Chili con carne (rest steg)

3 spsk. olie, 1 stort finthakket løg ,2 fed presset hvidløg, 1 lille meget finthakket stærk chilipeber, 1 tsk. spidskommen, 1 tsk. stødt kanel, 600 g ret oksesteg i tynde strimler, 1 tsk. chilipulver, salt, Friskkværnet peber, 1 ds. hakkede tomater, 2 dl oksebouillon, 200 g skyllede og afdryppede kidney bønner fra dåse, 25 g finthakket mørk chokolade 70%,

Tilbehør: Mex. øl som Sol med limebåde, creme fraiche 18% og nachos/hvedetortillas

  1. Varm olien godt op.
  2. Tilsæt løg, hvidløg og chili.
  3. Efter ca. 2 minutter tilsættes chilipulver, salt, peber, kanel og spidskommen. Vend det godt sammen.
  4.  Rist kødstrimlerne i blandingen.
  5. Hæld tomater på sammen med bouillon og bønner, og lad retten småsimre i 25 minutter.
  6. Rør undervejs.
  7. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  8. Tag gryden af varmen og tilsæt den finthakkede chokolade.

Print denne post Print denne post

Lockout…..Vi vil meget gerne lukkes ind igen

Så gik den første uge med lockout af mine børns lærere, med en i 4. klasse og en i 1. klasse er der ikke nogle undervisningstimer overhovedet, så de er hjemme hele tiden. Det er en anderledes tid, men mine unger er ikke ligefrem kede af det endnu 🙂 De savner selvf. deres lærere, SFO og kammerater, ingen tvivl om det.

For at få det hele til at gå op i en højere enhed, er vi ude i ekstra ferie fra jobbet, hjemmearbejdsdage, farmors gode selskab og lege/skoleaftaler hos klassekammerater ….. og vi holder ud, så længe det skal vare, for vi er ovenud tilfredse med vores børns skole og lærere, og har intet brændende ønske om en heldagsskole !

I mangel på skolegang leger mor og far lærere og prøver at ramme lidt af det, der står på skemaet. Det kan da kun gå op for de fleste forældre, at det kræver en del forberedelse at finde på interessante og fagligt tilpassede opgaver/materialer…..

Vi regner på e-mat, bruger www.matematik.dk og www.emu.dk, læser en masse i selvlæsningsbøger og forsøger at have lidt skriveværksted (postkort, små breve o.l.) Der sniger sig også lidt engelske samtaler ind ved madbordet og oversættelse af de engelske sange ungerne alligevel render rundt og synger.

Uge 14, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Vi får lækker andesteg ved farmor men prøv

Andebryst med aspargeskartofler, appelsinsalat og -sauce

Tirsdag: MADKLUB aflyst og mine børn eeeeeelsker

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Onsdag:

Millionbøf med løg, karljohansvampe, bacon og tomat

Torsdag:

Laks med rosmarinkartofler

Fredag: GRILLE 🙂

Lækre Rib-eye steaks, pølser, asparges i parmasvøb,  Kold Kartoffelsalat og Baguettes med Hjemmerørt Hvidløgssmør

Lørdag: Alexanders søde gæst vælger ? , men prøv

Grahamspandekager med rodfrugter

og til dessert måske Brombærtærte

Søndag:

Oksehøjreb med forårsgrønt

Til eftermiddagskaffen skal vi nok have Jordbærfromage eller Jordbærfromage II

Jordbærfromage II

500 g jordbær, 6 blade husblas, , 3 past. helæg, 2½ dl fløde, 85 g sukker

Pynt: Jordbær

  1. Skyl bærrene, nip dem, og læg dem til afdrypning på et rent, tørt viskestykke.
  2. Blend jordbærrene.
  3. Læg husblasen i koldt vand i 6-8 minutter, imens piskes æggene med sukker til en luftig æggesnaps og vend bærrene deri.
  4. Pisk fløden stiv.
  5. Husblasen trykkes fri for vand og smeltes over vandbad.
  6. Afkøl husblasen med lidt af fromageblandingen, og vend derefter husblasen i resten af fromageblandingen.
  7. Vend derefter flødeskummet forsigtigt deri.
  8. Hæld fromagen i en skyllet serveringsskål og stil den koldt nogle timer.

