Grahamspandekager med rodurter

Pandekager: 125 g hvedemel, 75 g grahamsmel, ½ tsk salt, 3 æg, ½ l mælk, 1 dl hakkede nødder, smør eller oliemargarine til stegning

Fyld: 2 gulerødder, 1 porre, 1 bakke bønnespirer, evt persille, 2 dl cremefraiche

Pandekager:

  1. Pisk ingredienserne til dejen sammen og lad den stå ½ time.
  2. Rør evt lidt mere mælk i, hvis den er for tyk.
  3. Bag pandekagerne og hold dem varme.

Fyld:

  1. Riv de skrællede gulerødder og snit porren fint.
  2. Svits begge dele i lidt smør, bland de skyllede bønnespirer i, varm igennem og krydr med salt og peber.
  3. Tilsæt persille og fordel fyldet på pandekagerne.
  4. Læg 1 spsk cremefraiche på hver pandekage før de foldes sammen og serveres

Print denne post Print denne post