Oksehøjreb: 2 kg oksehøjrebsfilet med fedtkant skåret af den nederste del, 2 tsk groft salt, friskkværnet peber, 4 dl vand
Marinerede forårsgrønsager: 300 g majroer eller pastinak i både, 300 g gulerødder i skiver, 1½ liter kogende vand, 2 tsk groft salt, 300 g nye zittauerløg i både, 300 g friske sukkerærter eller grønne asparges i 3 cm stykker,500 g små, nye kogte og stadig lune kartofler
Marinade: ½ dl risvinseddike, 2 spsk vand, 2 tsk groft salt, friskkværnet peber, 4 spsk vindruekerneolie
Tilbehør: 400 g lyst lækkert brød som baguettes
Oksehøjreb:
- Læg stegen på ovnens rist i bradepanden. Sæt evt. et stegetermometer i siden på stegen.
- Drys med salt og peber, og brun stegen nederst i ovnen, ca. 20 min. ved 225°.
- Skru ned til 100°og hæld vand i bradepanden.
- Mål stegens centrumstemperatur efter ca. 2 timer – 58-60° (rødt), 65° (rosa) eller 68° (svagt rosa). Steg evt. kødet færdigt – og tag det ud af ovnen.
- Lad stegen hvile tildækket (ikke fedtkanten) i ca. ½ time.
Marinerede forårsgrønsager:
- Kom majroer/pastinak og gulerødder i det kogende vand tilsat salt, og kog dem i ca. 2 min.
- Tilsæt løg og kog i yderligere ca. 1 min.
- Kom sukkerærter/asparges i, og giv dem et opkog.
- Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte.
Marinade:
- Pisk marinaden sammen, og smag den til. Læg grønsagerne i en skål, og hæld marinaden over. Lad dem trække tildækket i ca. 1 time.
- Vend kartoflerne i grønsagerne, og anret i en stor skål. Skær kødet i tynde skiver, og anret på et varmt fad.