Pynt med jordbær inden servering

Print denne post Print denne post

Jordbærfromage

Ca. 300 g jordbær, 6 blade husblas, saften af 1 citron, 3 past. æggehvider, 3 dl fløde, 3 past. æggeblommer, 175 g sukker

Pynt: jordbær og lidt citronmelisse eller mynte

  1. Skyl bærrene, nip dem, og læg dem til afdrypning på et rent, tørt viskestykke.
  2. Skær jordbærene i skiver.
  3. Læg husblasen i koldt vand i 6-8 minutter, imens piskes æggeblommerne med sukker til en luftig æggesnaps. varm citronsaften op.
  4. Husblasen trykkes fri for vand og lægges i den varme citronsaft.
  5. Når blandingen er godt og vel fingervarm, røres den i æggesnapsen.
  6. Æggehvider og fløde piskes stift hver for sig.
  7. Først vendes fløden med æggecremen, dernæst de snittede jordbær, og til sidst hviderne.
  8. Det hele blandes godt med forsigtigt, og hældes derefter i en skyllet skål, der kan rumme 2 L.
  9. Formes stilles koldt med det samme og kan forventes klar til servering efter 3-4 timer.

Fromagen kan vendes ud på et fad, den holder fint formen

Pynt med jordbær og grønt

Print denne post Print denne post

Brombærtærte

Bund: 1 dl havregryn, 100 g mel, 2 spsk sukker, 100 g smør

Creme: 2 past æggeblommer, 4 spsk flormelis, 1 tsk vanillesukker, 2½ dl fløde

Pynt: Brombær

  1. Bland havregryn, mel og sukker.
  2. Smuldr smørret i og ælt dejen til den er sammenhængende.
  3. Lad dejen hvile koldt i ca ½ time. Tryk dejen ud i en 22 cm´s form.
  4. Bag tærtedejen 15 minutter ved 225° og lad den herefter afkøle.
  5. Pisk æggeblommer, flormelis og vanille.
  6. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.
  7. Fordel cremen på den afkølede bund.
  8. Pynt med brombær

Print denne post Print denne post

Grahamspandekager med rodurter

Pandekager: 125 g hvedemel, 75 g grahamsmel, ½ tsk salt, 3 æg, ½ l mælk, 1 dl hakkede nødder, smør eller oliemargarine til stegning

Fyld: 2 gulerødder, 1 porre, 1 bakke bønnespirer, evt persille, 2 dl cremefraiche

Pandekager:

  1. Pisk ingredienserne til dejen sammen og lad den stå ½ time.
  2. Rør evt lidt mere mælk i, hvis den er for tyk.
  3. Bag pandekagerne og hold dem varme.

Fyld:

  1. Riv de skrællede gulerødder og snit porren fint.
  2. Svits begge dele i lidt smør, bland de skyllede bønnespirer i, varm igennem og krydr med salt og peber.
  3. Tilsæt persille og fordel fyldet på pandekagerne.
  4. Læg 1 spsk cremefraiche på hver pandekage før de foldes sammen og serveres

Print denne post Print denne post

Oksehøjreb med forårsgrønt (8 personer)

Oksehøjreb: 2 kg oksehøjrebsfilet med fedtkant skåret af den nederste del, 2 tsk groft salt, friskkværnet peber, 4 dl vand

Marinerede forårsgrønsager: 300 g majroer eller pastinak i både, 300 g gulerødder i skiver, 1½ liter kogende vand, 2 tsk groft salt, 300 g nye zittauerløg i både, 300 g friske sukkerærter eller grønne asparges i 3 cm stykker,500 g små, nye kogte og stadig lune kartofler

Marinade: ½ dl risvinseddike, 2 spsk vand, 2 tsk groft salt, friskkværnet peber, 4 spsk vindruekerneolie

Tilbehør: 400 g lyst lækkert brød som baguettes

Oksehøjreb:

  1. Læg stegen på ovnens rist i bradepanden. Sæt evt. et stegetermometer i siden på stegen.
  2. Drys med salt og peber, og brun stegen nederst i ovnen, ca. 20 min. ved 225°.
  3. Skru ned til 100°og hæld vand i bradepanden.
  4. Mål stegens centrumstemperatur efter ca. 2 timer – 58-60° (rødt), 65° (rosa) eller 68° (svagt rosa). Steg evt. kødet færdigt – og tag det ud af ovnen.
  5. Lad stegen hvile tildækket (ikke fedtkanten) i ca. ½ time.

Marinerede forårsgrønsager:

  1. Kom majroer/pastinak og gulerødder i det kogende vand tilsat salt, og kog dem i ca. 2 min.
  2. Tilsæt løg og kog i yderligere ca. 1 min.
  3. Kom sukkerærter/asparges i, og giv dem et opkog.
  4. Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte.

Marinade:

  1. Pisk marinaden sammen, og smag den til. Læg grønsagerne i en skål, og hæld marinaden over. Lad dem trække tildækket i ca. 1 time.
  2. Vend kartoflerne i grønsagerne, og anret i en stor skål. Skær kødet i tynde skiver, og anret på et varmt fad.

Print denne post Print denne post