Uge 28, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Vores 2. sommerferieuge…..hvor vi skal på nogle ture rundt i det danske sommerland, når ikke der skal hoppes i trampolinen, bades i bassinet eller hænges ud til PS3 og Ratchet&Clank

Mandag: en tur i KrokodilleZoo og besøg af Casper

Grille spareribs og pølser med Kold Kartoffelsalat

Tirsdag: Vi nuller rundt herhjemme. Husbonden til Aversi og lave “et eller andet” under bilen – så stopper den med at rasle 🙂

Vagabondens Livret

Onsdag: en tur på Næstved Museum og derefter geocaching i Sorø med aftensmad i det grønne

Hverdagsboller med pålæg masser af agurk og saftevand. Andre kunne lave Små stegte kødboller med ris og karrysauce

Torsdag: Besøg af Sofie med niece og nevø, samt Lasse til elarbejde (tak for det :)) og spisning

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Fredag: I Svømmecenter Falster med farmor, og efterfølgende byder farmor på aftensmad…mmhh pizza, andre kunne jo lave

Hjemmelavet pizza med løg og artiskok

Lørdag: Hjemmedag…måske skal der handles lidt

Grille pølser med Pastasalat med cremefraiche, feta og pinjekerner og grønsagsstave

Søndag: sidste feriedag i denne omgang…..desværre. Men om 1 uge har vi heldigvis fri en hel uge igen 🙂

Hverdagsrisotto med spejlæg

Et legehus under forvandling…

Vores første projekt i ferien var at opsætte en kæmpe trampolin og en 6000 L badebassin i haven, det tog jo kun et par dage…så kunne vi gå i gang med feriens egentlige projekt…nemlig at løfte opgaven med at forskønne det kadaver af et legehus der står i haven. Sådanne så det ud inden vi gik i gang:

Legehus under forvandling

Vi har tænkt os at legehuset i fin svenskerrød skal emme af svenskerstil, når vi engang er færdige. Husbonden har maset med at sætte paneler op, og  malet og malet og malet vægge og paneler.

Der er også blevet monteret solcelleanlæg og en lille fin lampe.

Børnene og jeg har malet møblerne i forskellige pasteller, for at få bare lidt farver ind i det lille hus.

Legehus under forvandling Legehus under forvandling

Legehus under forvandling

Legehus under forvandling

Det endelige billede af et hele samlet må vente lidt, vi mangler lige af finde en fin udendørslampe i den rette stil, at opsætte gardiner og hylder, samt vinyl til gulvet….

Hjemmelavet jordbærmarmelade (med jordbær af egen avl)

400 g nyplukkede jordbær, 400 g rørsukker 1 dl god æblemost, Atamon og geleringspulver.

  1. Jordbærrene skylles forsigtigt og stilken fjernes.
  2. Jordbær, rørsukker og æblejuice kommes i en gryde og bringes i kog.
  3. Lad koge i ca. 5 og skum efterfølgende.
  4. Tilsæt Atamon og geleringsmiddel som angivet på de respektive emballager.
  5. Hæld marmeladen på atamonskoldede glas, og luk dem til straks herefter.

Print denne post Print denne post

Uge 27, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

1. sommerferieuge, der nok ikke lige præges af store kulinariske udfordringer, tiden skal primært bruges på hygge med de søde poder 🙂

Mandag: Fikse børnenes legehus og sætte en lille 6000 L pool op på terassen … alt for børnene skal få en dejlig ferie

Griller bare pølser med brødof masser af grønsager i stave og tern

Tirsdag: Husbonden knokler videre med legehusindretningen –  der sættes høje paneler op. Jeg maser på i varmen med at male møblerne til legehuset. Der er desuden en overnattende skolekammerat til Victoria på besøg.

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Onsdag: legeaftaler med kammerater fra skole og børnehave…..og vi maser på med huset i haven

rest af Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole, andre kunne lave Små farsbrød med soltørrede tomater

Torsdag:Denne dag er der ikke planlagt det helt store, og aftensmaden bliver nok derefter, men andre kan med fordel lave

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Fredag: grille hos venner, det bliver vældig hyggeligt, hvis vi havde været hjemme kunne vi haft tænkt os at lave

Gulerodstrekanter med friskost, grønt og forskelligt pålæg

Lørdag: Havefest hos venner, det er da en fantastisk ferie. Alle medbringer lidt til fællesbordet, vi har følgende med

Pølser til grillen, koldhævede flutes fra bageren, Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash, dog med Ovnbagte kartofler i stedet.

og når nu det er en havefest: øl, sodavand og Mimosa

Søndag: Husbonden på Geocaching med Aliverødderne, vi andre besøger farmor og farfar. Og så er der den store WM finale til aften som venner kommer og ser på storskærmen….vi er så glade for at projektoren endelig er sat op.

