Store Bagedag – jeg elsker at bage kager og brød, og det er bare så fantastisk tilfredsstillende, når bagerierne lykkes og hele familien spiser det med velbehag 🙂
I formiddag har vi (mest mig :)) bagt Squashflutes, Banankage lavet efter opskriften for Bananmuffins , Mormors boller, Boller med rug- og havregryn, og en omgang knækbrød…..så nu kan vi klare os en uges tid.
Eftermiddagen har vi brugt på hygge indendøre, da dagsregnen ikke ligefrem inviterer til udendørshygge. Vi har smagt på alle bagerierne og spillet Minecraft (husbond og store børn)/planlagt julekomsammen (mig)/sovet til middag (Valdemar).
Aftenen kommer nok til at foregå med spil og leg …..endnu en dejlig feriedag, hvor vi slapper af og bare nyder at have tid sammen….