Uge 33, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Vi snupper gårsdagens menu (blot med ris) da i går jo endte med snobrød

Boeff Stroganoff med ris

Tirsdag: Klasserådsmøde hos os…. så nem mad

Kold mad (spejlæg, ristet torskerogn og måske lun leverpostej)

Onsdag: Victorias 1. skoledag i 1.C

Hjemmelavet pizza (hurtigmodellen med færdig dej og tomatsauce, skinke eller kylling, peperoni, ananas og revet ost)

Torsdag:

Pasta med squash og bacon

Fredag:

Små farsbrød med soltørrede tomater

Lørdag: 2 x 30 års fødselsdag, så dér spiser vi 🙂 hvis vi havde været hjemme kunne vi have tænkt os at spise

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Søndag: Måske en lille smule tømmermænd

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grøntsager

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da det jo tager lidt mere end et par timer at lave et gedigent bålsted i vores dejlige kolonihave….og mine søde børn på hhv 5 og 7 år ikke er specielt gode til det med “at ting tager tid” og derudover er er farmand noget nær perfektionist …  så har vi, for at dække deres umiddeltbart store behov for at bage Snobrød, lavet en søndagstur til en kolonihave i Ringsted hos vores gode ven Casper, han har nemlig et bålfad og det må vi heldigvis gerne komme og låne 🙂

Snobrødstur til Ringsted

Casper har også en lille fiskedam i sin have, der var i løbet af aftenen adskillige forsøg på at fange en af fiskene, så vi rigtig kunne se på den i nettet… men det lykkedes desværre ikke denne gang.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da fisk og snobrød ikke lige var på tapetet længere, kunne der da også lige afses lidt tid til at spille bold, men ikke uden den lille batteridrevne ventilator, for min lille dreng havde det MEGET varmt proklamerede han, og spankulerede så rundt  i haven med den lille fan.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrød

500 g mel, 3 dl. mælk, ½ tsk. salt, ½ tsk sukker,  25 g gær

  1. Smuldr Gæren i lunken mælk, tilsæt herefter salt, sukker og mel, og ælt dejen til konsistensen er glat.
  2. Juster evt. med ekstra mel eller mælk for at opnå den helt rigtige konsistens.
  3. Rul dejen ud til en lang pølse, ca. lige så tyk som den pind der skal bære dejen.
  4. Sno dejen omkring pinden på det afbarkede område (Start udefra).
  5. Husk at lukke ude for enden og tryk den afsluttende ende godt til.
  6. Brødet bages over gløder. Hold god afstand (15-30 cm) og drej pinden regelmæssigt, så brødet bages jævnt. Dette kræver lidt tålmodighed.
  7. Når brødet lyder hult over det hele, når man banker forsigtigt på det med en kniv, er det færdigt og kan forsigtigt trækkes af pinden når det har kølet lidt af.

Spises som det er eller med smør, marmelade, ost eller lignende. Har man dimensioneret sin snobrødspind efter en given pølsetykkelse, kan man lave sig en “hapsdog”. Man kan også vikle en skive skinke om pinden efterfulgt af snobrødsdejen. Når snobrødet er færdigt  lægges en “Ostehaps “deri, venter 5 minutter og så er  osten smeltet…Mmm.

Find den rigtige pind…Den bedste pind er en forholdsvis lige pind af løvtræ (der ikke giver afsmag, f.eks. birk eller nød). Længden tilpasses alt efter magelighed og bålstørrelse. Tykkelse af pinden bør i brød-enden være ca. 1,5.  Afbark pinden med en kniv 15-20 cm ind, i den ende, hvor brødet skal være.

Bålet skal være et glødebål. De mest velegnede træsorter er hårde træsorter som bøg og eg, andet løvtræ kan også bruges, men ikke poppel og asp, da de giver sur røg. Nåletræ, specielt gran er uegnet, da det giver væsentligt færre gløder end løvtræ, og i øvrigt “sviner” sådanne et bål også mere. Lad bålet brænde lidt ned, så der er få eller ingen flammer, og spred evt. bålets gløder lidt ud, så der er god plads til det ønskede antal snobrød.

Print denne post Print denne post

Uge 32, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Det er svært at komme op i omdrejninger 🙂 …..

