Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Julekomsammen 2014

Så kom dagen for vores årlige julekomsammen, og den gik som sædvanligt helt fantastisk

Vi havde en masse dejlige gæster, der virkelig forstår at hygge sig i hinandens selskab 🙂

I år har vi igen været i fuldt sving med bl.a. at få skaffet/lavet

  • Kaffe og Julete

  • Traditionel Gløgg (på hjemmelavet gløggekstrakt)

  • Æblegløgg
  • Rød saft, Sodavand og øl

  • Flødekarameller (best batch ever, og så ville den ikke ud af formen …… øv)

  • Bullar

  • Marcipan-nougat trekanter

  • Marcipan-nougat kugler med chokoladeovertræk

  • Svesker i sherry med marcipan ( de nåede ej at få chokoladeovertræk)

  • Paneforte

  • krymmekranse, flæsk, engelske vingummi, lakridskonfekt, brandybønner, likørtoppe, pebermynteknapper

Og til aftensmaden lavede vi (med stor hjælp fra søde farmor)

    • Ribbenstegssandwiches med rødkål, agurkesalat, mirkelwhip

    Der blev hygget i stuerne og kælderen, hygget omkring bålet i haven, klippet julepynt, lavet juledekorationer og set en enkelt film.

    Tak til alle der bidrog til denne dejlige dag

      Rødvinsgløgg

      1 fl rødvin (75 cl), 1 dl portvin, 65 g hakkede mandler, 100 g rosiner, 50-75 g rørsukker (el. efter smag), 1 dl snaps, rom, portvin eller vodka, 2,5 dl hjemmelavet gløggekstrakt

      Dagen før:

      1. Rosinerne lægges i blød i alkohol (snaps, rom, vodka eller portvin) – det skal lige dække rosinerne.
      2. Desuden kan mandlerne også ordnes dagen før : Skold, smut og hak mandlerne groft.

      På selve dagen:

      1. Ekstrakt og rødvin blandes i forholdet 1:3. Dvs. 2½ dl ekstrakt og 7½ dl rødvin.
      2. Bland sukker, portvin, mandler, og rosiner (med alkohol) i rødvinen/gløggekstrakten og varm langsomt op til lige før kogepunktet – GLÖGGEN MÅ IKKE KOGE.
      3. Smag på den inden servering – den må ikke være for syrlig.

      I en alkoholfri version bytter du rødvinen ud med hyldebær- eller solbærsaft.

      Fundet på www.viskalspise.dk

      Blomkålssalat

      Modificeret efter en opskrift fra www.viskalspise.dk

      30 g. hasselnødder, ½ spsk rapsolie, 1 tsk fint salt, ½ blomkål, 1 granatæble, en lille bakket klippet karse

      Dressing: 3 spsk rapsolie, 1 spsk æbleeddike, Salt og peber

      1. Kom olie og hasselnødder på en pande og rist dem over middel varme, til de er gyldne.
      2. Drys med salt og rist dem yderligere 1-2 minutter. Lad dem herefter afkøle på køkkenrulle.
      3. Skær blomkål i meget tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern eller sliceren på rivejernet.
      4. Lav dressingen ved at blande rapsolie, æbleeddike, salt og peber og vend det med blomkål.
      5. Hak hasselnødderne groft, slå granatkernerne fri af skallen og tilsæt så kerner, nødder, og karse og vend forsigtigt salaten rundt.
      6. Smag evt. salaten til med salt og eddike inden servering.

      Server som grønt tilbehør til stegt kød eller fisk.

      Print denne post Print denne post

      Blomkål og kyllingesalat med avocado og mandler (frokostret til 1)

      Salat: 2 spsk kyllingekød (rest), 1 spsk frisk timian, 1/4 finthakket blomkålshoved, ½ avocado i mindre stykker, 3 spsk hele mandler

      Dressing: saften af 1 citron, 6 spsk olivenolie, havsalt

      1. Del kyllingekødet i passende stykker. bland med blomkål, avocado, mandler og timian.
      2. Bland dressingen og hæld den over salaten.Vend forsigtigt rundt og server

      Print denne post Print denne post

      Salat af spidskål med linser og sojaristede mandler

      Fundet på COOP´s side www.viskalspise.dk

      Linsesalat: 6 dl vand, ½ tsk groft salt, 150 g grønne Puy-linser, 300 g fintsnittet spidskål, 2 stk røde æbler i tynde både, 100 g skyllede babyspinatblade,

      Sojaristede mandler: 50 g grofthakkede mandler, 1 spsk sirup, 1 spsk, sojasauce

      Dressing: 1 spsk dijonnaise, 2 spsk vand, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber

      Tilbehør: eksemplevis ristet rugbrød, noget lækkert kød eller fisk

      Linsesalat:

      1. Bring vand tilsat salt i kog i en gryde.
      2. Skyl linserne og kom dem i det kogende vand eventuelt sammen med et pillet løg og en gulerod.
      3. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 14 min., til linserne lige er møre, men ikke kogt ud.
      4. Kom linserne i en sigte, brus over med koldt vand og lad dem dryppe af.

      Sojaristede mandler:

      1. Bring mandler, sirup og sojasauce i kog i en lille tykbundet gryde.
      2. Kog mandlerne ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min., til væden er fordampet, og mandlerne begynder at karamellisere.
      3. Bred mandlerne ud på bagepapir og lad dem køle af.
      4. Skil de kolde mandler fra hinanden.

      Dressing:

      1. Pisk alle ingredienserne sammen.

      Saml salaten  ved at vende spidskål, linser, æbler, spinat og dressing sammen. Kom salaten i en skål og pynt med mandlerne.

      Print denne post Print denne post

      Squashmuffins 15-20 stk

      Muffins: 120 g brun farin, 1 æg, 1 dl. rapsolie, 2 spsk. flydende honning, 300 g mel, 1 tsk. natron, 1 tsk. bagepulver,    2 tsk. kanel,1 tsk. vaniljesukker, ½ tsk. salt, 1 dl. mælk, 350 g. revet squash,  50 g kokosmel, evt 75 hakkede nødder ( hassel- eller valnødder)
      eller flager

      Flødeostetopping: 100 g flødeost, 100 g flormelis, saft og skal af økocitron efter smag.

      Muffins:

      1. Pisk farin, æg og olie godt sammen. Tilsæt honningen. Sigt derefter mel, natron, bagepulver, kanel, vaniljesukker og salt i dejen –skiftevis med mælken.
      2. Tilsæt squash, kokosmel og evt nødder rør rundt i 3-5 minutter.
      3.  Kom dejen i papirforme evt. sat ned i muffinsforme og bag dem i ovnen ved 200 ° i 20-25 minutter.
      4. Lad muffinsene køle af.

      Flødeostetopping:

      1. Rør flødeost med flormelis, citronskal og saft.
      2. Fordel cremen på toppen af hver enkelt muffin og pynt evt. med syltet citronskal, knuste nødder eller lidt ristede kokosflager eller -mel.

      Print denne post Print denne post

      Blomkål-linsesalat

      Fundet på www.madblogamok.wordpress.com

      Salat: 2 dl belugalinser, 1/2 blomkål, 1 lille bundt bredbladet persille (el. andet persille), 1/2 chili, 1/2 glas sorte oliven, Feta

      Dressing: af 1/2 lime, 2 spsk. olivenolie, salt og peber.

      1. Skyl og kog linserne efter anvisningen på pakken.
      2. Skyl blomkål, og blend det til en grov couscous-lignende masse.
      3. Hak chili og persille, og bland dressingen.
      4. Når linserne er færdigkogte skal de afkøles inden salaten kan blandes.
      5. Bland alle ingredienserne sammen, og vend til sidst dressingen deri.

      Passer godt til kylling eller fisk.

      [print-link]

      Kylling i cola med ingefær og hvidløg

      Fundet i et af mine blade “Magasinet Mad” fra September-Oktober 2008

      Marineringstid: 1 time. Ovntid: 1 time.

      1 stor kylling (1.500 g)

      Colamarinade: 2 dl cola (ikke light), 1 lille dåse tomatpuré (140 g), 1 dl brun farin, ½ dl soja (Kikkoman). 1 tsk sambal oelek (chilipasta). 2 fed hvidløg. 3 cm frisk ingefær

      1. Læg kyllingen i et ovnfad eller i en lille bradepande.
      2. Tjek, om der ligger en pose med indmad i kyllingen – så skal den fjernes.

      Colamarinade:

      1. Bland cola, tomatpuré, brun farin, soja og sambal oelek i en skål.
      2. Tilsæt hakket hvidløg.
      3. Skræl ingefærstykket, hak det fint, og rør det i marinaden.
      1. Smør kyllingen ind i colamarinaden (gem lidt af marinaden til senere).
      2. Lad kyllingen trække i køleskabet i 1 time.Tænd ovnen på 200° (180° varmluft), og lad den blive varm.
      3. Steg kyllingen i ovnen i ca. 1 time.
      4. Kig til den undervejs, og pensl den med det sidste af marinaden.
      5. Læg et stykke alufolie over kyllingen, hvis overfladen bliver for mørk.
      6. Kyllingen er gennemstegt, når lårene er nemme at løsne, og når kødsaften er klar og gennemsigtig (ikke rød).

      Jeg siede stegeskyen fra stegefadet og serverede til som sauce efter at have skilt fedtet fra.

      Obs. forvent ikke at kyllingen smager meget af Cola

      Serveres med Ovnbagte kartofler og Coleslaw.

      Print denne post Print denne post