Børnene vil gerne have pizza, så det får de, og vi andre skal bare grille pølser med brød og Kold Kartoffelsalat

Mimosa

1 del Triple Sec (orangelikør, man kan også i mangel af bedre bruge Grand Manier), 3 dele friskpresset appelsinjuice, 7 dele champagne.

Bland ingredienserne i den nævnte rækkefølge, og server helst i høje slanke glas evt. garneret med en kvart appelsinskive på glassets kant.

Print denne post Print denne post

Ny banner på somes.dk

Valmuemark

Nu har jeg en måned igennem kørt forbi en fantastisk braklagt mark, der vrimler med valmuer, kornblomster og margueritter. Hver dag tænker jeg “det kunne se godt ud på en banner til www.somes.dk” men ligeledes hver dag har jeg ikke noget kamera med …

Sidste dag inden min ferie husker jeg kameraet … Hurra … og fik taget nogle fine billeder og det har så resulteret et mere sæson-svarende look på siden 🙂 vinterbilledet fra kolonihaven var ikke rigtig forenelig med vejret p.t..

[flickrset id=”72157624392144891″ thumbnail=”square” overlay=”true” size=”medium”]

Allersidste sommerfest i Børnehaven Svalen

Vemodigt var det i fredags, da vi var til årets sommerfest med afslutning for min lille Alexander, der jo så er blevet så stor, at han slutter i Børnehaven, og tager ud på skoleeventyr efter sommerferien. Vemodigt, for nu har vi ikke lige flere børn, som skal passes i Svalen, mens der arbejdes… og Svalen er er en dejlig børnehave, med en masse engagerede pædagoger, der i den grad vil børnene. Vi vil nyde Alexanders sidste uge under Svalens vinger og så er vi nok nød til at planlægge et lille visit i løbet af sensommeren, bare for at sige “hej” 🙂

Men Sommerfesten gik fint, vejret var jo supersmukt og varmt, Vi fik snakket, grillet, hygget, prøvet forskellige boder, danset, hørt de kommende skolebørn synge på bakken, set dem få diplomer, der giver dem “bevis” for deres flyvefærdighed 🙂 sagt farvel til en masse dejlige pædagoger, ja en dejlig eftermiddag og aften.

Uge 26, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Hov denne uge sprang let og elegant henover mig og mine forsøg på at planlægge !!! men den sidste uge op til en sommerferie, er ikke altid så nem at styre !!!

Mandag: Til fødselsdag hos kusine Amalie, men andre kunne jo lave

Pasta Bolognese med revet ost og blandet salat

Tirsdag: Husbonden i Valby, vi forsøger os med

Kold mad (æg og rejer,lun leverpostej med rødbeder, frikadeller med rødkål )

Onsdag: Sent hjemme, men vi får lidt sent mad, for vi skal have

Sennepskoteletter med små lækre (nye) kartofler eller med ris, det sidste tror jeg nok vi er på

Torsdag: Husbonden i Valby

Æggekage i ovn med ristet bacon, bagerbrød og grønt

Fredag: Så er ferien startet…. vi er på takeout….smørrebrød, hvis ikke det lige er sagen så kan man vælge at lave

Pasta med bacon, broccoli og ajvar

Lørdag: opsætning af nyindkøbt trampolin, 4,26 cm….. jo den fylder lidt.

Grille Steaks og grillpølser med Kartoffel- og aspargessalat

Søndag: Holde Jespers fødselsdag for venner og familie, der er inviteret til frokostgrill kl 13.

Filetto di maiale ripieno (Fyldt mørbrad) med Kold Kartoffelsalat, blandede grønne salater, Ovnbagte kartofler samt ciabatta

Derudover pølser med pølsebrød og alt det der snask, der jo hører til.

Til kaffen har bageren leveret kanelstang og smørkage 🙂 man kan jo ikke nå det hele


Madplaner og opskrifter og chit-chat