Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Mazarin

Mørdej: (4 portioner, du skal kun bruge 1/4 til denne kage – frys resten ned i 3 flade pakker) 500 g mel, 350 g smør, 180 g sukker, 2 æg

  1. Smuldr mel og smør med fingerspidserne til det ligner revet ost.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt hurtigt dejen sammen.
  3. Pak dejen i 4 flade pakker og lad dem hvile i mindst 1 time på køl, førend de bruges.

Fyld: 150 g ren rå marcipan, 25 g hakkede mandler, 75 g sukker, 50 g blødt smør, 2 æg

Pynt: 75 g mørk chokolade og 8 nøddekerner

  1. Tag mørdejen fra køl, ælt dejen let og læg den ud i en tærteform på 18-20 cm.
  2. Pas på der ikke er luft mellem dej og form. skær kanten ren.
  3. Pisk mazarinmassen sammen af mandler, marcipan, sukker, smør og æg, og hæld det i formen beklædt med mørdej.
  4. Bag tærten ved 175 grader i ca 40 minutter.
  5. Lad tærten afkøle før den pyntes med smeltet chokolade og nødderne lægges på i et passende mønster.

Print denne post Print denne post

Chokoladebrikker

Ca. 28 stykker (kan fryses uden glasur)

Kage: 200 g smør, 3 dl sukker, 2 æg, 1 dl kakao, 4 tsk vanillesukker, 2 dl mel, 1 tsk bagepulver

Glasur: 2 dl piskefløde, 2 dl sukker, 2 spsk sirup, 100 g god mørk chokolade, 100 g smør

Tilbehør: flødeskum af 2 1/2 dl piskefløde

Kage:

  1. Beklæd en bradepande på 20×35 cm med bagepapir.
  2. Smelt smørret og tag det fra varmen, Rør sukker og æg i. Bland de tørre ingredienser og bland det derefter i æggeblandingen. Rør dejen jævn og bred den ud i bradepanden.
  3. Bag kagen på anden nederste rille i ovnen ved 175 ° i ca. 15-20 minutter.
  4. Vend kagen ud på bagepapir og træk forsigtigt papiret af bunden.
  5. Afkøl kagen.

Glasur:

  1. Bland alle ingredienserne til glasuren, undtaget smørret, kog ingredienserne under omrøring til det tykner, det tager 10-15 minutter.
  2. Tag gryden af varmen og tilsæt smørret i små stykker.
  3. Smør glasuren over kagen og stil den koldt for at stivne.
  4. Skær kagen ud i passende firkanter og server med flødeskum.

Print denne post Print denne post

Vandbakkelse

70 g mel, 2 æg, 40 g smør, 1 dl vand

  1. Kog vand og smør i en gryde og rør mel deri under kraftig omrøring. Tag gryden af varmen, når dejen slipper.
  2. Lad dejen køle lidt af,  og pisk æggene sammen imens.
  3. Tilsæt æggene til dejen lidt efter lidt. Sæt små klatter på bagepapir på en bageplade.
  4. Bag kagerne i en 225° varm ovn i ca 15-20 minutter afhængig af størrelsen.

Serveres med fyld af vanillecreme rørt med flødeskum, syltetøj eller frisk frugt og evt glasur.

Print denne post Print denne post

Skoldet Havrebrød med gulerødder

1 1/2 dl havregryn, 3 dl vand, 75 g grahamsmel, 150 g revne gulerødder, 1 1/2 dl vand, 50 g gær, 2 spsk olie, 1 1/2 tsk salt, 450 g mel

  1. Kog havregryn vand og grahamsmel sammen et par minutter og lad det afkøle lidt.
  2. Kom grynblandingen i en skål og tilsæt revne gulerødder, vand smuldret gær olie og salt. Rør det hele godt sammen. Ælt melet i, dejen må ikke blive for fast.
  3. Kom dejen i en smurt form på 1 1/2 – 2 L form og lad brødet hæve under et fugtigt viskestykke i ca 1 time.
  4. Bag brødet i 35-40 minutter ved 200 ° på nederste ovnrille.

Print denne post Print denne post

Napoleonshatte

Mørdej: 150 g mel, 150 g smør, 50 g sukker, 1 æggeblomme

Fyld: 100 g marcipan, 2 spsk past æggehvide, 2-3 spsk flormelis

Pynt: smeltet mørk chokolade

Mørdej:

  1. Skær smørret i små tern og bland det i melet, smuldr det derefter, så det ender med at ligne revet ost.
  2. Tilsæt sukker og æggeblomme og saml hurtigt dejen.
  3. Lad dejen stå på køl i minimum 1 time.
  4.  Rul mør dejen ud og udstik 6 cm store cirkler.
  5. Rør marcipanen med hvider og sukker og læg en lille rund kugle på hver mørdejs-cirkel.
  6. Tryk dejen sammen fra 3 sider omkring marcipanmassen.
  7. Bag kagerne i 12-14 minutter, ved 200 grader.
  8. Dyp bunden af de afkølede kager i smeltet mørk chokolade, stil dem på siden og lad kagerne stå lidt køligt så chokoladen kan stivne.

Både den rå dej og de færdigbagte og chokoladedyppede kager er fryseegnede.

Print denne post Print denne post

Conchiglioni med porre, fløde og parmaskinke (4 pers)

5 snittede porrer, 3 hakkede skalotteløg, 3 fed hakkede hvidløg, 50 g smør, 3 dl fløde 38% eller madlavnings-fløde 18%, 1 3/4 dl hønseboullion, 50 g friskrevet pecorino, salt, peber, lidt timianblade, 2 spsk friskhakket persille, evt revet muskatnød, 125 g tyndtskåret Parmaskinke, 300 g (tørre) conchiglioni.

Damp porrer, løg og hvidløg bløde i smør og tilsæt derefter fløde og boullion. Lad det simre for jævn varme til grønsagerne er møre. Vend osten i, og lad den smelte. Smag til med krydderier efter ønske. Kog pastaen al dente, afdryp og bland den med saucen. Server portionsanrettet i dybe tallerkener toppet med de papirtynde skiver af parmaskinke og evt et drys med persille.

Serveres med en grøn salat og noget rustikt brød

Print denne post Print denne post

Kartoffelbåde med krydderurter

2 spsk olie, 2 tsk estragon, ½ tsk tørret koriander, 1 tsk salt, peber, 1 kg kartofler

Olie, estragon, koriander, salt og peber røres sammen og trækker i mindst 15 minutter. Skræl kartoflerne og skær dem i både ( 8 pr kartoffel). Kom kartofler og krydderiblandingen i en pose og vend det godt sammen. Hæld kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter.

[Print_link]