Vemodigt var det i fredags, da vi var til årets sommerfest med afslutning for min lille Alexander, der jo så er blevet så stor, at han slutter i Børnehaven, og tager ud på skoleeventyr efter sommerferien. Vemodigt, for nu har vi ikke lige flere børn, som skal passes i Svalen, mens der arbejdes… og Svalen er er en dejlig børnehave, med en masse engagerede pædagoger, der i den grad vil børnene. Vi vil nyde Alexanders sidste uge under Svalens vinger og så er vi nok nød til at planlægge et lille visit i løbet af sensommeren, bare for at sige “hej” 🙂
Men Sommerfesten gik fint, vejret var jo supersmukt og varmt, Vi fik snakket, grillet, hygget, prøvet forskellige boder, danset, hørt de kommende skolebørn synge på bakken, set dem få diplomer, der giver dem “bevis” for deres flyvefærdighed 🙂 sagt farvel til en masse dejlige pædagoger, ja en dejlig eftermiddag og aften.