Kold mad

Tirsdag: Kinesisk take-out, så prøv i stedet for

Pasta med kødboller i flødetomatsauce og hvidløgsbrød

Onsdag:

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Torsdag:

Pasta Bolognese med grønt og dejligt brød fra bageren

Fredag: Filmaften med gode venner

Rejecocktail, Kalkunsteg i appelsinsauce med hasselback-kartofler og blandet salat, desserten er endnu ikke bestemt 🙂

Lørdag: Måske en tur i BONBON land…så vi spiser nok “ude”. Et forslag til aftensmad kunne være:

Kylling med lun bulgursalat

Søndag:

Boeff Stroganoff med Grov kartoffelmos

Kylling med lun bulgursalat

Kylling: 4 kyllingebryster, 2 spsk. yoghurt naturel, 2 spsk. paprika, 1 spsk. spidskommen, 1/2 tsk. salt, 1/2 spsk. smør, 1/2 spsk. rapsolie

Bulgursalat:
2 1/2 dl bulgur eller couscous, 1 lille rødløg, 1 bundt bredbladet persille, 4 tomater, 3 spsk. citronsaft, 3 spsk. olivenolie

Kylling:

  1. Bland yoghurt med paprika, spidskommen og salt.
  2. Halver kyllingebrysterne og vend dem i blandingen.
  3. Steg dem ved middelvarme i smør og olie, 5-6 min. på hver side.

Bulgursalat:

  1. Kog bulguren efter anvisningen på pakken.
  2. Pil løget, og hak det. Hak persillen groft.
  3. Skær tomaterne i stykker.
  4. Vend løg, persille og tomater i den nykogte bulgur.
  5. Hæld citronsaft og olie over.

Print denne post Print denne post

uge 31, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: afspadsering…en lille forlængelse af ferien 🙂

Grillede steaks med Jensens Bøfhus Sauce, dampet broccoli og Pommes Frites

Tirsdag: 1. arbejdsdag efter ferien, det bliver hårdt, vi inviterer os selv på mad hos Farmor og Farfar

Grille forskellige pølser, spareribs og Halloumi med Kold Kartoffelsalat

Onsdag: Så besøgte vi morfar og menuen ligner til forveksling tirsdag, bare tilsat steaks. Andre kunne jo prøve

Stegte sommerkartofler med kalvefrikadeller og spinat

Torsdag:

Svinemørbrad med stegte nudler

Fredag: Til Faster Helles fødselsdag, og de sørger da heldigvis for maden 🙂 men prøv

Fisk i tomatsauce med små nykogte kartofler

Lørdag:

Grønsagsfyldt Laks

Søndag:på vennebesøg hele lørdagen. så det skal være hurtigt at lave aftensmad i dag

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Stegte sommerkartofler med kalvefrikadeller og spinat

Kartofler: 800 g kartofler, 1 spsk. olivenolie , 1 tsk. salt

Kalvefrikadeller: 1 1/2 spsk. olivenolie, 1 tsk. salt, 400 g hakket kalvekød max 6 %, 1 æg, 3 spsk. madlavningsfløde 8%, 3 spsk. rasp, 1 pose babyspinat (ca 200 g)

Tilbehør i øvrigt: 6-800 g blandet grøn salat (babyleaves af forskellig art)

Kartofler:

  1. Tænd ovnen på 250°.  Skrub og skyl kartoflerne godt.
  2. Dup dem tørre og skær dem i halve.
  3. Læg kartoflerne i et ovnfast fad.
  4. Dryp 1 spsk. olivenolie over, og drys med 1 tsk. salt.
  5. Steg kartoflerne midt i ovnen, til de er gyldne og møre,  i ca. 20-30 minutter.

Kalvefrikadeller:

  1. Bland det hakkede kød, 1 tsk. salt og æg.
  2. Rør fløden i, lidt ad gangen.
  3. Form farsen til små frikadeller, og læg dem på et rent vådt skærebræt.
  4. Vend dem i raspen.
  5. Opvarm olien.
  6. Steg frikadellerne, ca. 2 min. på hver side.
  7. Eftersteg under låg i ca. 3 min.
  8. Server frikadellerne med de stegte kartofler blandet med spinat.
Print denne post Print denne post

Svinemørbrad med stegte nudler

250 g ægnudler, 1 svinemørbrad, olie, 2 majskolber, 4 spsk. soya, 2 tsk. sukker, frisk koriander

  1. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
  2. Skær mørbraden i meget tynde skiver, og svits dem i olie.
  3. Tag mørbradene af panden.
  4. Skær majsen af kolben og svits dem på panden, til de er gennemstegte.
  5. Tag også majs af panden.
  6. Kom soya og sukker på panden, og vend godt rundt med de nykogte, afdryppede nudler.
  7. Vend kød og majs med nudlerne, og server med lidt koriander.

Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat