille bundt mynte

Lammefrikadeller:

  1. Hæld couscoussen i en skål.
  2. Hæld den kogende bouillon over, og dækskålen med husholdningsfilm.
  3. Lad det trække i 10 minutter.
  4. Rør grundigt i couscoussen med en gaffel, så kornene løsner sig.
  5. Rør det hakkede lammekød sammen med couscoussen.
  6. Riv skallen af citronen fint, og rør det i lammekødet sammen med finthakket rosmarin, salt og peber.
  7. Smuldr fetaosten, og rør den i farsen.
  8. Form farsen til ca. 25 små, flade frikadeller.
  9. Opvarm olien på en slip let-pande, og steg lammefrikadellerne ved jævn varme i 4-5 minutter på hver side.

 

  1. Skyl tomaterne, og skær dem i både. Skyl og tør babyspinaten.
  2. Smør fladbrødene med et godt lag hummus, og fyld dem med lammefrikadeller, tomater, babyspinat og frisk mynte.
  3. Servér straks.
Print denne post Print denne post

 

Langtidsstegt lammekølle i tagine (eller stegeso)

Lammekølle:1 lammekølle uden nøgleben på ca 1600 g, salt og friskkværnet peber, 4 fed hvidløg, 2 spsk spidskommen, 2 spsk korianderfrø, 4 skalotteløg, 200 g dadler, 200 g abrikoser, 3-4 kanelstænger, 2 kviste mynte, 4 dl hvidvin, 3/4 dl flydende honning, 5 dl mild grønsagsboullion

Couscoussalat: 6 dl vand, 1 spsk olivenolie, 1 tsk salt, 5 dl couscous, skallen af 1 usprøjtet ciron, 1 bundt mynte, 1 agurk, 2 forårsløg, 1 rød chili

Honningdressing: 1 1/4 dl olivenolie, 4 spsk akaciehonning, saften af ½-1 citron, 1 tsk spidskommen

Lammekølle:

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Krydr lammekøllen med salt og peber.
  2. Riv hvidløget, bland med spidskommen og korianderfrø og fordel blandingen på kødet.
  3. Smør taginen/stegesoen med olie og læg lammekøllen deri.
  4. Pil og skær skalotteløg i tynde både og læg dem ned i tagine/stegesoen sammen med abrikoser, dadler, kanelstænger og myntekviste.
  5. Hæld til sidst vin, honning og boullion ved. Læg låg på og sæt retten i ovnen i 4 timer.

Couscoussalat:

  1. Bring vand, olie og salt i kog.
  2. Tag gryden af varmen og rør couscousgrynene i, Lad grynene trække under låg i 6 minutter.
  3. Rør rundt i couscousen og lad den afkøle.
  4. Riv skallen af citronen fint.
  5. Hak myntebladene fint.
  6. Flæk agurken på langs, fjern kernerne og skær agurken i små terninger.
  7. Rens og skær forårsløg i tynde skiver på skrå. Flæk chilien, fjern kernerne og snit den fint.
  8. Vend den afkølede couscous med citronskal, mynte, agurk, forårsløg og agurk.

Honningdressing:

  1. Bland alle ingredienserne til dressingen, hæld den over couscoussalaten.

Server tynde skiver af lammekøllen med couscoussalat på siden.

Print denne post Print denne post

 

Lammekebab

Kebabspyd: 2-3 spsk revet ingefær, 2 fed hvidløg, 1 spsk garam masala, 1 rød hakket chilipeber, 200 g yoghurt, salt, 400 g lam i tern, olie til stegning, TRÆSPYD – HUSK AT LÆGGE DEM I BLØD)

Ris: 2 dl ris, 1 finthakket løg, 1 spsk smør, idt olie, 8 kardemommekapsler, 1 kanelstang, 3,5-4 dl vand

Tilbehør i øvrigt: 4 tomater i tern, 1 rødløg i tynde skiver, 75 g sorte oliven, salt, peber, yoghurt, citronbåde

Kebabspyd:

  1. Rør ingefær, hvidløg, garam masala, chili og yoghurt sammen og krydr med salt.
  2. Vend kødet med marinaden mindst 1/2 time før det skal steges,
  3. Lad det endelig stå ved stuetemperaturm hvis det kun når at trække den halve time.
  4. Sæt kødet på spyd, dryp dem med olie og steg/rille spyddene på hhv. en varm pande eller godt opvarmet grill.
  5. Krydr eftrfølgende med salt

Ris:

  1. Skyl risene, og sauter løgene i smør/olie til de fremstår klare.Tilsæt da ris, kardemomme,og kanel.
  2. Lad det varme igennem, og tilsæt vand. lad koge ca. 10 minutter ved svag varme, sluk for blusset, og lad risene trække yderligere 10 minutter under låg . smag til med salt

Lav en salat af tomattern, rødløgsskiver og oliven, vend salaten med olie, smag til med salt og peber.

Server straks ovenstående og husk yoghurt til dyp og citronbåde.

[Print_link]