Børnepyntede påskeæg

500 g marcipan, 75 g nougat, 200 g mørk chokolade (70%)

Pynt: kandiserede violer, finthakkede mandler, finthakkede pistacier, rosiner, sukkerblomster, hvid chokolade, alskens krymmel

Skær 30 stykker marcipan og rul dem til kugler. Skær kuglerne midt over og lav en fordybning i hver halvdel. Lav 30 kugler af nougaten. Læg en nougatkugle i de 30 af de halve marcipanskaller. Saml alle æggene omkring nougatkuglerne. Smelt shokoladen fosigtigt i enten mokroovn eller over vandbad. Vend hvert “æg” i chokoladen og læg dem til “tørre” på et stykke bagepapir. Husk dog at pynte æggene inden chokoladen er tør.

Print denne post Print denne post

Påskeharen har været forbi hos Faster Helle

I dag har Alexander og jeg været ude hos Faster Helle og Kusine Amalie for at lede fasters have igennem for alle de æg påskeharen havde gemt, da den var forbi i nat 🙂

Påskeæggejagt 

Påskeæggejagt

Alexander og Amalie fandt 10 æg, og efter at have talt dem mange gange gik vi ind og farvede nogle af dem…

Påskeæggejagt

Påskeæggejagt

..det var altså efter at vi havde pakket gaven op fra påskeharen! De fik 2 chokoladepåskeæg og et malesæt med hhv. Disney prinsesserne og Cars, og de fik malet et enkelt billede hver. Amalie fandt det en lille smule mere sjovt end Alexander, der hurtigt blev lidt træt af at skulle koncentrere sig om at holde sig inden for stregerne….

Påskeæggejagt

Efter æggejagt og hygge tog Alexander og jeg hjem til Victoria og far. Victoria var ikke med, da hun hoster snotter og har lidt feber i dag. Glæden var stor, da vi kom hjem med chokolade og påskehare-gaven…og feberen var også væk.

Vi blev inviteret med på kinesisk restaurant af faster, Amalie og Ole, så idag sprang vi madplanen over, men vi fik alligevel kinesisk suppe, da restauranten var ja…..kinesisk 🙂

Alt i alt en rigtig god dag.

På nettet med stil!

Så fik Jesper endelig tid til at bestille (og installere) et nyt 3 modem til min Macbook.  Ja nogle tænker måske, hvorfor fanden gør hun det ikke bare selv…men sådan er arbejdsfordelingen nu engang herhjemme…så kan det jo være at jeg gør noget for ham, som han ellers finder røvsygt at lave. Nå tilbage til emnet, for jeg må jo skynde mig at sige; det er så  f e d t at være på 3 mobil igen,  og især at have muligheden for at sidde udenfor vores interne netværks rækkevidde som f.eks. i kolonihaven og bare blogge eller lignende.

En anden dejlig ting er, at i mens jeg rodede med Humac og min vandskadedet mac, har 3 fået en hel del mere styr på deres Mac software. Nu er 3’Connect porteret og kører fint under OS X.

3 modem

Åhh, ja .. og modemmet….det har aldrig set bedre ud! Nu skal jeg bare lige have bestilt et 4 Gb microSD til modemmet, så virker det nemlig også som memorystick.

Ny banner

somes.dk topbanner

Nu kunne der altså ikke blive ved med at være nøgne æbletræer med rimfrost på Somes.dk Vejret og især kalenderen siger ligesom noget andet….nemlig forår, og det er da en årstid, der i høj grad appellerer til udelivets genopståen (jeg er overhovedet ikke vintermenneske).

Motivet sprang ikke lige i øjnene denne gang, men det er endt med at være noget med græs, en gammel bænk, haveredskaber og mine ben!!! og jeg synes selv det blev ok. Det passer faktisk også rigtig god til det øvrige design/farver på siden, så stor tilfredshed fra min side

Det er meget passende et billede der er taget på den første dag i kolonihavesæsonen.

Windows 3.1 besøger somes.dk inden det går ned!

Jeg er imponeret, må jeg indrømme! Jeg har nemlig lige konstateret, at nogen har tilgået min side via Windows 3.1, wow. Vi snakket rent 90’er PC-Retro!

wp stat with win 3.1

Til jer der ikke kender Windows 3.1, så var det forløberen for Windows 95, som var forløberen for Windows 98, som var forløberen for Windows Me. Alt sammen hverken særligt imponerende eller særligt stabilt!

windows 3.1 screenshot

En sidste kommentar må være: Windows 3.1, jeg tilgiver dig aldrig for at “gå-ned” midt i min 1 års opgave på HTX, sådanne et møgelendigt styresystem. Noget kan jeg dog takke dig for.

Så kom påskefrokost forslaget op

Så kom påskefrokostforslaget endelig op, det holdt godt nok hårdt.

Jeg havde en ide om, at jeg ville lægge en tærteopskrift op, hvor fyldet er med kylling og asparges ,men jeg kunne ikke helt huske den ordentligt….og efter at have rodet alle mine opskrifter igennem, må jeg også erkende at jeg heller ikke kan finde den. Så der er lagt en opskrift op på Tarteletter med Kylling i asparges sammen med de øvrige forslag:

Gravad laks med Hjemmelavet rævesauce og ristet rugbrød

Marinerede sild med Hjemmelavet karrysalat

Halve æg toppet med Rejesalat og ristet grovtoast (uden skorper)

Tarteletter med Kylling i asparges

Salat med blåskimmelost

Citronis på karamel-kiksebund

God appetit!

Hjemmelavet karrysalat

1 spsk. sukker, 1 spsk. eddike, 100 g mayonnaise light, ca. 1½ spsk. karry, ¼ l piskefløde, salt og friskkværnet peber, 3 hårdkogte æg

  1. Rør eddike og sukker sammen, indtil sukkeret er opløst.
  2. Vend sukker-eddikeblandingen  i mayonnaisen, og tilsæt dernæst karry.
  3. Pisk fløden til stiv, og vend forsigtigt karrymayonnaisen i.
  4. Lad karrysalaten trække koldt i mindst 1 time.
  5. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.
  6. Hak æggene, og vend dem forsigtigt i karrysalaten.
Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat