Kringle

Dej: 300 g mel, 1 pk gær, 2 spsk vand, 2 æg, 50 g sukker, 200 g blødt smør i tern

Fyld: 75 g smør og 75 g sukker – rørt til en remmonce, ca 200 g revet råmarcipan

Pynt: sammenpisket æg, hakkede mandler, perlesukker.

  1. Rør gæren ud i de 2 spsk lunken vand.
  2. Tilsæt æggene og pisk det godt sammen.
  3. Tilsæt mel, sukker og smør, og ælt dejen til den er glat og ensartet.
  4. Stil dejen til hævning i 45 minutter, tildækket og lunt. Den skal gerne blive ca. dobbelt så stor.
  5. Form dejen til en lang pølse og rul den ud til en plade med ca.-målene 15 x 85 cm.
  6. Rør remmoncen sammen og fordel den på midten af dejen i hele dejens længde, fordel derefter den revne marcipan på samme måde.
  7. Fold dejens sider ind mod midten, så de lige overlapper hinanden.
  8. Form stangen til en kringle eller en krans og placer den på bagepapir og bageplade.
  9. Sæt da kringlen til efterhævning lunt og tildækket  til dobbelt størrelse, hvilket burde tage godt 1/2 time.
  10. Forvarm ovnen til 200° (varmluft), pensl med sammenpisket æg, drys med hhv. mandler og perlesukker og bag så kringlen midt i ovnen i ca. 12 minutter.
  11. Køl kringlen af på en bagerist inden servering.

Print denne post Print denne post

Gullasch

Gullasch: 500 g skært oksekød i tern eller strimler, 1,5 spsk oliemargarine til bruning.1 løg i tynde strimler, 2 spsk paprika, Vand, 1 tsk salt, 1 knsp. cayennepeber, 4 gulerødder i skiver, 1 dl creme fraiche 18% , 1 spsk mel peber.

Kartoffel-sellerimos: 3/4 kg kartofler, 300 g rodselleri, skrællet vægt, 2 dl kogende minimælk, 1 spsk. olivenolie, salt, peber

Gullasch:

  1. Brun kødet i små portioner i smør/oliemargarine.
  2. Tag kødet af varmen og svits løgene.
  3. Tilsæt kødet igen samt paprika, salt, cayenne og vand ( til kødet lige er dækket).
  4. Lad retten simre i 2-2 1/2 time ved svag varme til kødet er mørt.
  5. Når kødet har simret ca 1 time tilsættes de skivede gulerødder.
  6. Rør Creme Fraiche med mel og jævn retten med blandingen. Smag til med peber og salt.

Kartoffel-sellerimos:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver. Skær sellerien i tern.Kog
    kartofler og selleri møre i vand ca. 20 minutter.
  2. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre. Kom mælken i, og mos med en kartoffelmoser eller en håndmikser.
  3. Rør olivenolie i, og smag til med salt og peber.

Skal gullaschén fryses undlades jævningen.

Kan også serveres med Kartoffelmos, men det giver en anden energifordeling

Print denne post Print denne post

Oksekødssuppe med tomat

1 spsk oliemargarine, 3 hakkede løg, 2 hakkede fed hvidløg, 200 g hakket oksekød, 1 liter oksebouillon, 1 lille dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g), 1 ds hakkede tomater (blendes), 1 spsk paprika, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 50 g tørret pasta, fx suppehorn, 100 g creme fraiche 1%, 1 spsk mel

Tilbehør: groft brød

  1. Svits løg og hvidløg i oliemargarinen.
  2. Tilsæt oksekødet lidt ad gangen og svits det, til det har skiftet farve.
  3. Tilsæt bouillon, tomatpure, blendede hakkede tomater, paprika, salt og peber.
  4. Lad suppen koge ved svag varme under låg i ca. 2 minutter.
  5. Tilsæt suppehorn og kog i ca. 4 minutter.
  6. Rør creme fraiche og mel sammen til en jævning og rør blandingen i suppen.
  7. Lad suppen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 2-5 minutter, indtil den er let jævnet.
  8. Smag til med salt og peber.

Print denne post Print denne post

Nu må der ske noget….

Nu skal der ske noget med opskrifterne på denne side. Det er ikke så nemt at overskue de godt 225 opskrifter der ligger i en stor pærevælling i kategorien af samme navn, så nu er jeg i gang med at katalogisere disse i nogle sub-kategorier: “Forretter”, “Hovedretter”, “Desserter” og “Bagværk”….Dem der ikke lige falder ind under en af de nye kategorier står desværre stadig bare i “Opskrifter”. Ved ikke helt om jeg er nød til at lave en “Diverse”.

Uge 41, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

(opskrifter på gullasch, oksekødssuppe med tomat, grove flutes og hjemmebagt kringle følger senere)

Mandag: Husbonden i Valby

Gullasch med Kartoffelmos og masser af grønsager i stave ved siden af

Tirsdag: Husbonden i Valby, Zumba

Kylling i karry med ristaffel (rosiner, bananer, ananas, ristet kokos, mangochutney, peanuts)

Onsdag: Sent fri…. Børnene hos legekammerater, husbonden skal klippe noget video

Frikadeller eller Grovhakket medister med bådkartofler og stuvet blomkål

Torsdag: Børnenes skal ikke til stortrampolin, da der er fernisering på deres tema-uge i skolen (med mødepligt fra 16.30-19.30) Vi skal spise på skolen, der er købt madbiletter 🙂 andre kunne lave

Små farsbrød med soltørrede tomater

Fredag: Disneyhyggetid….ekstra hyggeligt fordi vi har fri i 4 dage (efterårsferie)

Lasagne med blandet salat og Madbrød med persille

Lørdag: Filmaften med vores fantasktiske venner, temaet denne gang er “Gamle Danske Klassikere”

Til start skal vi selvfølgelig have Æblekage og en hjemmebagt Kringle

Forloren hare med hvide kartofler, Menu-chips, sødt og surt

Citronfromage

Søndag: Alexander lege med en skolekammerat

Oksekødssuppe med tomat og Grove baguettes

Uge 40, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Husbonden i Valby

Kold mad, andre kunne lave Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Tirsdag: Husbonden i Valby, til Zumba om aftenen (altså mig ikk´!)

Risengrød med kanelsukker og smørklat

Onsdag: Sent fri…. Forældrerådmøde hos os, igen da det sidste jo blev aflyst pga. sygdom

Hotdogs

Torsdag: Børnenes Stortrampolin aflyst. Aftenarbejde. møder dog tidligt til noget instruksarbejde….spændende – de voksne ender nok med take-out (kold roastbeef med kartoffelsalat), andre kunne lave

Glaseret skinke med Kold Kartoffelsalat og blandet grøn salat

Fredag: Alexander har en legekammerat med hjemme, og han kan godt lide pizza

Hjemmelavet pizza på købedej med skinkestrimler, parmaskinke, oliven, peperoni, bøffelmælksmozarella, alm revet ost, peberfrugt , ananas, løg

Lørdag:Husbonden lidt sløj, og undertegnede bruger nok en masse tid på at “muge ud” i rodet i kælderen – så vi ender med takeout igen (fiskefilet med pommes frites)

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash

Søndag: et eksperiment, i dag skal vi lave 3 retter til næste uge…..så skulle aftensmads-stress være elimineret 🙂

Sennepskoteletter med ris og grønt